Nitratudvaskning fra økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen

Med udgangspunkt i regnskabsdata fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI) og data fra Centrale Registre (CR) blev importen af kvælstof (N) i gødning til marken til konventionelle og økologiske planteavlere estimeret til hhv. 129 og 51 kg N ha-1 år-1. Desuden blev der med udgangspunkt i den aktuelle afgrødefordeling opstillet et generelt sædskifte for hver af de to systemer. Det opstillede sædskifte for den økologiske planteavl havde en høj andel af vårsæd og desuden 20% kløvergræs, mens den konventionelle planteavl var domineret af kornafgrøder primært i form af vintersæd. Med baggrund i disse model-sædskifter blev N-balancen på markniveau beregnet ved anvendelse af FASSET modellen. Dette inkluderede også N-udvaskning og ændring i jordens N-pulje. Alle beregninger blev foretaget for tre jordtyper, der repræsenterer variationen i danske jordtyper. Disse tre jordtyper blev ydermere delt op i lav og høj frugtbarhed, repræsenteret ved et lavt og højt indhold af organisk N i jorden. Modelresultaterne viste, at den økologiske planteavl havde en højere markbalance end den konventionelle planteavl (61 mod 40 kg N ha-1 år-1). Men da indbygningen i jordens N-pulje samtidig var højere for de økologiske brug, gav dette ikke anledning til forskelle i niveauet for udvaskning. De økologiske bedrifter øgede deres jordfrugtbarhed ved årligt i gennemsnit at indbygge 13 kg N ha-1 i jorden, mens de konventionelle reducerede frugtbarheden ved i gennemsnit at tære 6 kg N ha-1 år-1 på jordens indhold af organisk N. Dette kan primært tillægges forskelle i afgrødevalg. Desuden blev en række driftsmæssige tiltag analyseret, herunder efterafgrøder, halmnedmuldning, reduceret gødningstilførsel og ændringer i sædskiftet. Disse analyser viste, at etablering af efterafgrøder er det klart mest effektive virkemiddel til at reducere N-udvaskningen, med en effekt på sædskifteniveau på ca. 9 kg N ha-1 år-1. Det fulde potentiale ved dyrkning af efterafgrøder vil dog ikke kunne udnyttes i praksis, da der af hensyn til bekæmpelse af især rodukrudt, er nødvendigt med en jordbearbejdning i efteråret, der kan give anledning til en betydelig øget N-udvaskning. Andre tiltag, som f.eks. halmnedmuldning, havde mindre effekt på N-udvaskningen, men en markant effekt på jordens indhold af organisk N. Således øgede halmnedmuldningen ved den økologiske planteavl jordens indhold af organisk N med 14 kg N ha-1 år-1 mere end i basis-scenariet. På basis af simuleringerne blev det konkluderet at der ikke er nogen forskel i udvaskningsniveauet mellem økologisk og konventionel planteavl. Da N-udvaskningen fra konventionel planteavl blev simuleret at være faldet 4 kg N ha-1 år-1 som følge af implementeringen af VMP II blev det vurderet, at der har været ca. 4 kg N ha-1 år-1 mere N-udvaskning fra konventionel planteproduktion i forhold til niveauet for økologisk planteavl før VMP II

Nitratudvaskning fra økologiske og konventionalle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen

Med udgangspunkt i regnskabsdata fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI) og data fra Centrale Registre (CR) blev importen af kvælstof (N) i gødning til marken til konventionelle og økologiske planteavlere estimeret til hhv. 129 og 51 kg N ha-1 år-1. Desuden blev der med udgangspunkt i den aktuelle afgrødefordeling opstillet et generelt sædskifte for hver af de to systemer. Det opstillede sædskifte for den økologiske planteavl havde en høj andel af vårsæd og desuden 20% kløvergræs, mens den konventionelle planteavl var domineret af kornafgrøder primært i form af vintersæd. Med baggrund i disse model-sædskifter blev N-balancen på markniveau beregnet ved anvendelse af FASSET modellen. Dette inkluderede også N-udvaskning og ændring i jordens Npulje. Alle beregninger blev foretaget for tre jordtyper, der repræsenterer variationen i danske jordtyper. Disse tre jordtyper blev ydermere delt op i lav og høj frugtbarhed, repræsenteret ved et lavt og højt indhold af organisk N i jorden. Modelresultaterne viste, at den økologiske planteavl havde en højere markbalance end den konventionelle planteavl (61 mod 40 kg N ha-1 år-1). Men da indbygningen i jordens N-pulje samtidig var højere for de økologiske brug, gav dette ikke anledning til forskelle i niveauet for udvaskning (36 kg N ha-1 år-1 for begge). De økologiske bedrifter øgede deres jordfrugtbarhed ved årligt i gennemsnit at indbygge 13 kg N ha-1 i jorden, mens de konventionelle reducerede frugtbarheden ved i gennemsnit at tære 6 kg N ha-1 år-1 på jordens indhold af organisk N. Dette kan primært tillægges forskelle i afgrødevalg. Desuden blev en række driftsmæssige tiltag analyseret, herunder efterafgrøder, halmnedmuldning, reduceret gødningstilførsel og ændringer i sædskiftet. Disse analyser viste, at etablering af efterafgrøder er det klart mest effektive virkemiddel til at reducere N-udvaskningen, med en effekt på sædskifteniveau på ca. 9 kg N ha-1 år-1. Det fulde potentiale ved dyrkning af efterafgrøder vil dog ikke kunne udnyttes i praksis, da der af hensyn til bekæmpelse af især rodukrudt, er nødvendigt med en stubbearbejdning i efteråret, der kan give anledning til en betydelig øget N-udvaskning. Andre tiltag, som f.eks. halmnedmuldning, havde mindre effekt på N-udvaskningen, men en markant effekt på jordens indhold af organisk N. Således øgede halmnedmuldningen ved den økologiske planteavl jordens indhold af organisk N med 14 kg N ha-1 år-1 mere end i basis-scenariet. På basis af simuleringerne blev det konkluderet at der ikke er nogen forskel i udvaskningsniveauet mellem økologisk og konventionel planteavl. Da N-udvaskningen fra konventionel planteavl blev simuleret at være faldet 4 kg N ha-1 år-1 som følge af implementeringen af VMP II blev det vurderet, at der har været ca. 4 kg N ha-1 år-1 mere N-udvaskning fra konventionel planteproduktion i forhold til niveauet for økologisk planteavl før VMP II

