Magtudredninger og medier

En ny magtudredning bør tage sociale medier alvorligt, ligesom den bør tage nye former for mediedeltagelse alvorligt. Samtidigt skal en ny magtudredning selvfølgelig også forholde sig til mediernes egen magt, og de mange skiftede relationer og magtkampe mellem medier og politik. Denne artikel opridser udviklingen af (hovedsagligt) dansk forskning i magt og medier fra 2003 og frem til i dag. Artiklen vil således give et komprimeret overblik over, hvad vi på nuværende tidspunkt ved om dette spørgsmål ud fra den eksisterede forskning samt udpege, hvad der for den danske befolkning kunne være afgørende at få afklaret af kommende forskning. Til dette formål vil artiklen benytte sig af en tidligere mediesociologisk opdeling af spørgsmålet om magt og medier i tre dimensioner: Magten bag medierne, magten i og omkring medierne og magten fra medierne

Det politiske informationslandskab i Danmark 2.0

Artiklen analyserer og diskuterer forandringer i det politiske informationslandskab i Danmark. Det politiske informationslandskab kan forstås som udbud og efterspørgsel af politiske nyheder og politisk information inden for et givet samfund. Artiklen fokuserer på udbuddet og efterspørgslen af (politiske) nyheder (offline, online og på de sociale medier) i forhold til traditionelle og alternative nyhedsmedier. Analysen viser, at de traditionelle nyhedsmedier stadig står centralt i forhold til danskernes brug af nyheder, men at lavtuddannede og lavtlønnede uden for hovestaden tilgår nyheder mindre hyppigt end resten af befolkningen. I forhold til de sociale medier viser analysen, at Facebook stadig er danskernes foretrukne sociale medieplatform. Samtidig er det kun er 13 pct. af danskerne, der samlet set betragter kategorien ”sociale medier” som deres vigtigste nyhedskilde. Endelig viser analysen af forskellige typer alternative nyhedsmedier, at de traditionelle nyhedsmediers ”monopolposition” som leverandør af news og views til et bredt publikum er ved at blevet udfordret af en meget heterogen skare af nye onlinemedier, der inkluderer både hyperpartiske medier, slow news medier og debatorienterede medier. Artiklen afslutter med at diskutere, hvordan forandringerne i det politiske informationslandskab kan påvirkevirke den demokratiske samtale i Danmark

Det politiske informationslandskab i Danmark 2.0

Artiklen analyserer og diskuterer forandringer i det politiske informationslandskab i Danmark. Det politiske informationslandskab kan forstås som udbud og efterspørgsel af politiske nyheder og politisk information inden for et givet samfund. Artiklen fokuserer på udbuddet og efterspørgslen af (politiske) nyheder (offline, online og på de sociale medier) i forhold til traditionelle og alternative nyhedsmedier. Analysen viser, at de traditionelle nyhedsmedier stadig står centralt i forhold til danskernes brug af nyheder, men at lavtuddannede og lavtlønnede uden for hovestaden tilgår nyheder mindre hyppigt end resten af befolkningen. I forhold til de sociale medier viser analysen, at Facebook stadig er danskernes foretrukne sociale medieplatform. Samtidig er det kun er 13 pct. af danskerne, der samlet set betragter kategorien ”sociale medier” som deres vigtigste nyhedskilde. Endelig viser analysen af forskellige typer alternative nyhedsmedier, at de traditionelle nyhedsmediers ”monopolposition” som leverandør af news og views til et bredt publikum er ved at blevet udfordret af en meget heterogen skare af nye onlinemedier, der inkluderer både hyperpartiske medier, slow news medier og debatorienterede medier. Artiklen afslutter med at diskutere, hvordan forandringerne i det politiske informationslandskab kan påvirkevirke den demokratiske samtale i Danmark

Skal svingdørslobbyisme i Danmark reguleres?

Svingdørslobbyisme vokser i Danmark, uden at det har medført ny lovgivning. I flere lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har en lignende udvikling fundet sted og ført til ny lovgivning. Lovgivningen begrundes af især to overordnede hensyn: hensynet til den generelle tillid til det politiske system og hensynet til beskyttelse af statens økonomiske interesser. Artiklen beskriver fremvæksten af svingdørslobbyisme i Norden og Tyskland. Herefter analyserer artiklen nyere lovgivning om regulering af svingdørslobbyisme i Norge, Sverige og Tyskland. Det konkluderes, at hensynet til såvel økonomi som tillid fremgår af den nyere lovgivning i alle tre lande, men også at reguleringen kun indeholder svage sanktioner i tilfælde af regelbrud. På denne baggrund diskuteres regulering af svingdørslobbyisme i Danmark

Skal svingdørslobbyisme i Danmark reguleres?

Svingdørslobbyisme vokser i Danmark, uden at det har medført ny lovgivning. I flere lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har en lignende udvikling fundet sted og ført til ny lovgivning. Lovgivningen begrundes af især to overordnede hensyn: hensynet til den generelle tillid til det politiske system og hensynet til beskyttelse af statens økonomiske interesser. Artiklen beskriver fremvæksten af svingdørslobbyisme i Norden og Tyskland. Herefter analyserer artiklen nyere lovgivning om regulering af svingdørslobbyisme i Norge, Sverige og Tyskland. Det konkluderes, at hensynet til såvel økonomi som tillid fremgår af den nyere lovgivning i alle tre lande, men også at reguleringen kun indeholder svage sanktioner i tilfælde af regelbrud. På denne baggrund diskuteres regulering af svingdørslobbyisme i Danmark

Introduktion: Tænketanke i de nordiske lande

Introduktio

Development trends and challenges in Nordic political journalism

The objective of this chapter is to describe and discuss some important political journalism development trends in Denmark, Finland, Norway, and Sweden. The term political journalism traditionally refers to news, commentaries, and other genres related to the coverage of political processes, institutions, and policy questions. It is, however, difficult to draw a clear dividing line between political news and other types of current affairs coverage. While political logic once dominated the discourses of political journalism, the emergence of the news media as an independent institution gave journalists a substantial definitional power and an ability to define the communicative rules of the game, but professional political sources quickly learned to exploit news media logics for their own aims and objectives. During the last decade, the growth of social media networks and the relative weakening of the legacy media has created a less stable situation for the negotiation of control between journalists and their sources.Peer reviewe