Håndtering af trafikmodelnet i GIS; konflikter-, løsninger og anvendelser

Trafikmodeller nødvendiggør en kompliceret trafiknettopologi, der ikke fuldt ud kan beskrives af de fleste kommercielle Geografiske Informationssystemer (GIS). Som en konsekvens heraf har GIS mest været benyttet til at visualisere resultater fra trafikmodeller - snarere end som et aktivt værktøj til at opbygge det nødvendige datagrundlag. Artiklen introducerer de mest grundlæggende topologiske elementer i trafiknet, og diskuterer derudfra problemer med at udveksle disse elementer mellem trafikmodeller og GIS. Derefter præsenteres en mere kompliceret topologi af fysiske net bestående af strækninger, knuder og svingbevægelser samt organisatoriske net af ruter, terminaler og skift. En sådan topologi indgår i et GIS-baseret udvekslingsformat, der udvikles i BRIDGES-projektet under EU's fjerde rammeprogram. Idéen med dette projekt er - som navnet antyder - at danne bro mellem forskellige typer GIS og trafikmodeller. Imidlertid kan eksisterende GIS ikke fuldt ud beskrive organisatoriske trafiknet, hvorfor det er nødvendigt at udvikle forskellige 'lappeløsninger'. En række bud herpå præsenteres. Herved kan GIS gemme og håndtere nettene, men ikke vedligeholde dem. Ikke desto mindre lettes trafikmodelarbejdet betragteligt sammenlignet med eksisterende trafikmodelpakker, GIS og databaser. Dette er primært på grund af GIS' bedre faciliteter til geografiske analyser, kvalitetssikring og visualiseringer. &nbsp

København-Ringsted modelkomplekset: Fra togmodulering til samfundsøkonomi

I forbindelse med København-Ringsted baneprojektets supplerende høring i efteråret 1998, gennemførte Banestyrelsen en samfundsøkonomisk vurdering af projektet. Denne vurdering indgik i den udgivne Linieføringsrapport med tilhørende Fagnotater. Landstrafikmodellen, som blev benyttet til de grundlæggende prognoseberegninger, levede dog ikke fuldt ud op til de ønsker der var til beregningstid, fleksibilitet, resultatform mm. Med henblik på den samfundsøkonomiske vurdering til den kommende VVM-redegørelsen besluttede Banestyrelsen derfor at opbygge et ny modelkompleks: København-Ringsted modellen (KRM). Artiklen beskriver overordnet denne model

Trafikmodelberegninger for tunnelen under Københavns havn

Havnetunnelprojektet er et eksempel på en tidlig GIS-baseret analyse, der planlægningsmæssigt ligger mellem de traditionelle indledende overslag og de efterfølgende mere grundige beregninger. Arbejdet blev lagt an på eksisterende modeller: Ørestadstrafikmodellen suppleret med IFP's rutevalgsmodeller (11 & 12). Men derudover blev der benyttet en 'minimum-maksimum' modelstrategi til at afdække, hvilke trafikkomponenter, det var relevant at undersøge nærmere, f.eks. nygenereret trafik. Ligeledes blev der givet anbefalinger om arealanvendelse (herunder udbygning af Holmen og Refshaleøen), lastbiltrafik, detaljerede rutevalg, trafiksanering af Kbh.'s centrum, turfordeling og transportmiddelvalg. Mange alternativer blev undersøgt, hvoraf nogle klart kunne afvises. Arbejdet blev afsluttet med en række anbefalinger til en eventuel efterfølgende mere detaljeret udredning om projektet. Nogle af disse anbefalinger var overraskende selv for erfarne trafikplanlæggere (inkl. undertegnede). Modelarbejdet må derfor i høj grad siges at have haft sin berettigelse