Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning. Del 1: Vurdering af grundlag

Denne rapport er udarbejdet af Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen, som har udbedt sig en videnskabelig vurdering af, om det er muligt at basere beregninger af emissioner af ammoniak og lugt på grundlag af produktionsarealer i stalde og gødningslagre i stedet for, som nu, på mængden af udskilt kvælstof fra husdyr i forbindelse med ansøgning af og kontrol med miljøgodkendelser. Nærværende rapport behandler første del af opgaven, hvori behandles en række principielle spørgsmål stillet af Miljøstyrelsen til et ændret beregningsregime, herunder definition af produktionsareal, beregningsgrundlag for stalde med dybstrøelse, vurdering af forslag udarbejdet af SEGES om virkemidler knyttet til fodereffektivitet, samt vurdering af beregningsmetoder foreslået af SEGES i forhold til nye arealrelaterede emissionsfaktorer.Denne rapport er udarbejdet af Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen, som har udbedt sig en videnskabelig vurdering af, om det er muligt at basere beregninger af emissioner af ammoniak og lugt på grundlag af produktionsarealer i stalde og gødningslagre i stedet for, som nu, på mængden af udskilt kvælstof fra husdyr i forbindelse med ansøgning af og kontrol med miljøgodkendelser. Nærværende rapport behandler første del af opgaven, hvori behandles en række principielle spørgsmål stillet af Miljøstyrelsen til et ændret beregningsregime, herunder definition af produktionsareal, beregningsgrundlag for stalde med dybstrøelse, vurdering af forslag udarbejdet af SEGES om virkemidler knyttet til fodereffektivitet, samt vurdering af beregningsmetoder foreslået af SEGES i forhold til nye arealrelaterede emissionsfaktorer

Soil and Plant Responses to Phosphorus Inputs from Different Phytase-Associated Animal Diets

Publication history: Accepted - 4 January 2022; Published - 5 January 2022.The over-supplementation of animal feeds with phosphorus (P) within livestock-production systems leads to high rates of P excretion and thus to high P loads and losses, which negatively impact the natural environment. The addition of phytase to pig and poultry diets can contribute to reducing P excretion; however, cascading effects of phytase on plant–soil systems remain poorly understood. Here, we addressed how three different diets containing various levels of exogenous phytase, i.e., (1) no-phytase, (2) phytase (250 FTU), and (3) superdose phytase (500 FTU) for pigs (Sus scrofa domesticus) and broilers (Gallus gallus domesticus) might affect P dynamics in two different plant–soil systems including comfrey (Symphytum uplandicum) and ryegrass (Lolium perenne). We found that differences in phytase supplementation significantly influenced total P content (%) of broiler litter and also pig slurry (although not significantly) as a result of dietary P content. P Use Efficiency (PUE) of comfrey and ryegrass plants was significantly higher under the intermediate ‘phytase’ dose (i.e., commercial dose of 250 FTU) when compared to ‘no-phytase’ and ‘superdose phytase’ associated with pig slurry additions. Soil P availability (i.e., water soluble P, WSP) in both comfrey and ryegrass mesocosms significantly decreased under the intermediate ‘phytase’ treatment following pig slurry additions. Dietary P content effects on P losses from soils (i.e., P leaching) were variable and driven by the type of organic amendment. Our study shows how commercial phytase levels together with higher dietary P contents in pig diets contributed to increase PUE and decrease WSP thus making the plant–soil system more P conservative (i.e., lower risks of P losses). Our evidence is that dietary effects on plant–soil P dynamics are driven by the availability of P forms (for plant uptake) in animal excretes and the type of organic amendment (pig vs. broiler) rather than plant species identity (comfrey vs. ryegrass).This work has received funding from the European Research Area Network (ERA-NET) co-funds on Sustainable Animal Production (SusAn) as part of the PEGaSus project (2817ERA02D) and the Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA) in the UK

Corn-Soy-Blend Fortified with Phosphorus to Prevent Refeeding Hypophosphatemia in Undernourished Piglets

<div><p>Background</p><p>Phosphorus (P) levels in refeeding diets are very important as undernourished children are at risk of hypophosphatemia during refeeding. For this reason, conventional corn-soy-blends (CSB) have been reformulated by the World Food Programme to obtain a mono-calcium-phosphate fortified product (CSB+) and a product further fortified with skim milk powder (CBS++).</p><p>Methods</p><p>Using a piglet model of undernourished children, we hypothesized that feeding of CSB+, CSB++ or CSB+ with added whey permeate (CSB+/wp) would help to prevent refeeding hypophosphatemia. Pigs were weaned at 4 weeks of age and undernutrition was induced with a nutritionally inadequate pure maize diet for 7 weeks, after which they were refed for 3 weeks with either CSB+ (n = 10), CSB++ (n = 10) or CSB+/wp (n = 10). For reference, a fourth group continued on the maize diet (REF, n = 10).</p><p>Results</p><p>Following induction of undernutrition, body weight and length were 29±5% and 67±4% (means±SD) of values in age-matched pigs fed a nutritionally adequate diet, and the mean serum P level was 1.77±0.34 mmol/l. During the first week of refeeding, P levels in the CSB+ pigs decreased to 55% of values before refeeding (P < 0.05) while values in the CSB++ and CSB+/wp pigs were able to maintain their plasma phosphate at a similar level as before refeeding.</p><p>Conclusion</p><p>We conclude that fortification of CSB with only monocalcium-phosphate does not prevent hypophosphatemia. Dairy products like skim milk powder or whey permeate may represent relevant sources of phosphorus during refeeding. The content and form of phosphorus in such diets need to be carefully evaluated, and the undernourished piglet may be used to test the efficacy of such diets.</p></div

