Ethical commitments and dilemmas in research with children and families : Situated ethics in practice research

Forskning som organiseres i tæt samarbejde med deltagerne, og som foregår i hverdagslivets kontekster, stiller forskeren over for flere etiske dilemmaer undervejs i forskningsprocessen. Overvejelser knyttet til fx informeret samtykke, dataopbevaring og -behandling og anonymiseringsspørgsmål er vigtige aspekter af forskningsetik, men adresserer kun nogle af de etiske spørgsmål, der kan opstå i forskning. Desuden er disse mere standardiserede og procedurebaserede aspekter af etik, som ofte fylder mest i opstarten af et forskningsprojekt, i mange tilfælde ikke tilstrækkelige som retningslinjer, når man som forsker skal foretage konkrete vurderinger og træffe beslutninger om etiske udfordringer på forskellige tidspunkter i forskningsprocessen. Etiske dilemmaer udspringer netop af situationer, hvor forskeren er i tvivl og bliver usikker på, hvad der er den rigtige beslutning og/eller oplever modstridende følelser eller handlemuligheder. Etiske spørgsmål opstår hele vejen gennem forskningsprocessen; fra man formulerer forskningsspørgsmålet, indleder sit empiriske arbejde, forlader feltet, og til man laver sine analyser og publicerer dem. I artiklen diskuterer vi etiske fordringer, der kan guide sådanne refleksions- og beslutningsprocesser gennem forskningsprocessen. Etiske fordringer er på én gang nogle overordnede etiske forpligtelser, man påtager sig at arbejde med i sin forskning og samtidig forankret i det konkrete forskningsprojekts metodologi, teoretiske afsæt, samt det felt og de problemstillinger, man arbejder med. I artiklen diskuterer vi, hvordan etiske fordringer kan bidrage til at reflektere og håndtere etiske dilemmaer gennem forskningsprocessen. Vi trækker på eksempler fra to forskningsprojekter om børn og forældres hverdagsliv, der på forskellige måder har involveret etiske dilemmaer i forskningssamarbejdet. Nøgleord: Situeret etik, Etiske dilemmaer, Etiske fordringer, Praksisforskning, MedforskerResearch organized in close collaboration with participants and conducted in the contexts of everyday life poses several ethical dilemmas for the researcher throughout the research process. Considerations related to, for example, informed consent, data storage and processing, and anonymization issues are important as-pects of research ethics, but address only some of the ethical questions that may arise in research. Moreover, these are more procedural aspects of ethics, which often dominate in the early stages of a research project and, in many cases, are not sufficient as guidelines when researchers need to make concrete assessments and decisions about ethical challenges at various points in the research process. Ethical dilemmas arise precisely from situations where the researcher is in doubt, becomes uncertain about what the right decision is, and/or experiences conflicting emotions or inclinations to act. Ethical questions also arise throughout the research process; from formulating the research question, initiating empirical work, leaving the field, and conducting analyses to publishing them. In the article, we discuss formulating ethical commitments that can guide such reflection and decision-making processes throughout the research process. Ethical commitments are overarching ethical ob-ligations that one undertakes to work with in one's research, and at the same time anchored in the specific research project's methodology, theoretical framework, as well as the field and issues one is working on. In the article, we discuss how ethical commitments can contribute to reflecting on how ethical dilemmas can be handled throughout the research process. We draw on examples from two research projects on the everyday lives of children and parents, which in various ways have involved ethical dilemmas in research collaboration. Keywords: Situated Ethics, Collaborative research, Ethical dilemmas, Ethical commitments, Young children and families, Co-researche

Nudes, gender negotiations and community : A qualitative study of young people’s sexualized digital practices involving imagery of peers

