The Paradox of Policing as Protection: A Harm Reduction Approach to Prostitution Using Safe Injection Sites as a Guide

Hälsofrågan har blivit betydelsefull över världen. Med en plattform som exempelvis smartphone kan begreppet gamification förstärka möjligheterna till beteendeförändringar och läkarbehandlingar. Gamification är ett relativt nytt begrepp som använder spelelement och speldesigntekniker som appliceras i annan kontext än spel. Gamification finns i diverse kontexter som; handel, utbildning och lärande, organisationer internt, delning, hållbar konsumtion, arbeten, innovationer, data samlingar och hälsa/träning. I den sist nämnda kontexten hälsa, saknas det tydliga studier inom och i kvalitativ ansats. Den här studien är en kvalitativ studie, och har inriktat sig inom sjukgymnastik/fysioterapeut kontexten. I studien har det undersökts hur gamification kan användas inom sjukgymnaster/fysioterapeuter och i vilket avseende sjukgymnasterna/fysioterapeuterna kan tänka sig att applicera gamification i sitt arbete som ett verktyg i framtiden. I studien har det undersökts om spelelement kan ha koppling till sjukgymnaster/fysioterapeuter. Studien resulterar i att gamification kan stöda sjukgymnaster/fysioterapeuter genom faktorerna motivation, psykologi och beteende. Det finns möjligheter att bygga ett gamification system eller tjänst i kontexten sjukgymnastik/fysioterapeut med hjälp av speldynamikerna. Nyckelord: Gamification, gamification inom hälsa, kritik om gamification, motivation, psykologi, beteende och sjukgymnastik/fysioterapeut.

Filosofisk helbredelse: Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi

Bogen indeholder 13 perspektiver på emnet filosofisk terapi, der tager udgangspunkt i den eksistentielle tilgang til psykologi og terapi. Bogen demonstrerer, hvordan psykologer og psykiatere som Ludwig Binswanger, Viktor Frankl, Ronald D. Laing, Irvin D. Yalom, Emmy van Deurzen og Ernesto Spinelli har anvendt filosofien som grundlag for et helende arbejde med klienter, der adskiller sig fra den konventionelle behandling inden for psykologi og psykiatri

TRANSKULTUREL PSYKOLOGI - Fra tværkulturel psykologi til community psykologi

Hvor den tværkulturelle psykologi beskæftiger sig med sammenligninger mellem adfærd i forskellige kulturer, beskæftiger den transkulturelle psykologi sig med den proces, der opstår i mødet mellem mennesker fra forskellige kulturer. I dette møde opstår en ny kultur. Det beskrives hvorledes kulturbegrebet således kan ændres og dermed give muligheder for andre valg, end de, der udspringer af et kulturbegreb, der adskiller i stedet for at samle – et kulturbegreb der medfører eksklusion i stedet for et globaliseringsbegreb, der medfører inklusion. Det vises hvorledes denne synsvinkel kan anlægges konkret på behandlingen af voldelige unge gennem en inklusion i samfundet i stedet for gennem eksklusion. Det diskuteres ligeledes hvorledes psyko-traumatisering kan forhindres og afhjælpes gennem social støtte. Denne støtte er indlejret i en større samfundsmæssig diskurs, der præger de lokale miljøer (communities) gennem brug af bestemte metaforer og forståelsesrammer. Kulturbegrebet er en sådan metafor med store sociale implikationer

PP-tjenesten og vurdering for læring

Akseptert fagfellevurdert versjon (postprint).Dette er manusversjonen av artikkelen Risberg, T. & Hanssen, N. B. (2014). PP-tjeneste og vurdering for læring. Psykologi i kommunen, 49(4), 63-70. http://www.fpkf.no/tidsskrift

