Fremvæksten af modus 2 forskning stiller krav om en revurdering af højere læreanstalters evaluerings- og meriteringspraksis. Den endimensionale prioritering af modus 1 forskning såvel som dennes ligeså endimensionale evaluering via publikationer må afvises som utidssvarende. Som en konsekvens heraf udvikles en konkret model til evaluering af forskningsmiljøers modus 2 indsats. Modellen kan støtte strategiske budgetteringsovervejelser på de højere læreanstalter og i samfundet som helhed. Modellen søger ikke at vurdere modus 2 forskningens værdi, men tilstræber derimod alene en modus 2 aktivitetsregistrering under den i såvel modus 1 som modus 2 konceptet iboende forudsætning, at forskningen bedst værdisættes af interessenterne. De strategiske budgetteringsovervejelser og den heraf følgende ressourceallokering til forskningsmiljøerne foregår under den realistiske forudsætning, at højere læreanstalter fungerer som heterogene konglomerater præget af urelateret diversificering, hvorfor principperne fra den strategiske porteføljeplanlægning kan anvendes
