Hurtigste versus mest brændstoføkonomiske ruter

Der er stort fokus på at forbedre brændstoføkonomien i transportbranchen generelt. I denne artikel anvendes brændstoftallene fra Controller Area Network Bus (CANBus) kombineret med GPS data til at skabe et digitalt vejkort, hvor det er muligt at sammenligne de hurtigste ruter med de mest brændstoføkonomiske ruter. Kortet er baseret på ca. 100 millioner CANBus observationer og ca. 2,1 milliarder GPS observationer. Hovedkonklusionen er, at CANBus data kan anvendes til at estimere brændstofforbruget for en rute. Sammenlignet med estimering af køretider er det mere kompliceret at estimere brændstofforbrug fordi der er eksterne faktorer som påvirker forbruget f.eks. chaufførens kørestil, køretøjs vedligeholdelsesstand og vejret. På websiden daisy.aau.dk/its kan hurtigste, korteste og mest brændstoføkonomiske rute sammenlignes for hele Danmark

Hurtigste versus mest brændstoføkonomiske ruter

Der er stort fokus på at forbedre brændstoføkonomien i transportbranchen generelt. I denne artikel anvendes brændstoftallene fra Controller Area Network Bus (CANBus) kombineret med GPS data til at skabe et digitalt vejkort, hvor det er muligt at sammenligne de hurtigste ruter med de mest brændstoføkonomiske ruter. Kortet er baseret på ca. 100 millioner CANBus observationer og ca. 2,1 milliarder GPS observationer. Hovedkonklusionen er, at CANBus data kan anvendes til at estimere brændstofforbruget for en rute. Sammenlignet med estimering af køretider er det mere kompliceret at estimere brændstofforbrug fordi der er eksterne faktorer som påvirker forbruget f.eks. chaufførens kørestil, køretøjs vedligeholdelsesstand og vejret. På websiden daisy.aau.dk/its kan hurtigste, korteste og mest brændstoføkonomiske rute sammenlignes for hele Danmark

Sikkerhedsmæssig effekt af strækningshastighedskontrol i Storbritannien

Der knytter sig væsentlige sikkerhedsmæssige potentialer til at sikre, at bilisterne i højere grad overholder hastighedsgrænserne. Høje hastigheder giver flere og mere alvorlige uheld. Den teknologiske udvikling har bevirket, at der gennem de seneste 20 år er udviklet systemer, der muliggør automatiske hastighedskontroller. For nylig er der gennemført en dansk evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af punktbaseret hastighedskontrol ved anvendelse af såkaldt punkt-ATK. Et muligt og potentielt mere effektivt alternativ er strækningsbaseret hastighedskontrol, hvor den automatiske hastighedskontrol gennemføres på baggrund af registreringer af bilisternes gennemsnitlige rejsehastighed over sammenhængende vejstrækninger. Artiklen omhandler en evaluering af de sikkerhedsmæssige effekter af strækningsbaseret hastighedskontrol belyst via ændringer i hastighedsniveauer og uheldsforekomster før og efter etableringen af strækningshastighedskontrol på udvalgte lokaliteter i Storbritannien. Studiet dokumenterer, at indførelsen af strækningsbaseret hastighedskontrol medfører signifikante og betydelige reduktioner i hastigheder og uheldsforekomster. Evalueringens resultater taler for, at strækningsbaserede hastighedskontroller i højere grad end punkt-ATK vil kunne forbedre trafiksikkerheden