Assessing the Impact of Parliamentary Design:The Case of the Danish Committe on Gender Equality

This article contributes to the literature on parliamentary design in general and the pioneer literature on parliamentary bodies specialized in gender equality in particular. It does so by establishing a frame for the critical assessment of the impacts of such an institutional design. Moreover, by using interviews and data on the behavior of committee members, it demonstrates the advantages of applying a mixed method within a field that has mostly relied on participant interviews. A systematic analysis of the impact of the Danish Committee on Gender Equality shows that although this particular committee has not succeeded in adding the perspective of gender equality to legislation, it has increased parliamentary control with the government. Furthermore, it has enabled much better interaction between parliament and civil society organizations

Bæredygtige løsninger søges før det er for sent

N u, hvor kommunal- og regionsvalge ne er overstået, de nye politikere så småt er landet og trukket i arbejdstøjet, vil jeg godt slå et slag for politisk bevågenhed på social- og sundhedsområdet-og ikke mindst for nogle bæredygtige løsninger, der ræk ker ud over en længere tidshorisont end den traditionelle valgperiodes. Uden bæredygtige politiske løsninger bliver ældre og syge borgeres situation alvorligt forringet over de kommende 15 år

Keep capital markets union simple. ECMI Commentary No. 38/July 2015

A few additional initiatives will need to be taken before a European capital markets union is able to unleash its full potential. The main problem is fragmentation, arising from the deep differences existing from one country to another in the structure of markets, user preferences and the availability of well organised, long-term saving schemes. Several attempts have been made to address these barriers, but with limited or uneven success so fa

Parallelsproglighed på Københavns Universitet

Når man vil kigge nærmere på sprogs status i universitetsverdenen, er det vigtigt at skelne mellem 1) sprog som arbejdssprog på universitetet og 2) sprog som universi- tetsfag. I denne artikel vil jeg fokusere på det første ved at stille skarpt på Køben- havns Universitets nyoprettede Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. (...

PSYKOEDUKATION MED KOSOVO ALBANSKE FLYGTNINGEBØRN. En effektundersøgelse af et program til forebyggelse af alvorlige psykiske belastningsreaktioner

På verdensplan er der nu en stor opmærksomhed på hvorledes flygtninges modstandsdygtighed/resilience overfor stressbelastninger kan styrkes og opbygges, for at forhindre udvikling af alvorlige psykiske symptomer som følge af en stressfyldt flygtningetilværelse. Der arbejdes med at udvikle resiliencestøttende og resilience-opbyggende psykosociale tiltag for krigstraumatiserede børn i krigsområderne. Dansk Røde Kors Asylafdeling har, siden organisationen i 1984 overtog asylarbejdet, satset på at udvikle resilience-støttende tiltag i form af strukturerede generelle tilbud til asylansøgere. Med ankomsten af Kosovo-albanske flygtninge i foråret 1999, opstod ønsket om at udforme et nyt tilbud, i form af et generelt resilience-byggende program – psykoedukation – som et generelt tilbud under den forebyggende sundhedspleje på asylcentrene i Danmark, for at nå alle flygtningebørn fra Kosovo og deres familier. Formålet med denne artikel er at beskrive udvikling af traumatiseringssymptomer hos børn fra Kosovo, der kom til Danmark foråret 1999, samt at vurdere effekten af et kortvarigt psykoedukativt interventionsprogram i Dansk Røde Kors Asylafdelings regi. Børnenes psykiske tilstand blev vurderet ved ankomst dels ved sundhedsplejerske interview af fortrinsvist forældre og dels ved hjælp af et selvevaluerings skema, Impact of Event Scale (IES). Der er stor diskrepans mellem sundhedsplejerskers vurderinger på basis af forældreinterviews og resultatet af IES. Sundhedsplejerskerne vurderede, at få børn havde alvorlige psykiske symptomer, medens IES opgørelsen viste at 68,5 % af børnene ved ankomst scorede over en kritisk grænse der indikerer høj risiko for udvikling af PTSD. Efterfølgende blev etableret et kort psykoedukativt gruppeinterventionsprogram for børnene og deres forældre, m.h.p. symptomlindring og øgning af mestringsstrategier. Der blev i denne forbindelse foretaget før og efter vurderinger med IES, samt spørgsmål om oplevet social støtte og selvværd. Der er tale om en effektundersøgelse med en interventions- og en kontrolgruppe. Interventionsgruppen bestod af børn på Røde Kors flygtningecentre medens kontrolgruppen omfattede børn, der boede på andre centre. Disse børn modtog de traditionelle resilience-støttende tiltag, som skoletilbud og forebyggende sundhedspleje. Det er ikke muligt, at påvise effekt af interventionen v.h.a. den anvendte metode. Forbehold diskuteres. Relativt få børn deltog dog i interventions og kontrolgruppe design. Flere børn deltog i interventionens målinger før og efter. En analyse af deres resultater kan ikke udsige noget om effekt af intervention, men kan give indtryk af de processer der udvikles i forbindelse med interventionen. Der er færre PTSD symptomer over tid og øget selvværd. Resultaterne tyder dog på, at der er tale om spontan symptomlindring over tid uafhængig af intervention, medens en hurtig indsats pegede på, at tid også kan have positiv betydning for udvikling af øget følelse af social støtte og selvværd. Afslutningsvist diskuteres forskelle mellem de to initiale vurderinger ved h.h.v. sundhedsplejersker og ved psykometrisk selvevalueringsinstrument. Erfaringer fra projektet peger på, at der i evalueringer af psykoedukative interventioner bør indgå målinger af såvel symptomer på traumatisering som mestring og selvværd, idet denne tidsmæssigt afgrænsede interventionsform i højere grad lægger op til styrkelse af resilience, dvs. modstandsdygtighed mod stress belastning og mestring end direkte symptomlindring I Dansk Røde Kors Asylafdeling satses der nu på metodeudvikling af psykoedukation i det forebyggende sundhedsarbejde og på udvælgelse og etablering af arbejdsgange for anvendelse af velegnede målemetoder til screening for traumatiseringsgrad og modstandsdygtighed mod stressbelastning. Disse tiltag skal sikre asylansøgere en optimal psykosocial støtte i præasylfasen og er derved også vigtig for et evt. senere integrationsforløb