Artiklen baserer sig på Ph.d.-afhandlingen ”Traveling Imagery – a qualitative study of young people’s use and sharing of sexualized digital imagery of peers”, som blev forsvaret på Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet i januar 2022. Formålet var at undersøge ‘hvordan unges forskelligartede seksuali-serede digitale billeddelingspraksisser er konstitueret og at analysere, hvordan de giver mening for unge i alderen 15-20 år’. Mere specifikt fokuserede afhandlingen på, hvordan billederne produceres, spredes, bruges og diskuteres, hvilke sociale og kønnede normer og positioneringer, der produceres og forhandles, samt hvordan praksisserne faciliteres og inviteres af de teknologiske muligheder. Med teoretisk udgangspunkt i posthumanistisk og nymaterialistisk tænkning, kombi-neret med begreber fra filosofi, poststrukturalisme, postfænomenologi og affekt teori, udforskede afhandlingen således de sociale og teknologiske dynamikker, der med-konstituerer unges involvering i seksualiserede digitale billeddelingspraksisser. Det-te blev muliggjort af forskningsmateriale produceret via digital etnografi, analogt feltarbejde, interviews samt cases fra en rådgivningslinje. Analyserne viser, hvordan unges seksualiserede digitale billeder bevæger sig i nogle ret ustabile og grænseløse sociale netværk på tværs af både analoge og digitale kon-tekster. Dette synes at sløre distinktionen mellem de unges hverdagslige billedde-lingspraksisser og mere krænkende og kriminelle praksisser. Selvom billederne af nogle unge (primært drenge) bruges til at forfølge seksuelle længsler eller opnå sek-suel ophidselse, fungerer de for de fleste unge som en værdifuld valuta, der bruges til at opnå status og anerkendelse gennem de sociale og kønnede forhandlinger blandt venner og bekendte i og på tværs af den analoge og digitale verden. Nøgleord: Sexting, digitale sexkrænkelser, unge, køn, sociale medier, nymaterialisme The article is based on the PhD dissertation, ”Traveling Imagery – a qualitative study of young people’s use and sharing of sexualized digital imagery of peers”, de-fended at the Danish School of Education, Aarhus University, in January 2022. The aim was ‘to explore how differentiated sexualized digital practices involving image-ry of peers are enacted and to analyze how they make sense to young people aged 15–20’. More specifically, the dissertation examined how the imagery is produced, used, spread, and contested, what kinds of social and gendered norms and position-ings are being produced and negotiated, and how these practices are facilitated and invited by the technology.Drawing on posthumanism and new materialism, combined with concepts from phi-losophy, poststructuralism, postphenomenology, and affect theory, and through re-search material produced via digital ethnography, analogue fieldwork and cases from a helpline, the dissertation addresses the social and technological dynamics contributing to produce young people’s sexualized digital practices involving image-ry.The analyses show how young people’s sexualized digital imagery travels in volatile and boundless social networks across both analogue and digital contexts. This seems to blur the distinction between young people’s everyday sexualized digital practices involving imagery and their more abusive and criminal practices. For some young people (mainly boys), the sexualized imagery is used to pursue sexual desires and obtain sexual excitement, yet for most, it functions as a valuable currency for obtain-ing status and recognition through social and gendered negotiations among friends and acquaintances in, and across, analogue and digital spaces. Keywords: ­Sexting, image-based abuse, young people, gender, social media, new materialis

Review:The Dragon in the West: From Ancient Myth to Modern Legend

A review of Daniel Ogden's The Dragon in the West: From Ancient Myth to Modern Legend.&nbsp

PPR's funktion og faglighed i bevægelse: Et historisk rids i lyset af den aktuelle debat om øget praksisnærhed i PPR og en begyndende skitsering af en situeret pædagogisk-psykologisk praksis

