Jeg kan høre duer over mig: Kanonlitteratur og affektiv læsning i skolens ældste klasser

Afhandlingen undersøger elevers affektive tekstengagement i skolens arbejde med kanon og ældre litteratur og udvikler i dialog med eleverne didaktiske orienteringspunkter og undervisningsformater, der sigter mod at understøtte og styrke det affektive forhold mellem tekst, læser og undervisningskontekst. Undersøgelsen forankres teoretisk i et fænomenologisk, et postkritisk og et affektteoretisk felt, som tilsammen muliggør en forståelse af litteraturlæsning som en sanselig, kropsligt situeret og social praksis. Herigennem indkredses en række teoretiske grundbegreber, blandt andet associationsfelt, resonans, affektiv identitetsoplevelse og affektiv-æstetisk erfaring, som samles i afhandlingens første model, den affektive feltmodel. Med inspiration fra de tre teorifelter etableres en etnografisk og antropologisk metodologi inden for en hermeneutisk-fænomenologisk videnskabsteoretisk ramme. Undersøgelsen kombinerer eksplorative observationer på to skoler med en intervenerende undersøgelse i form af et fremtidsværksted på fire skoler. Metodisk inddrages desuden nymaterialistiske multisensoriske tilgange samt socialsemiotisk og diskursanalytisk inspiration. Observationerne afdækker, hvordan elevers affektive tekstengagement både stimuleres og begrænses af didaktiske, kulturelle og sociale faktorer, hvilket begrebsliggøres gennem en række rammebegreber for det affektive. Disse fund danner afsæt for fremtidsværkstedets to første faser, kritik- og fantasifaserne, hvor der i dialog med eleverne formuleres didaktiske orienteringspunkter for en affektiv kanonlitteraturlæsning. På grundlag af fremtidsværkstedets tredje fase analyseres 21 elevworkshops, som danner grundlag for udviklingen af afhandlingens egne affektbegreber. Gennem en systematisk mapping af affektformer og deres indbyrdes resonans udvikles den affektive resonansmodel, og i forlængelse heraf præsenteres begreberne resonanskompetence og affektiv æstetisk dannelse i den affektive resonans- og dannelsesmodel. Samlet set udgør afhandlingens begreber, modeller og didaktiske principper et teoretisk og praktisk fundament for en ny affektiv læsning og didaktik, som kan give kanonlitteraturlæsningen fornyet legitimitet i skolen og samfundet og gøre kanonlitteraturen personligt og fagligt værdifuld for eleverne, med perspektiver for skolens litteraturundervisning genereltThe dissertation explores Danish lower secondary students’ affective engagement when working with the literary canon and older literature and develops didactic guiding points and teaching formats in dialogue with students with the aim of supporting and strengthening the affective relationship between text, reader, and instructional context. The study is theoretically grounded in the fields of phenomenology, post-critical theory, and affect theory, which together enable an understanding of literary reading as a sensory, bodily situated, and social practice. Within this framework, a number of core theoretical concepts are outlined, including the field of associations, resonance, affective identity experience, and affective-aesthetic experience. These concepts are brought together in the dissertation’s first model, the affective field model. Drawing on these three theoretical fields, the study establishes an ethnographic and anthropological methodology within a hermeneutic-phenomenological philosophy of science. The study combines exploratory observations conducted at two schools with an intervention study in the form of a future workshop (Zukunftswerkstatt) carried out at four schools. The study further incorporates new materialist multisensory approaches as well as inspiration from social semiotics and discourse analysis. The observations reveal how students’ affective engagement with literary texts is both stimulated and constrained by didactic, cultural, and social factors; these insights are conceptualized through a set of affective framework concepts. The findings form the basis for the first two phases of the future workshop in which didactic guiding points for an affective approach to reading canonical literature are formulated in dialogue with students. In the third phase of the future workshop, analysis of 21 workshops with students forms the basis for the development of the dissertation’s own affective concepts. A systematic mapping of different forms of affect and their mutual resonance is used to develop the affective resonance model. Building on this model, the concepts of resonance competence and affective-aesthetic Bildung are presented in the affective resonance and Bildung model. Overall, the dissertation’s concepts, models, and didactic principles offer a theoretical and practical foundation for a new affective approach to literary reading and didactics, and may strengthen the scholarly and societal legitimacy of teaching and reading canonical literature. Such an approach can enhance the personal and academic value of canonical literature for students, with broader implications for literature education in schools

