The Production of Power in Organisational Practice – Working with Conflicts as Heuristics

This article argues for the value of working with conflicts in social practice as resources for collaboration, learning and development. The interest in conflicts in social practice is rooted in a preoccupation with social power relations and how to understand and analyse power relations from a subject-science perspective. Following this interest, a methodological framework, best described as a kind of ‘mobile ethnography’, is discussed and exemplified through an empirical example. A preliminary conceptual framework for understanding power as a capacity for action is presented. The overarching ambition of the article is to consider what democratic collaboration and coexistence entails and how it might be supported conceptually and analytically by the notion of conflicts as heuristics for social inquiry and by the notion of power as a capacity for action and social participation

The production of power in everyday life of organizational practice:working with conflicts as heuristics

This article argues for the value of working with conflicts in social practice as resources for collaboration, learning and development. The interest in conflicts in social practice is rooted in a preoccupation with social power relations and how to understand and analyse power relations from a subject-science perspective. Following this interest, a methodological framework, best described as a kind of ‘mobile ethnography’, is discussed and exemplified through an empirical example. A preliminary conceptual framework for understanding power as a capacity for action is presented. The overarching ambition of the article is to consider what democratic collaboration and coexistence entails and how it might be supported conceptually and analytically by the notion of conflicts as heuristics for social inquiry and by the notion of power as a capacity for action and social participation

Det (måske knap så) frie autonome subjekt

Store dele af vores samfund bevæges og forandres i dag ud fra devisen Mere frihed til den enkelte. Med afsæt i konkrete strategier og eksempler fra moderne arbejdsliv belyser denne artikel nogle af de måder, hvorpå denne »frihed« i dag identificeres, implementeres og realiseres. Billedet dette tegner, skitserer nogle højst modsætningsfulde organisations- og samværsformer, der ikke alene muliggør nye selvbestaltede magt- og kontrolformer, men også en række svært gennemskuelige og belastende dilemmaer for den enkelte. Dette problem forfølges ud af forskellige tangenter – nogle historiske, andre politiske og/eller teoretiske. Samlet munder det ud i en påstand om, at mange af vores gængse oplevelser af mere frihed, medbestemmelse og plads til forskellighed, forudsætter en svækket og afpolitiseret sans for, hvad frihed og ansvar indebærer. Dette rejser spørgsmålet: implicerer vores sædvanlige forestillinger om og handlemåder med »mere frihed til den enkelte« – på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det politiske system – en reel risiko for, at frembringe og muliggøre præcis modsatte resultat

FRIHEDENS FORMER OG FALDER I NYLIBERALISMENS TIDSALDER

Vi konfronteres i dag med den vanskelige omstændighed, at nutidige forestillinger om frihed og emancipation ikke kun udfordrer, men også muliggør særlige magtstrategier og styringsformer. Denne artikel giver et bud på, hvorfor vi befinder os i denne situation. Argumentationen bygges op ved først at diskutere frihedsbegrebets komplekse karakter og iboende dilemmaer. På baggrund heraf identificeres et fælles kantiansk udgangspunkt i moderne demokratitænkning, managementteori, nyliberalisme og populære kritiske kulturrefleksive perspektiver. Diskussionen sætter fokus på skellet mellem politik og arbejdsliv, samt mellem offentligt og privat, men ender op med at identificere en gennemgående problematisk antagelse om et refleksivt autonomt subjekt. På baggrund heraf diskuteres, hvordan denne antagelse ikke alene muliggør og understøtter en særlig politisk logik, men også peger på en »blind vinkel« i ellers vigtige og indsigtsfulde kritiske kulturrefleksive perspektiver som fx dekonstruktion. Problemet indkredses til at omhandle en manglende opmærksomhed på den menneskelige refleksions dialektik. Der argumenteres for, at denne mangel vanskeliggør en radikal udfordring og/eller udvikling af det nyliberale perspektiv. Slutteligt kan forfatteren ikke dy sig for at adressere artiklens underliggende antydninger af den fortsatte relevans af Marx’ tænkning

The ocean sampling day consortium

Ocean Sampling Day was initiated by the EU-funded Micro B3 (Marine Microbial Biodiversity, Bioinformatics, Biotechnology) project to obtain a snapshot of the marine microbial biodiversity and function of the world’s oceans. It is a simultaneous global mega-sequencing campaign aiming to generate the largest standardized microbial data set in a single day. This will be achievable only through the coordinated efforts of an Ocean Sampling Day Consortium, supportive partnerships and networks between sites. This commentary outlines the establishment, function and aims of the Consortium and describes our vision for a sustainable study of marine microbial communities and their embedded functional traits