Legume-based catch crops inprove N-supply without increasing the N2O emission

Legume-based catch crops (LBCCs) may be an important source of nitrogen (N) in organic crop rotations since they are capable of taking up N both from the soil and from the atmosphere via biological N fixation (BNF). Consequently, they may help improve the crop yield through enhancing soil fertility and crop N supply. On the other hand, the legume-based catch crops may also have a negative impact on the climate as they may enhance the emissions of nitrous oxide (N2O), which is a powerful greenhouse gas. Therefore, the findings from two research projects HighCrop (Organic RDD 2) and Legume Future (EU-FP7) are promising, as they show that a higher level of N2O emission is not necessarily the consequence of growing LBCC

Samme udvaskning af kvælstof ved økologisk og konventionel planteavl

I forbindelse med den faglige evaluering forud for Vandmiljøplan II (VMP II) blev det anslået, at økologisk jordbrug i gennemsnit reducerede udvaskningen med 10 kg kvælstof (N) per ha. Det fremgik, at dette tal var behæftet med stor usikkerhed. Da der i forbindelse med genberegning af udvaskningsniveauet fra dansk landbrug i 2002 skete en opjustering af det generelle udvaskningsniveau før VMP II, vurderedes dette ikke at skulle ske for økologisk jordbrug. Forskellen i nitratudvaskning mellem økologiske og konventionelle arealer blev derfor revurderet til at være 28 kg N per ha.DJF har nu genanalyseret forskellene mellem økologiske og konventionelle planteavlsbrug for repræsentative sædskifter, driftsledelser og gødningsimport (Berntsen et al., 2004). Resultatet viser, at N-udvaskningen faktisk er den samme for økologisk og konventionel planteavl som gennemsnit af alle jordtyper og frugtbarhedsniveauer

On γ\gamma-vectors satisfying the Kruskal-Katona inequalities

We present examples of flag homology spheres whose $\gamma$-vectors satisfy the Kruskal-Katona inequalities. This includes several families of well-studied simplicial complexes, including Coxeter complexes and the simplicial complexes dual to the associahedron and to the cyclohedron. In these cases, we construct explicit simplicial complexes whose $f$-vectors are the $\gamma$-vectors in question. In another direction, we show that if a flag $(d-1)$-sphere has at most $2d+2$ vertices its $\gamma$-vector satisfies the Kruskal-Katona inequalities. We conjecture that if $\Delta$ is a flag homology sphere then $\gamma(\Delta)$ satisfies the Kruskal-Katona inequalities. This conjecture is a significant refinement of Gal's conjecture, which asserts that such $\gamma$-vectors are nonnegative.Comment: 18 pages; Our main result and conjectures have been strengthened. Also we now have explicit constructions of simplicial complexes whose $f$-vectors are the $\gamma$-vectors in questio

Association Between Urinary Markers of Nucleic Acid Oxidation and Mortality in Type 2 Diabetes:A population-based cohort study

OBJECTIVE: We recently showed that RNA oxidation, estimated by urinary excretion of 8-oxo-7,8-dihydroguanosine (8-oxoGuo), independently predicted mortality in a cohort of 1,381 treatment-naive patients with newly diagnosed type 2 diabetes. In the present investigation, we analyzed urine collected 6 years after the diagnosis to assess the association between urinary markers of nucleic acid oxidation and mortality in patients with established and treated diabetes. RESEARCH DESIGN AND METHODS: We used data from the 970 patients who attended the screening for diabetes complications 6 years after the diagnosis. Cox proportional hazards regression was used to examine the relationship between urinary markers of DNA oxidation (8-oxo-7,8-dihydro-2′-deoxyguanosine [8-oxodG] [n = 938]) and RNA oxidation (8-oxoGuo [n = 936]) and mortality. RESULTS: During a median of 9.8 years of follow-up, 654 patients died. Urinary 8-oxoGuo assessed 6 years after the diagnosis was significantly associated with mortality. The multivariate-adjusted hazard ratios for all-cause and diabetes-related mortality of patients with 8-oxoGuo levels in the highest quartile compared with those in the lowest quartile were 1.86 (95% CI 1.34–2.58) and 1.72 (1.11–2.66), respectively. Conversely, 8-oxodG was not associated with mortality. In addition, we found an association between changes in 8-oxoGuo from diagnosis to 6-year follow-up and mortality, with increased risk in patients with an increase and decreased risk in patients with a decrease in 8-oxoGuo. CONCLUSIONS: The RNA oxidation marker 8-oxoGuo is an independent predictor of mortality in patients with established and treated type 2 diabetes, and changes in 8-oxoGuo during the first 6 years after diagnosis are associated with mortality