Bridging Gaps in the Agricultural Phosphorus Cycle from an Animal Husbandry Perspective—The Case of Pigs and Poultry

Publication history: Accepted - 29 May 2018; Published online - 1 June 2018Since phosphorus (P) is an essential element for life, its usage and application across agricultural production systems requires great attention. Monogastric species such as pigs and poultry can significantly contribute to global food security but these animals remain highly dependent on the supply of mineral inorganic P in their feeds. Pig and poultry, which represent 70% of the global meat production, are also major P excretors and thus represent important sources of environmental P inputs. Balancing the P cycle within farming systems is crucial to achieve P sustainable and resilient livestock production. Therefore, the interconnection of animal feed, livestock farming, manure, and soil/aquatic ecosystems requires multidisciplinary approaches to improve P management. With regard to a sustainable agricultural P cycle, this study addresses aspects of feeding strategies and animal physiology (e.g., phase feeding, P conditioning, liquid feeding, phytase supplementation, genetics), soil agroecosystems (e.g., P cycling, P losses, P gains), reuse and recycling (e.g., manure, slaughter waste), measures of farmers’ economic performance (e.g., bio-economic models), and P governance/policy instruments (e.g., P quota, P tax). To reconcile the economic and ecological sustainability of animal husbandry, the strategic objective of future research will be to provide solutions for a sufficient supply of high-quality animal products from resource-efficient and economically competitive agro-systems which are valued by society and preserve soil and aquatic ecosystems.: This work was partly funded by the Leibniz Science Campus Phosphorus Research Rostock and has received funding from the European Research Association Networks (ERA-NETs) Cofunds Sustainable Animal Production (SusAn) as part of the PEGaSus project (2817ERA02D). The Leibniz Institute for Farm Animal Biology (FBN) provided own matched funding. Department of Animal Science, Aarhus University covered some of the expenditures for running the pig experiments. The publication of this article was funded by the Open Access Fund of the Leibniz Association and the Open Access Fund of the Leibniz Institute for Farm Animal Biology (FBN)

Rationel anvendelse af afgræsning til drægtige søers ernæring og samspillet med kraftfodertildeling. Kløvergræs til drægtige søer, afgræsset og ensileret, og samspillet med kraftfodertildeling

Et flerårigt forsøg med udegående drægtige søer er gennemført på den økologiske forsøgs-station Rugballegård. Forsøget sigtede på at skaffe ny viden om management af afgræsningsmarker og udnyttelse af kløvergræs til søer i udendørs sohold. Specifikt blev potentialet for afgræsning af kløvergræs om sommeren og fodring med kløvergræsensilage om vinteren undersøgt, herunder mulighederne for størst dækning af søers behov for energi, aminosyrer, mineraler og vitaminer fra denne afgrøde. Tre grupper a 5 drægtige søer blev sat ind på en kløvergræsmark delt i 3 ens afgræs-ningssystemer, som hver var delt i 3 skiftefolde. Til hver af de 3 sogrupper blev der givet enten en standard fuldfoderblanding til drægtige søer (F) eller halv F + halv byg (FB) eller byg alene (B). For alle 3 typer kraftfoder og til alle søer var tildeling om sommeren 1,0 kg og om vinteren 1,5 kg daglig. I hvert system afgræssede søerne skiftevis en uge i hver af fol-dene. Forsøgsperioden varede 8 uger. Forsøget blev gentaget 4 gange om sommeren med af-græsning og 2 gange om vinteren med kløvergræsensilage efter ædelyst. Resultaterne af den valgte afgræsningsstrategi i dette forsøg, hvor der efter én uges afgræs-ning indgik to ugers hvileperioder, viste, at kløverandelen holdt sig på et betydeligt højere niveau ved sammenligning med kontinuert afgræsning i tidligere forsøg. Andelen af græsstængler og andelen af dødt materiale steg, og kløverandelen faldt gennem perioden. Denne udvikling påvirkede også græskvaliteten i form af faldende proteinfor-døjelighed (EFN), -energifordøjelighed (EFOS) og dermed også indholdet af FEdr igennem afgræsningsperioden. Sammensætningen af kraftfoder havde ikke indflydelse på søernes optagelse af kløver-græs. Ligeledes var optagelsen af FEs heller ikke forskellig for perioderne maj-juni og august-september. Den daglige energioptagelse fra kløvergræs, beregnet på basis af søernes tilvækst var i gen-nemsnit 1,63 FEs, svarende til ca. 61% af de-res daglige energioptagelse. I perioderne, hvor søerne blev tildelt kløvergræsensilage, svarede dette til 1,2 FEs daglig eller 42% af den totale energioptagelse. Det kan konkluderes at man kan få et realistisk skøn på søernes græsopta-gelse ved at basere beregningerne på deres daglige tilvækst. Afgræsning bidrog til søernes vitamin E og A forsyning med ca. 240 mg -tokoferol og 35200 IE retinol pr. dag. Dette har modsvaret 93–98% af det totale vitamin A indtag og 83–95% af det totale vitamin E indtag. Også søerne, som blev fodret med ensilage, fik dækket deres behov for vitamin A og E fra ensilagen, selvom vitamin A og E indtaget var lavere end for græssende søer. Mineralkoncentrationen i plasma og mælk var ikke reduceret, når søerne fik reduceret mængden af fuldfoder og dermed mineraltilskuddet i drægtighedsperioden. Derimod sås en stigning i koncentrationen af zink i både plasma og mælk hos søerne, der fik byg samt græsensilage. Det tyder derfor på, at søerne kan klare sig uden tilskud af mineralerne calcium, fosfor og zink i drægtighedsperioden. Det bør dog fremhæves, at der fortsat bør være fokus på selenforsyningen, som ikke blev undersøgt i dette projekt