Vågendrøm: Mellem filosofi og psykologi

Bogen sætter fokus på feltet mellem filosofi og psykologi – og mellem filosofi og psykoterapi. Bogen kigger især på forholdet mellem drøm og vågentilstand. Er der altid så let at afgøre, hvornår vi drømmer, og hvornår vi vågner? Dette er et filosofisk og spirituelt problem, der har optaget mennesket i 2500 år

Veiledning og kollektiv tenking i ungdomstrinnssatsingen

Akseptert fagfellevurdert versjon (postprint).Dette er manusversjonen av artikkelen Lekang, T. (2015). Veiledning og kollektiv tenking i ungdomstrinnssatsingen. Psykologi i kommunen, 50(2), 49-58. http://www.fpkf.no/tidsskrift

Videografi som veiledningsredskap for kritisk refleksjon over profesjonsutøvelse

Akseptert fagfellevurdert versjon (postprint).Dette er manusversjonen av artikkelen Valle, A.M. (2015). Videografi som veiledningsredskap for kritisk refleksjon over profesjonsutøvelse. Psykologi i kommunen, 50(2), 29-38. http://www.fpkf.no/tidsskrift

Good and not-so-good ideas in research. A tutorial in idea assessment and generation

This starting point of this paper is the difficulty for many graduate students to ever finish a Ph. D. and the graduate student’s need for good research ideas. According to Swedish data, only 20 percent of those who start as graduate students in the social sciences ever finish. One crucial problem is probably the lack of ideas and awareness of how to foster creativity. What are good ideas? Ideas are assessed all the time, by journal editors and referees, by research councils and thesis supervisors. Yet, there is little reflection on the question of what constitutes good ideas, and bad. Philosophy of science is briefly discussed in the paper, with examples from behaviorism and social constructivism, and it is argued that it provides no good basis for generating and assessing good ideas. The paper then proceeds by discussing examples of good, and not-so-good ideas. The notion of good bad ideas is introduced and an example is given. The paper then discusses several questions. Which characteristics of research ideas make them good, and which make them less good? How does one go about creating good ideas? What sort of research environment is most likely to stimulate the growth of good ideas? What are the processes which kill creativity in research? Creativity requires an open mind and strong interest. It takes time, sometimes much time, before good ideas arrive. Yet, success in a research career requires publications, and a brief section discusses how to plan one’s publications and have them accepted by journal editors. Finally, Swedish experience with an attempt to reform graduate education is discussed. It is pointed out that administrators’ inclinations to favor concrete policy measures such as financing do not necessarily lead to the desired consequences of increasing completion rate and decreasing study time. Another approach must be applied: the fostering of creativity.graduate education; creativity; assessment of research ideas

Hvad handler kvalitativ psykologi om? Henimod en deltagerpsykologi

I artiklen spørger jeg, hvad kvalitativ psykologi handler om. Jeg tager udgangspunkt i en tese om, at en psykologisk videnskab må have et normativt udgangspunkt, idet dens genstand er normativt bestemt. Psykologien studerer nemlig ikke blot, hvad der sker i verden, men hvordan levende mennesker agerer og retter sig intentionelt mod verden gennem deres tanker, handlinger og følelser, hvilket kun kan forstås, hvis man erkender, at disse fænomener er normativt konstitueret. Jeg vil hævde, at det, der nu kaldes kvalitativ psykologi, har de bedste forudsætninger for at begribe psykologiens normativitet og intentionalitet. Jeg vil argumentere for, at distinktionen mellem kvalitative og kvantitative metoder er mindre fundamental end en distinktion mellem en deltager- og tilskuerpsykologi, som anden del af artiklen udfolder

Att kvalificera sig till mentor : perspektiv på kompetensbehov och utbildning av mentorer för nya lärare

Akseptert fagfellevurdert versjon (postprint).Dette er manusversjonen av artikkelen Aspfors, J. & Fransson, G. (2015). Att kvalificera sig till mentor: perspektiv på kompetensbehov och utbildning av mentorer för nya lärare. Psykologi i kommunen, 50(2), 17-27. http://www.fpkf.no/tidsskrift