Experimenting, Experiencing, Reflecting: Collective Creativity in the Library

This practice-based dissertation examines collective creativity from the perspective of a non-formal educator doing design-based research in the library. Building on theoretical foundations in Constructionism, the Reggio Emilia Approach, and Stuart Kauffman\u27s theory of the adjacent possible, it describes new methods for creating conditions for the study of collective creativity in short-term, playful, open-ended, non-formal learning environments. Out of this process (and in collaboration with others) emerged Playing with the Sun, an open-ended construction kit and collection of tinkering activities designed to enable learners to build an intuitive sense of how different forms of sustainable energy work

Hvad kunne være hændt? En udforskning af indsatte kvinders erfaringer med og spekulative visioner for forebyggelse i Danmark

Denne forskning udspringer af et ønske om at lære af nuværende kvindelige indsatte som led i at fremme et samfund med mindre social skade. Begreber som ’kriminalitet’ og ’kriminelle’ er fravalgt, for at skabe plads til at centrere menneskers oplevelser af skade. Studiet genintroducerer abolitionistiske perspektiver og bringer zemiologi og transformerende retfærdighed ind i nordisk akademia som relevante teoretiske værktøjer til at forstå det skadeforebyggende paradigme, der er indlejret i den danske straffende velfærdsstat. Ud fra eksisterende litteratur konceptualiserer jeg det straffende velfærdssystem og de impulser, der animerer dets praksisser på tværs af institutioner. Studiet tilbyder nye empiriske indsigter baseret på involvering med primært indsatte kvinder og sekundært personale i Jyderup Fængsel. Som en udforskning af samarbejdsbaserede metoder rummer studiet også skriveworkshops, hvor de indsatte kvinder skrev kreative tekster om deres liv og deres erfaringer med det straffende velfærdssystem. Nitten interviews med indsatte kvinder undersøgte både oplevede og spekulative fortider i deres møder med institutioner på tværs af sektorer, mens interviews med otte fængselspersonale gav indsigt i deres forståelse af kvindernes udfordringer og deres vurdering af systemets kapacitet til at imødekomme dem. Frem for at sætte perspektiverne op imod hinanden engageres de kollaborativt, hvilket fremhæver, hvordan begge grupper identificerer parallelle problemer i systemets virkemåde. Gennem det, jeg betegner som hybrid historiefortælling, præsenterer studiet fire rekonfigurerede livshistorier sammenvævet med erfaringer med det straffende velfærdssystem. Disse kollektiviserede narrativer udfordrer individualiserende tendenser i diskussioner om kriminalitet, og giver nye indsigter i indsatte kvinders liv og institutionelle møder før domfældelse. Tilgangen udspringer af de anvendte forskningsstrategier: 1) decentrering af individet, 2) erstatning af strafferetlige begreber som analytiske kategorier, og 3) engagering af spekulation og mod-besværgelser. Særligt den tredje strategi førte til en analyse af kvindernes “hvad nu hvis”-spekulationer om, hvordan offentlig skadesforebyggende initiativer kan foregå anderledes. Gennem en analyse af deres længsler mod alternative tilgange fremviser jeg, de kvaliteter og praksisser de håbede at finde i de offentlige institutioner. Med udgangspunkt i disse fund kulminerer forskningen i en spekulativ refleksion over det, jeg kalder et transformerende skadeforebyggende paradigme. Informeret af de anvendte teorier og de empiriske analyser, lægger paradigmet vægt på infrastrukturer der understøtter relationel autonomi, understøtter forpligtende ansvarlighed og nærer den gensidige afhængighed. Det, der startede med en undersøgelse af indsatte kvinders møder med det straffende velfærdssystem, breder sig dermed til en refleksion over institutionel udformning og styring. Samlet set tilbyder forskningen en empirisk baseret gentænkning af, hvordan vi kan orientere indsatsen mod at skabe et samfund med mindre social skade.This research stems from an interest in learning from currently incarcerated women in the pursuit of a society with less social harm. It deliberately forgoes concepts such as ‘crime’ and ‘criminals’ to open space for centering people’s experiences of harm. The study reintroduces abolitionist perspectives and brings zemiology and transformative justice into Nordic academia as pointful theoretical companions for understanding the harm prevention paradigm embedded in the Danish penal welfare system. Drawing on existing literature, I conceptualize the penal welfare system and its animating impulses that orient its practices across institutions. This study offers new empirical insights based on engagement with primarily incarcerated women and secondarily with staff in Jyderup Prison. Exploring collaborative methods, this study turned to writing workshops, where the women authored creative pieces on their lives and the penal welfare system. Nineteen interviews with incarcerated women explored both lived and speculative pasts of their encounters with institutions across sectors, while interviews with eight prison staff provided insight into their understanding of the women’s challenges and their views on the penal welfare system’s capacity to address them. Rather than contrasting these perspectives, I engage them collaboratively, highlighting how both groups identify parallel problems in the workings of the penal welfare system. Through what I term hybrid storytelling, this research presents four reconfigurations of life stories intertwined with their encounters with the penal welfare system. These collectivized narratives counter individualizing tendencies in discussions of crime and offer novel insights into incarcerated women’s lives and institutional engagements prior to sentencing. This approach arises from the research strategies employed in the study: 1) decentering the individual, 2) replacing carceral concepts as analytical categories, and 3) engaging in speculation and counter-spells. The third strategy, in particular, guided an analysis of the women’s “what ifs”-speculations on how public harm prevention efforts might function differently. Through an analyzes of their longings towards alternative approaches, I highlight the qualities and practices they hoped to find in public institutions. Drawing on these findings, the research culminates in a speculative reflection on what I call a transformative harm prevention paradigm. Building on the theoretical framework and empirical analysis, this paradigm emphasizes infrastructures that nurture relational autonomy, foster accountability, and sustain interdependence. What began as an inquiry into incarcerated women’s encounters with the penal welfare system thus expands into a broader reflection on institutional design and governance. Ultimately, the research offers an empirically grounded rearticulation of how to orient ourselves toward the pursuit of a society with less social harm