Novel branched Nod factor structure results from a-(1-3) fucosyl transferase activity: the major lipo-chitin oligosaccharides from Mesorhizobium loti strain NZP2213 bear an a-(1-3) fucosyl substituent on a nonterminal backbone residue

Microbial Biotechnolog

Carbon monoxide (CO) and ethane (C₂H₆) trends from ground-based solar FTIR measurements at six European stations, comparison and sensitivity analysis with the EMEP model

Trends in the CO and C2H6 partial columns (~0–15 km) have been estimated from four European groundbasedsolar FTIR (Fourier Transform InfraRed) stations for the 1996–2006 time period. The CO trends from the four stations Jungfraujoch, Zugspitze, Harestua and Kiruna have been estimated to −0.45±0.16%yr−1, −1.00 ± 0.24%yr−1, −0.62±0.19%yr−1 and −0.61±0.16%yr−1, respectively. The corresponding trends for C2H6 are−1.51±0.23%yr−1, −2.11±0.30%yr−1, −1.09±0.25%yr−1 and −1.14±0.18%yr−1. All trends are presented with their 2-σ confidence intervals. To find possible reasons for the CO trends, the global-scale EMEP MSC-W chemical transport model has been used in a series of sensitivity scenarios. It is shown that the trends are consistent with the combination of a 20% decrease in the anthropogenic CO emissions seen in Europe and North America during the 1996–2006 period and a 20% increase in the anthropogenic CO emissions in East Asia, during the same time period. The possible impacts of CH4 and biogenic volatile organic compounds (BVOCs) are also considered. The European and global-scale EMEP models have been evaluated against the measured CO and C2H6 partial columns from Jungfraujoch, Zugspitze, Bremen, Harestua, Kiruna and Ny-Ålesund. The European model reproduces, on average the measurements at the different sites fairly well and within 10–22% deviation for CO and 14–31% deviation for C2H6. Their seasonal amplitude is captured within 6–35% and 9–124% for CO and C2H6, respectively. However, 61–98% of the CO and C2H6 partial columns in the European model are shown to arise from the boundary conditions, making the globalscale model a more suitable alternative when modeling these two species. In the evaluation of the global model the average partial columns for 2006 are shown to be within 1–9% and 37–50% of the measurements for CO and C2H6, respectively. The global model sensitivity for assumptions made in this paper is also analyzed

Lipid and fatty acid composition of parasitic caligid copepods belonging to the genus Lepeophtheirus

Sea lice are copepod ectoparasites that constitute a major barrier to the sustainability and economic viability of marine finfish aquaculture operations worldwide. In particular, the salmon louse, Lepeophtheirus salmonis, poses a considerable problem for salmoniculture in the northern hemisphere. The free-swimming nauplii and infective copepodids of L. salmonis are lecithotrophic, subsisting principally on maternally-derived lipid reserves. However, the lipids and fatty acids of sea lice have been sparsely studied and therefore the present project aimed to investigate the lipid and fatty acid composition of sea lice of the genus Lepeophtheirus obtained from a variety of fish hosts. Total lipid was extracted from eggs and adult female Lepeophtheirus salmonis obtained from both wild and farmed Atlantic salmon (Salmo salar L.) sampled at two time points, in the mid 1990’s and in 2009. In addition, L. salmonis from wild sea trout (Salmo trutta L.) and L. hippoglossi from wild Atlantic halibut (Hippoglossus hippoglossus L.) were sampled and analyzed. The lipids of both females and egg strings of Lepeophtheirus were characterized by triacylglycerol (TAG) as the major neutral (storage) lipid with phosphatidylcholine and phosphatidylethanolamine as the major polar (membrane) lipids. The major fatty acids were 22:6n-3 (DHA), 18:1n-9 and 16:0, with lesser amounts of 20:5n-3, 22:5n-3 and 18:0. L. salmonis sourced from farmed salmon were characterized by higher levels of 18:2n-6 and 18:3n-3 than lice from wild salmon. Egg strings had higher levels of TAG and lower DHA compared to females, whereas L. hippoglossi had lower levels of TAG and higher DHA than L. salmonis. The results demonstrate that the fatty acid compositions of lice obtained from wild and farmed salmon differ and that changes to the lipid and fatty acid composition of feeds for farmed salmon influence the louse compositions