Strategic forecasting : Theory, practice and strategy

Current changes in business conditions may increase interest in environmental scanning and external analysis within the area of corporate strategy. Thus, strategic forecasting is gaining prominence. Strategic forecasting can be defined as the area of business economics that deals with the study and the practical application of methods, theories, models and techniques for long-term analysis of the non-proximate environment of the firm with the purpose of conducting strategic innovation. This paper distinguishes strategic forecasting from other analytical approaches and develops its theoretical basis. Finally, challenges in future theoretical development and implications for business economic theory and practices are elaborated

E-læringsparadigmer og disses implikationer for valg og brug af e-læringsplatforme

Første gang publiceret i UNEV nr. 2: E-læringsplatforme - muligheder og potentialer, januar - marts 2004, red. Tom Nyvand og Michael Pedersen. ISSN 1603-5518.Mange af de hidtidige forsøg på at bringe orden i kaos gennem inddelinger og analyser er ikke tilfredsstillende. Hvis der ikke er tale om praksisfjern teori er der på det empiriske felt ofte tale om opremsninger af pædagogiske læringsstile (en unuanceret pædagogisk optik), teknologiske beskrivelser af forskellige læringssystemer (en unuanceret teknologisk optik) eller såkaldte branche- og markedsanalyser (en unuanceret konsulentoptik, som ved nøjere eftersyn (som regel) viser sig at være dårligt funderet i økonomisk teori og i marketing teori). Forskning og analyser burde ydermere gå i ”dybden” med praktiske betragtninger af arbejdet på forfronten. Jeg har valgt en anden måde at inddele e-læringsområdet, hvorefter e-læring bliver set som noget, der foregår på mange markeder (afhængigt af kunde/bruger behov), i to brancher (afhængigt af udbudsgrundlaget) og følgende fire paradigmer (afhængigt af verdensbilledet hos udbyderen)

Strategisk Forecasting som Erhvervsøkonomisk Disciplin

Der kan forventes en øget interesse for virksomhedens eksterne omgivelser i strategilægningen i forbindelse med ændringer i virksomhedernes erhvervsbetingelser. Dette aktualiserer Strategisk Forecasting, som kan defineres som det område af erhvervsøkonomien, der omhandler studiet og anvendelsen af metoder, teorier og teknikker, som understøtter langsigtede analyser af virksomhedernes fjernmiljø i forbindelse med den strategiske iværksættelse af innovative aktiviteter. Dette paper afgrænser området i forhold til andre typer af analyser og udvikler det teoretiske grundlag bag området. Afslutningsvis specificeres udfordringerne i den fremtidige teoretiske udvikling og implikationerne for den erhvervsøkonomiske praksis i virksomhederne

E-learning Paradigms and The Development of E-learning Strategy

The e-learning area is characterized by a magnitude of different products, systems and approaches. The variations can also be observed in differences in the views and notions of e-learning among business people, researchers and journalists. This article attempts to disentangle the area by using economic and sociological theories, the theories of marketing management and strategy as well as practical experience gained by the author while working with leading edge suppliers of e-learning. On this basis, a distinction between knowledge creation e-learning and knowledge transfer e-learning is outlined. In so doing, the existence of a huge gap between the practice and ideas of leading edge suppliers and several mainstream notions in business and academia is identified. The various views are divided into four different ideal-typical paradigms, each with its own characteristics and limitations. The selection of which paradigm to use in the development of an e-learning strategy may prove crucial for success. Implications for the development of an e-learning strategy in businesses and learning institutions are outlined

E-learning paradigmer og e-learning strategiudvikling

E-learning området er meget varieret hvad angår produkter, holdninger og meninger, og indeholder også en del "støj" og mytedannelser, som afspejles i såvel den akademisk-videnskabelige som den journalistisk-offentlige debat om området. Denne variation i såvel produkter som udtrykte meninger søges systematiseret og ordnet i fire idealtypiske paradigmer. Det vises, hvorledes disse fire paradigmer har hver sine bestemte karakteristika og udviklingsgrænser. Dette har afgørende strategisk betydning for virksomheders og læreanstalters udvikling af e-learning, idet forkerte paradigmevalg vil hæmme udviklingen

Succes med e-læring - CME-modellen

Første gang publiceret i UNEV nr. 4: Undervisere og e-læring - problemer og perspektiver, september - december 2004, red. Poul Gøtke og Annette Lorentsen. ISSN 1603-5518.HD-studiet i afsætningsøkonomi og udenrigshandel (HD (A/U)) lokaliseret ved Center of Market Economics (CME) på Handelshøjskolen i København er et eksempel på en virtuel uddannelse, der anvender helt nye læringsprincipper, som man ikke finder andre steder. Denne artikel giver en kort introduktion til studiet og dets særlige karakteristika. Der fokuseres derefter på studiets idégrundlag, faktorerne bag studiets udvikling til virtuel uddannelse og på de særlige krav, som må stilles til lærerkorpset. Afslutningsvis ses der på rekrutteringen og uddannelsen af virtuelle lærere

Registrering og Benchmarking af Modus 2 Forskning

Fremvæksten af modus 2 forskning stiller krav om en revurdering af højere læreanstalters evaluerings- og meriteringspraksis. Den endimensionale prioritering af modus 1 forskning såvel som dennes ligeså endimensionale evaluering via publikationer må afvises som utidssvarende. Som en konsekvens heraf udvikles en konkret model til evaluering af forskningsmiljøers modus 2 indsats. Modellen kan støtte strategiske budgetteringsovervejelser på de højere læreanstalter og i samfundet som helhed. Modellen søger ikke at vurdere modus 2 forskningens værdi, men tilstræber derimod alene en modus 2 aktivitetsregistrering under den i såvel modus 1 som modus 2 konceptet iboende forudsætning, at forskningen bedst værdisættes af interessenterne. De strategiske budgetteringsovervejelser og den heraf følgende ressourceallokering til forskningsmiljøerne foregår under den realistiske forudsætning, at højere læreanstalter fungerer som heterogene konglomerater præget af urelateret diversificering, hvorfor principperne fra den strategiske porteføljeplanlægning kan anvendes