The Freedom of a Christian: Enevold Ewald’s Ordo Salutis under the microscope and macroscope

This dissertation investigates the theology and intellectual context of the Danish Pietist priest, Enevold Ewald (1696–1754), primarily focusing on his understanding of the ordo salutis (order of salvation). By employing a microhistorical analysis of Ewald’s texts—including his 1734 heresy trial transcripts—and situating them within the broader early modern macrosocial context, this study offers both a historical and theological re-examination of Danish Pietism. The central aim is to challenge the claim that Pietist faith is fundamentally irrational. The analysis is achieved by juxtaposing Ewald’s articulation of the ordo salutis and his subtle adherence to apokatastasis (universal salvation) with the theological and philosophical frameworks of influential German Lutheran contemporaries: Johann Franz Buddeus (1667-1729), Johann Georg Walch (1693-1775), and the universalist Ludwig Gerhard (c. 1680–1738). The research demonstrates that Ewald\u27s ordo salutis consistently depicts an active, cooperative divine-human response, which is further illuminated by early modern discussions of grace, human nature, and philosophical freedom. Specifically, the study reveals that Pietist-affiliated theologians like Buddeus conceptualized grace as a healing of human nature, upholding notions of divine concurrence that allow for genuine moral improvement and human agency. The dissertation concludes that Ewald’s universalism, when understood through the lens of Gerhard’s treatise, Kurtzer Begriff des ewigen Evangelii von deren Wiederbringung aller Dinge, harmonizes well with his ordo salutis. The proposed framework portrays divine action not as a break with, but as a working through, human nature to heal it. This intellectually consistent and compelling picture of God’s constant salvific action and the human response effectively neutralizes concerns about the irrationality of Pietist faith. This work thus contributes to the history of Danish Pietism and re-examines the profound theological implications of apokatastasis for the Pietist narrative

Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode

Abstract på dansk og engelsk findes i afhandlingen. I ph.d.-afhandlingen "Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode" (kappe, 2024) beskrives en teoretisk udvikling og empiriske afprøvninger af en litteraturpædagogisk og udeskoledidaktisk undervisningsmetode, kaldet stedbaseret læsning.  Ph.d.-afhandlingen Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode er udarbejdet på DPU, Aarhus Universitet, i perioden januar 2019-juni 2022. Den består af en kappe og fire tidsskriftartikler. Afhandlingen beskriver en teoretisk udvikling og empirisk afprøvning af en litteraturpædagogisk og udeskoledidaktisk undervisningsmetode kaldet stedbaseret læsning.  På baggrund af andres undersøgelser af det litteraturpædagogiske henholdsvis udeskoledidaktiske praksisfelt identificeres dels en mangel på eksplorative og verdensrettede litteraturpædagogiske metoder, og dels en mangel på teoretisk funderede fagdidaktiske metoder, som implementerer stedsessentiel udeskole. Afhandlingen sætter af fra en antagelse om, at ph.d.-projektets bud på stedbaseret læsning som udeskolebaseret metode kan udvide den litteraturpædagogiske metodepalet og føje noget andet til den ved at tilbyde en vej til en mere verdensrettet litteraturundervisning end den formalistiske og begrebsfokuserede undervisning, som ifølge andres undersøgelser af grundskolens litteraturundervisning synes at være udbredt. I projektet stilles overordnet tre forskningsspørgsmål: - 1. Hvordan kan man på et kropsfænomenologisk, litteraturtopografisk og udeskolepædagogisk grundlag udvikle en litteraturpædagogisk metode, der omfatter stedbaseret læsning? - 2. Hvad kendetegner udskolingselevers tolkende læsninger, når de undervises med stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode? - 3. Hvordan viser en dobbeltrettet tekst-steds-opmærksomhed sig i elevers udsagn om stedbaseret læsning? Forskningsinteressen er fænomenologisk-deskriptiv. Metodisk søges der svar på forskningsspørgsmålene gennem et kvalitativt-fænomenologisk interventionsstudie

Kohærensmåder: Et kvalitativt studie af, hvordan elever skaber tekstsammenhæng, når de skriver i dansk i 4. klasse

Afhandlingen er et kvalitativt tekststudie, som undersøger, hvordan elever i to 4.-klasser skaber tekstkohærens, når de skriver egne tekster i faget dansk. Tekstanalyserne, som foretages ud fra en tekstlingvistisk og socialsemiotisk forankret analyse, forstås og belyses gennem etnografisk inspirerede fortolkende analyser af, hvordan omstændigheder ved teksternes skrive- og undervisningskontekster og omstændigheder ved eleverne selv har betydning for hvilke måder, eleverne skaber tekstsammenhæng på. Studiets hovedfund er, at eleverne overordnet skaber indholdsmæssig kohærens i deres tekster på fire forskellige måder – såkaldte kohærensmåder. Måderne betegnes: listetekst, rammetekst, cirkeltekst og enhedstekst (bredde/dybde). Stort set alle studiets case-elever skriver i alle fire kohærensmåder, men de har typisk en til to måder, eller træk fra måderne, som de oftere skriver i. Studiets analyser af teksternes empiriske skrivekontekster viser overordnet, at kontekstuelle omstændigheder ved undervisningen (lærerens konkrete instruktion og støtte og ro/uro i klassen) og omstændigheder relateret til eleverne selv (skriftsprogligt repertoire, finde på indhold, engagement/meningsfuldhed, opfattelse af sig selv som skriver, transskriptionsfærdigheder og muligheder for at kunne fordybe sig) har stor betydning for, hvilke kohærensmåder eleverne skriver i. I nogle tilfælde synes konteksten at have betydning for de forskellige elevers tekster på måder, som minder om hinanden, mens den i andre tilfælde, og oftest, viser sig på forskellige subjektivt betingede måder, således at elever, som fx har modtaget den samme instruktion, tolker denne forskelligt med afsæt i andre kontekstuelle omstændigheder, hvilket betyder, at de i situationen skriver på forskellige måder. Ud over afhandlingens fund af kohærensmåder og omstændigheder med betydning for elevernes kohærensskabelse bidrager studiet analytisk-teoretisk til, hvordan tekstkohærens kan forstås og undersøges i elevtekster på mellemtrinnet. Studiets viden bidrager desuden med indsigter, som kan understøtte skoler og lærere i at udvikle nye måder at forstå og støtte elever på i deres skriveudvikling med fokus på indholds- og betydningsskabelse

Elements of Community: An Exploration of Postcolonial Heritage, Identity, and Memory in St. Croix, US Virgin Islands

