Litteraturstudie om intensive læringsforløb

Turbolæring kan gøre danske elever uddannelsesparate Intensive læringsforløb som Løkkefondens Drengeakademi eller Egmontfondens sommercamps kan give et fagligt og socialt løft for elever, der endnu ikke er uddannelsesparate i udskolingen. Det viser et nyt litteraturstudie udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.  Litteraturstudiet intensive læringsforløb målrettet grundskoleelever i læringsvanskeligheder afdækker 24 studier, hvoraf 12 er amerikanske, seks danske, tre svenske og tre norske. Og generelt tegner der sig et billede af, at de intensive læringsforløb har en positiv effekt. På tværs af studierne tegner der sig et billede af, at det er særlig væsentligt, at undervisningen er tilpasset den enkelte elevs behov. Det gælder både med henblik på at løfte det faglige niveau og skabe øget trivsel og motivation i forhold til skolearbejdet.  Viden om hvad der virker Baggrunden for undersøgelsen er at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), er blevet rykket ned i 8. klasse fra skoleåret 2014/2015. Formålet med at flytte UPV’en er, at der således er mulighed for at give en særlig, målrettet skole- og vejledningsindsats til elever, der har brug for det, så de kan være uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse. De intensive læringsforløb kan være en af disse indsatser. Det nye litteraturstudie skal skabe viden om, hvordan intensive læringsforløb kan understøtte forskellige elevgruppers faglige, sociale og personlige udvikling. Desuden er litteraturstudiet med til at styrke vidensgrundlaget omkring etablering og implementering af intensive læringsforløb, samt hvilke indsatser og metoder det kan være relevante at afprøve systematisk i en dansk skolekontekst. I studierne ses, at der især er tre områder, det kan anbefales at se nærmere på. For det første bør indsatserne udformes ud fra klare mål og rammer omkring det ønskede udbytte. For det andet er det vigtigt, at eleverne deltager frivilligt. Og endelig er overleveringen af elevens faglige, personlige og sociale kompetencer før og efter indsatsen også afgørende.

Programmer for 0-6 årige med forældreinvolvering i dagtilbud. En forskningskortlægning: VIDA-Forskningsserien, 2011:02

Denne rapport er den anden rapport i VIDA-forskningsserien. Rapporten knytter sig således til projektet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA-projektet). Projektet belyser overordnet spørgsmålet: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn?Det omfattende projekt er bestilt og finansieret af Socialministeriet og udviklet af forskere ved DPU, Aarhus Universitet. Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere, hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige

Sammenfatning Hvad ønsker vi at få at vide? Arten og kvaliteten af skandinavisk forskning i året 2012 i dagtilbud for de 0-6-årige gen-nem en forskningskortlægning og forskervurdering. Hvem ønsker at vide det og hvorfor? Projektet er udført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning som et samarbejds-projekt med Danmarks Evalueringsinstitut. Projektet støttes af Utdanningsdirektoratet i Norge og Skolverket i Sverige. EVA anvender resultatet af den gennemførte forskningskortlægning og -vurdering til ud-arbejdelse af årsrapporten Bakspejlet og som baggrundsdata i Nordic Base of Early Childhood Education and Care (NB-ECEC). Hvad fandt vi frem til? Først og fremmest blev det konstateret, at den øgede opmærksomhed på dagtilbud, som har kunnet iagttages gennem de senere år i de skandinaviske lande, nu er slået igennem også i forskningen i form af en kraftig forøgelse af forskningen regnet i antallet af pro-jekter. Forøgelsen i antallet af projekter er hovedsageligt forbundet med en øgning i antallet af undersøgelser fra Norge. Der blev i året Der blev i året 2012 publiceret 83 undersøgelser om dagtilbud for de 0-6-årige. Heraf havde 16 data fra Danmark, 47 fra Norge og 25 fra Sverige, mens fem udover skandinavi-ske data også havde data fra ikke-skandinaviske lande. 67 af undersøgelserne har god videnskabelig kvalitet. Det pædagogiske personale er undersøgelsesgenstand i 70 % af årets studier. I 48 % ind-går børnene. Forældre indgår i 9 % af undersøgelserne. Flertallet (84 %) af årets undersøgelser inddrager et bredere samfundsmæssigt perspek-tiv i undersøgelsens analyser. Et sådant perspektiv findes ikke i de resterende 16 % af undersøgelserne. 40 % af undersøgelserne anvender et etnografisk design, efterfulgt af tværsnitsstudier (25 %) og holdningsundersøgelser (17 %). I årets forskning er der 31 % af studierne, som anvender kvantitativ analyse. Feltets typiske forskning har et kvalitativt design. De 67 undersøgelser om institutioner for 0-6-årige i Skandinavien, udgivet i 2012 med tilfredsstillende forskningskvalitet, er inddelt efter fem prædefinerede temaer, som der er opmærksomhed på i praksis og policy på feltet. De valgte temaer berøres i 44 af de 67 undersøgelser. Temaerne er: De yngste børn • Sprogudvikling • Dagtilbuddets strukturelle og fysiske rammer som læringsmiljø • Udvikling af dagtilbud • Dagtilbuddets betydnin