I disse år fremføres ’praksisnærhed’ i stigende grad som et fagligt og organisatorisk ideal for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). I artiklens første del argu-menterer vi for nødvendigheden af at forstå det aktuelle ønske om praksisnærhed i relation til den historiske ramme og tradition, som de praksisnære idealer er knyttet til og vokset ud af. På baggrund af en historisk læsning af PPR-feltet foretager vi i artiklens anden del en begyndende skitsering af en situeret pædagogisk-psykologisk praksis. Med afsæt i en situeret psykologisk rammesætning, der henter inspiration i praksisteori (Bernstein, 1971; MacIntyre, 1985) og situeret læringsteori (Lave, 1988, 2019; Lave & Packer, 2008) er det artiklens argument, at der i den aktuelle debat om praksisnærhed i PPR er en risiko for, at praksisnærhed altovervejende kommer til at handle om at befinde sig ’i’ praksis som en modpol til at undersøge børn ’udenfor’ deres (hverdags)praksis. Praksis reduceres hér til alene at være et fysisk afgrænset sted, man kan befinde sig i eller udenfor. Med et afsæt i en situeret psykologisk rammesætning skitserer artiklen en praksisnærhedsforståelse, der ikke reducerer praksis til én pol i en historisk dualitet mellem individ og kontekst, men i stedet som en dialektik mellem forståelser af børns og voksnes deltagelse og delta-gelsens sociale (herunder materielle, strukturelle, historiske) betingelser

Perspektiver på legedeltagelse og legepraksis i grønlandske børnehaver – mellem risikofyldte, grænseudforskende og farlige lege

Denne artikels formål er at undersøge og diskutere, hvordan leg ser ud i grønlandske børnehaver, og hvordan det pædagogiske personale heri deltager i børns institutionaliserede leg. Artiklen indledes med en kulturhistorisk kontekstualisering af børnehaveområdet i Grønland med perspektiver på leg, opdragelse og udvikling i oprindelige samfund. Det empiriske afsæt eret kortvarigt og refleksivt etnografisk feltarbejde i tre børnehaver i Nuuk, Grønland samt samtaler og interviews med personale og ledere om værdier, perspektiver og forståelser knyttet til børns leg og voksnes deltagelse i den. Inspireret af refleksiv tematisk analyse udvikler jeg i artiklen to temaer: 1) Balanceringer mellem formålsdreven og fri leg samt 2) Leg med og på kanten af grænser – lystfuld og farefuld leg. Temaerne illustrerer dels generelle perspektiver på børns leg og voksnes deltagelse i den og dels specifikke kultur- og kontekstsensitive analyser og refleksioner over risikofyldt og grænseudforskende leg som pædagogisk opmærksomhed i grønlandske børnehaver. I artiklens diskussion udfolder jeg tegn på et særligt legepædagogisk anliggende om ‘omsorg for fremtiden’ som anderledes fra en traditionel ‘omsorg for nuet’- pædagogik. Artiklen bidrager med undersøgelser af leg og pædagogik i en grønlandsk kontekst, hvilket er underbelyst i pædagogisk forskning om børns leg og voksnes deltagelse i den

Forskelsbehandling op til valg? Sammenhængen mellem den elektorale cyklus og deservingness-heuristikken

Denne artikel undersøger, om den elektorale cyklus – det fænomen at politikere indfører mere generøs policy tæt på et parlamentsvalg – betinges af modtagergruppers status som deserving. Vi argumenterer for, at strategiske politikere vil time generøs policy op til valg, men kun for deserving modtagergrupper, hvis velfærdsbehov ikke opfattes som selvforskyldte. For at undersøge argumentet har vi kodet et nyt datasæt over alle Folketingets vedtagne lov- og beslutningsforslag fra 1975 til 2019 indenfor fem policyområder. Gennem lineære sandsynlighedsmodeller finder vi, at politikere begynder at indføre yderligere generøs policy for deserving grupper tæt på valg, mens sammenhængen ikke findes for undeserving modtagergrupper. Vores fund peger i retning af en mere disaggregeret tilgang til studiet af den elektorale cyklus

Are chatbots the future clinical psychologists?