This dissertation examines the complex dynamics of community heritage and identity on St. Croix, USVI, a former Danish colony in the Caribbean. Through four thematic case studies – water, earth, wind, and fire – this research explores how communities on St. Croix negotiate meaning through material heritage tied to Danish colonialism. By investigating the intersections of identity, heritage, and memory, this study reveals the ways in which postcolonial heritage is constructed, contested, and reconciled. The findings of this research contribute to a deeper understanding of critical community heritage, highlighting the harmonies, tensions, ambiguities, and ambivalences inherent to diverse postcolonial communities with complex histories, and the ways in which these communities reclaim and reconfigure their cultural heritage in the face of enduring colonial legacies. Denne afhandling undersøger den komplekse dynamik af samfundsarv og identitet på St. Croix, USVI, en tidligere dansk koloni i Caribien. Gennem fire tematiske casestudier – vand, jord, vind og ild – undersøger denne forskning, hvordan samfund på St. Croix forhandler mening gennem materiel arv knyttet til dansk kolonialisme. Ved at undersøge skæringspunkterne mellem identitet, arv og hukommelse afslører denne undersøgelse de måder, hvorpå postkolonial arv er konstrueret, anfægtet og forenet. Resultaterne af denne forskning bidrager til en dybere forståelse af kritisk samfundsarv og fremhæver de harmonier, spændinger, tvetydigheder og ambivalenser, der er iboende for forskellige postkoloniale samfund med komplekse historier, og de måder, hvorpå disse samfund genvinder og rekonfigurerer deres kulturelle arv i ansigtet. af varige koloniale arv

Idealist and Realist Aspirations for Just Peace

This PhD thesis analyzes the following three ethical questions: 1) When and how, if at all, is it reasonable to use military force that potentially brings suffering and destruction to land and property, body and mind? 2) How do contemporary ideologies argue for the use of military force and are their arguments reasonable? 3) How have responsible political actors argued for the use of military force in contemporary conflicts and have their arguments been reasonable? The thesis develops an ethic of military force within the framework of a global ethic of just peace. It analyzes in depth predominant ideologies and the political arguments behind the Iraq war (2003) and the intervention in Kosovo (1999). The thesis argues that just peace is a significant realist and idealist global ethical ideology, and there is no other political strategy to achieve just peace than by practicing it

Indlandsisen, kvartærgeologi og landskab omkring Kangerlussuaq, Vestgrønland

Denne bog giver et overblik over Indlandsisen og landskabets opståen og udvikling omkring Kangerlussuaq (tidligere Søndre Strømfjord) i Vestgrønland. For landskabet omkring 30 km veje fra Kangerlussuaq til Indlandsisen, illustrerer glimrende hvordan alle typer af landskaber i Grønland og – overraskende – i Danmark, er opstået under og siden istiden. I Kangerlussuaqområdet er processerne blot aktive i dag, og kan dermed umiddelbart ses. Der er næsten alene beskrevet lokaliteter som ses fra områdets køreveje, og bogen er tænkt som en slags ”vejsideguide”. Bogen er samtidig en illustreret og letforståelig indføring i den dynamik som har skabt landskaberne. Målgruppen er besøgende i Vestgrønland og ved Indlandsisen, og som har interesse for at forstå hvordan isen, smeltevandet og landskabet er opstået

Excluding knowledge: Internationalization between usefulness and ethics

“Internationalization and social practice in the field of higher education in Denmark”As part of a larger project, the set task of the thesis is to explore recognition, acknowledgement and negotiation of knowledge in the international classroom. The project the thesis is part of, “Internationalization and social practice in the field of higher education in Denmark” aims to explore internationalization at Aarhus University as multifaceted and multilevel practices. The larger project draws upon data from five different international programs and combines survey data, observations, interviews and policy research. Besides my project, the larger project researches internationalization history and policy in Denmark, lecturers’ perceptions of international students and pedagogy in the international classroom, and a prosopography of students attending international education in Aarhus. Mythesis focuses particularly on three of the five international master programs.The programs have been selected to cover different disciplines and different approaches to internationalization. Data has been produced through non-participant observations of classroom interactions and semi-structured interviewswith students from the three programs. In the analysis, results from other projects are also included to describe how knowledge-encounters unfold in the international classroom.The project was funded by the Danish Research Council, FKK. I thank FKK for the funding. I also thank all the students and lecturers who agreed to participate in the project and who have been very generous with their time, information, and insights into moments that are valuable to the research, but on occasions very sensitive to the participant