DET METODISKE FORLØB: Kunst og håndværk i den antropologiske proces

Inger Sjørslev: The Course of Method: Art and Craft in the Anthropolocigal Process. A main point in this article is the assertion that anthropological method should be seen as a total process in which fieldwork cannot be separated from the process of working up the collected material implying analysis and final representation of a text. An additional argument concems the physical element in the process of recognition. The empirical basis for this is fieldwork on possession in the African-Brazilian religion Candomble, and the ensuing analysis and textual working up of the material. An illustrative analogy is drawn between the process of shaping and forming ethnographic material and the phenomenon of possession, which implies a process from interior diffuse and uncontrollable process, often leading to illness, to an exterior, delimited and controlled entity in the form of a spirit. On the basis of this, the article discusses the element of craft in anthropological method, and the possibility of making certain parallels to the process of creating a work of art

VIDENSFORMER: AUTOETNOGRAFISKE EFTERTANKER, Lektor emerita fratrædelsesforelæsning den 1. februar 2019

Lektor emerita fratrædelsesforelæsning den 1. februar 201

Martine Lindhardt, Rita Cancino & Dorthe Brogård Kristensen (red.): Chile. Mellem fortid og fremtid

Anmeldes af Inger Sjørslev &nbsp

Der var engang – og hvad nu? Et sandt og virkelig eventyr om formidlingens historie

Mange tak til Dansk Etnografisk For- ening for prisen. Det er en ære at modtage den i så godt et selskab af de tidligere prismodtagere, som har formidlet på hver deres fremragende vis. Når nogen synes, jeg skulle have prisen, så er det måske for lang og tro tjeneste. Min formidlingshi- storie strækker sig nemlig helt tilbage til tiden omkring 1970erne, da jeg begyndte min karriere som sekretær i Dansk Et- nografisk Forening, som dengang havde til huse på Nationalmuseets etnografiske samling i København. Derfor var det på en måde Foreningens fortjeneste, at jeg kom i en slags mesterlære i etnografisk muse- umsformidling

Esther Fihl & Jens Pinholt (red.): Livsformer og kultur: Antropologi i praktisk anvendelse

Esther Fihl & Jens Pinholt (red.): Livsformer og kultur: Antropologi i praktisk anvendelse Anmeldes af Jens Sjørsle

INDKØBSLISTEN: Kosmologi og klassifikationer i candomblé

Artiklen diskuterer ontologibegrebet og nogle af de indsigter, den ontologiske vending har bragt med sig i antropologien. Den afviser ikke ontologi som et begreb, der er velegnet til at udvide forståelsen af anderledes verdener og bringe nye indsigter på grundlag af et kritisk syn på tidligere forståelser af kulturer som forskellige repræsentationer. Tværtimod anerkendes værdien af det kritiske syn på forholdet mellem tegn og betegnet, mellem repræsentationer og ting. Men samtidig argumenteres der for, at man ved at „tænke ontologisk“ og „æke gennem ting“ kan risikere at tabe indsigten i andre nok såvigtige forhold ved de verdener, man studerer. Det etnografiske materiale hentes fra den brasilianske religion candomblé Med udgangspunkt i en indkøsliste over ingredienserne til et offer til en af candomblé guder gå argumentet vejen igennem en beskrivelse af candomblé kosmologi, som rummer de klassifikationer og kategoriseringer af materialer og ting i levende og døt stof, hvis overskridelse er kernen i rituel praksis. Etnografien viser betydningen af kosmologiens klassifikatoriske orden, og at en vis stabilitet i denne orden er forudsæningen for den bevæelighed, candombléontologisk set hædes at rumme. Til sidst argumenteres der for, at der er en risiko forbundet med at tæke ontologisk, hvis det betyder, at anderledes verdeners ontologi forstå som altomfattende og reduceres til væensmåer. En fortsat opmæksomhed påspræker, overskridelser og manøreringer inden for den klassifikatoriske orden, såvel som manipulering af tegn og ting, er nøvendig. Dels for at kunne forståen anderledes verden som candomblépåsine egne præisser. Men ogsåhvis man øsker at fastholde antropologien som et kritisk projekt, der er i stand til at identificere de områder i livet, hvor magtudøvelser, løgn og forvrængninger finder sted, såvel som de steder, hvor ontologisk forskellige verdener overskrides, ved at mennesker viser sig at kunne være i flere verdener. Søgeord: ontologi, candomblé, klassifikation, orden, manipulering, ritual &nbsp

Mindeord: Anne Knudsen 7.6.1948 – 1.4.2022

Mindeor

ABOMEY

The West African city Abomey was the centre of the kingdom Dahomey, notorious for its slave raids, ritual sacrifices of human beings, and its religious belief in vodhuns. Today a peaceful town in the state of Benin, its visual non-citylike impression provides the outset for reflections on what constitutes a city. The article digs into the history of the kingdom of Dahomey and relates how it was constructed on the basis of expansion and incorporation of its enemies through assimilation, but also symbolically expressed in rituals that celebrated the conquest of the enemies. Such stories are recounted today in the historical royal palace, the Musée Historique d’Abomey, where the famous bas-reliefs and the stories of how the kings’ palaces were built on the blood of the enemies testify to the historical drama of the kingdom. The article compares today’s city of Abomey with the neighbouring city of Bohicon, which at first glance seems to live up to expected standards of what constitutes a modern city much better than does Abomey. However, it is argued that commerce, exchange, heterogeneity and traffic are not enough to constitute a city. Historically, Abomey had an aura of holiness to it, which sprang from its placement at the centre of the kingdom, but also from its being the frame for the temples of the gods and the king. This gives rise to a question of what kind of holiness can be attributed to modern cities. If they are not “holy” by virtue of being cities of kings or historical centres, cities will have to create themselves for instance through performative culture and historical recreation. &nbsp

Stærke forbindelser: Museumsetnografen som verdensorienteret bricoleur

Med afsæt i en personlig historie og med den etnografiske samling på Nationalmuseet i København som eksempelgøres der nogle tanker om sammensætning af ting med pragmatikerens eller bricoleurens muligheder for at få samling på verden gennem stærke forbindelser