In recent years, there has been a huge upsurge in research on psychotherapy delivered by conversational agents, such as chatbots, social robots, and virtual avatars, which raises several questions: are conversational agents a replacement or a tool for clinical psychologists? How should professionals approach conversational agents? This paper aims to help professionals form informed opinions concerning the proliferation of conversational agents in psychotherapy. We identify and evaluate key potential and limitations of delivering psychotherapy via conversational agents. We highlight the accessibilityof conversational agents as a core strength that addresses weaknesses in the dominant treatment model in Western countries. Furthermore, we discuss whether conversational agents can replace the interpersonal bond between therapist and client. Finally, we introduce recommendations for professionals in the field of mental health. I de seneste år er der sket en eksplosiv udvikling i forskningen om psykoterapi leveret af samtaleagenter såsom chatbotter, sociale robotter og virtuelle avatarer. Det rejser flere spørgsmål: Er samtaleagenter en erstatning eller et værktøj for kliniske psykologer? Hvordan bør fagpersoner forholde sig til samtaleagenter? Artiklens formål er at hjælpe fagpersoner med at tage stilling til  udbredelsen af samtaleagenter i psykoterapi på et informeret grundlag. Vi udpeger og evaluerer centrale potentialer og begrænsninger, som knytter sig til at levere psykoterapi via samtaleagenter. Vi argumenterer for, at samtaleagenters tilgængelighed er en styrke i forhold til den dominerende behandlingsmodel i vestlige lande. Derefter diskuterer vi, om samtaleagenter kan erstatte den mellemmenneskelige relation i psykoterapi. Afslutningsvist introducerer vi anbefalinger til fagpersoner, som beskæftiger sig med mental sundhed

Kolofon P20

Peripeti © Peripeti og forfatterne Temaredaktion   Nila Parly og Lars Ole Bonde. Redaktion Janicke Branth, Erik Exe Christoffersen (ansv.), Michael Eigtved, Solveig Gade, Louise Ejgod Hansen, Falk Heinrich, Birgitte Hesselaa, Kjersti Hustvedt, Thomas D. Kragebæk, Jens Christian Lauenstein Led, Thomas Rosendal Nielsen, Laura Luise Schultz, Kenn Lund Nielsen, Elin Andersen, Rasmus Malling Skov og Mads Thygesen. Layout: Kenn Lund Nielsen Omslagsfoto: The Picture o/Dorian Gray med Maximilian Schmid i hovedrollen. Den Jyske Opera. Foto Anders Bach. Bagsidefoto: Falstajf med Donnie Ray Albert i hovedrollen. Det Kongelige Teater. Foto Miklos Szabo.   Tryk: Werks Offset Oplag: 500 ISSN: 1604-0325 Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi (Aarhus Universitet) i samarbejde med Teatervidenskah (Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (Aarhus Teater). Tidsskriftet udgives med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Alle temaartikler er fagfællevurderede. Redaktionsadresse Peripeti Afdeling for Dramaturgi Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, DK- 8000 Århus C. E-mail: [email protected] www.peripeti.dk Bestilling og abonnement [email protected] Abonnement (to numre): 150 kr. Løssalg 100 kr. Internet: http://www.peripeti.dk/bestilling/ Peripeti udkommer to gange om året

Kolofon P13

Peripeti eti og for fatterne   TEMAREDAKTION Janicke Branth, Birgitte Hesselaa, Mia Rendix og Mads Thygesen. REDAKTION Erik Exe Christoffersen (ansv.), Janicke Branth, Falk Heinrich, Mads Thygesen, Thomas Rosendal Nielsen, Birgitte Hesselaa, Laura Schultz, Solveig Gade, Michael Eigrved, Jens Christian Lauenstein Led, Thomas David Kragebæk, Louise Ejgod Hansen, Kjersti Husrvedt.   Layout: Christian Brink Christensen, Thomas David Kragebæk og Mads Thygesen Omslag: Die Mowe (Deutsches Theater, 2008). På forsiden: Maike Droste, Kathleen Morgeneyer og Christoph Franken. Foto: Matthias Horn. På bagsiden: Corinna Harfouch og Alexander Khoun. Fotografierne er gengivet med fotografens tilladelse. Tryk: Werks Offset Oplag: 500 ISSN: 1604-0325 Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi (Aarhus Universitet) i samarbejde med Teatervidenskab (Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (Aarhus Teater). Tidsskriftet udgives med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Alle temaartikler er fagfællevurderede. REDAKTIONSADRESSE Peripeti Afdeling for Dramaturgi Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, DK- 8000 Århus C. E-mail: [email protected] BESTILLING OG ABONNEMENT [email protected] Abonnement (to numre): 150 kr. Løssalg 100 kr. Internet: http://www.peripeti.d