Projekt Trængsel

Den voksende vejtrafik medfører stigende fremkommelighedsproblemer i Københavnsområdet og andre større byer i Danmark. Begrebet trængsel høres ofte i denne sammenhæng, men der har hidtil ikke været en entydig definition af trængsel, ej heller en systematisk metode til at opgøre trængslen og dens konsekvenser på et vejnet. I "Projekt Trængsel" defineres trængsel, og der udvikles metoder til at opgøre trængsel og dens samfundsøkonomiske omkostninger for bil- og bustrafik. Metoderne afprøves ved at opgøre det samlede trængselsomfang på et sammenhængende vejnet i Hovedstadsområdet. I projektet peges endvidere på forskellige muligheder for gennem løbende registrering at følge udviklingen i trængselsomfanget

Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger

For at styrke den produktorienterede miljøindsats i landbruget nedsatte Miljøstyrelsen primo 2003 et produktkædepanel for landbrugsområdet. Panelets primære mål er at fremme udvikling og afsætning af landbrugsprodukter, der set i et livscyklusperspektiv ("fra jord til jord") er mindre miljøbelastende end tilsvarende traditionelle produkter. Som fundament for panelets arbejde er udarbejdet denne rapport, som beskriver de eksisterende forudsætninger for en produktorienteret indsats i sektoren - i form af en kortlægning af relevante projekter/tiltag. Denne rapport har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af et såkaldt fremsyn på området, som er publiceret særskilt. Fremsynet og information om panelets arbejde i øvrigt kan fås på www.produktpanel-landbrug.dk. En produktorienteret indsats vil altid være et supplement til de eksisterende overordnede reguleringer af samfundets adfærd, forbrug og udledninger. Vi vil stadig i fremtiden opleve berettiget miljøarbejde, der tager udgangspunkt i en konkret produktion eller proces eller i ønsket om at reducere en arealbelastning. Med produktorientering følger en anderledes og mere nuanceret opfattelse af, hvad der er "godt og dårligt" for miljøet, hvilke områder, der skal prioriteres i fødevaresektorens miljøindsats, og hvad miljøarbejdet kan omfatte i alle led i fødevarernes produktkæde. Et produktorienteret miljøarbejde stiller krav til og udfordrer alle aktører i produktkæderne. Der skal ikke alene udveksles og håndteres oplysninger om produktets miljøpåvirkning bagud og fremad i produktkæden, men der skal også ageres på baggrund af de erkendelser, denne udveksling af oplysninger giver anledning til. Helhedsorienteringen skaber også muligheder for at synliggøre og dokumentere valg undervejs i produktkæden. Produktorientering giver dermed en enestående mulighed for aktører/virksomheder for at dokumentere adfærd og valg overfor aftagere (herunder forbrugeren). Også for landbrugs- og gartnerierhvervet er produktorienteringen en udfordring. En kvalificeret diskussion af muligheder og perspektiver i produktorienteringen i landbrugserhvervet er derfor langt fra kun et spørgsmål om værktøjer, opgørelsesmetoder og mulighederne for afsætning af miljødokumenterede varer. Produktorienteringen er i langt højere grad den ramme, hvori f.eks. nedenstående spørgsmål kan diskuteres: Hvilke langsigtede scenarier for landbrugserhvervet er tænkelige? Hvilke strategier kan anlægges for erhvervsudvikling, forskning, kompetenceudvikling etc. for bedst muligt at sigte på de mest attraktive scenarier? Hvordan bringes aktørerne i spil, og hvordan skal ansvar fordeles? De hidtidige erfaringer med produktorientering viser, at en væsentlig forudsætning for succes er åbenhed og kommunikation i produktkæderne

Exercise training as a novel primary treatment for localised prostate cancer: a multi-site randomised controlled phase II study

Alternative management strategies for localised prostate cancer are required to reduce morbidity and overtreatment. The aim of this study was to evaluate the feasibility, safety and acceptability of exercise training (ET) with behavioural support as a primary therapy for low/intermediate risk localised prostate cancer. Men with low/intermediate-risk prostate cancer were randomised to 12 months of ET or usual care with physical activity advice (UCwA) in a multi-site open label RCT. Feasibility included acceptability, recruitment, retention, adherence, adverse events and disease progression. Secondary outcomes included quality of life and cardiovascular health indices. Of the 50 men randomised to ET (n=25) or UCwA (n=25), 92% (n=46) completed 12 month assessments. Three men progressed to invasive therapy (two in UCwA). In the ET group, men completed mean: 140 mins per week for 12 months (95% CI 129,152mins) (94% of target dose) at 75% Hrmax. Men in the ET group demonstrated improved body mass (mean reduction: 2.0 kg; 95% CI -2.9,-1.1), reduced systolic (mean: 13 mmHg; 95% CI 7,19) and diastolic blood pressure (mean:8 mmHg; 95% CI 5,12) and improved quality of life (EQ5D mean:13 points; 95% CI 7,18). There were no serious adverse events. ET in men with low/intermediate risk prostate cancer is feasible and acceptable with a low progression rate to radical treatment. Early signals on clinically relevant markers were found which warrant further investigation

The risk of oesophago-gastric cancer in symptomatic patients in primary care: A large case-control study using electronic records

BACKGROUND: Over 15 000 new oesophago-gastric cancers are diagnosed annually in the United Kingdom, with most being advanced disease. We identified and quantified features of this cancer in primary care. METHODS: Case-control study using electronic primary-care records of the UK patients aged ≥40 years was performed. Cases with primary oesophago-gastric cancer were matched to controls on age, sex and practice. Putative features of cancer were identified in the year before diagnosis. Odds ratios (ORs) were calculated for these features using conditional logistic regression, and positive predictive values (PPVs) were calculated. RESULTS: A total of 7471 cases and 32 877 controls were studied. Sixteen features were independently associated with oesophago-gastric cancer (all P5% in patients ≥55 years was for dysphagia. In patients <55 years, all PPVs were <1%. CONCLUSION: Symptoms of oesophago-gastric cancer reported in secondary care were also important in primary care. The results should inform guidance and commissioning policy for upper GI endoscopy