Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60 procent af turene til og fra skole udfører børnene til fods og på cykel. Det er et højt niveau set i forhold til mange andre vestlige lande og i forhold til Danmarks økonomiske velstand. Eksempelvis er det sammenlignelige tal for USA kun 14 procent

Trafiksikkerhed på motorveje

Paperet beskriver uheldsmodeller og sikkerhedsfaktorer for motorvejsnettet. Grundmodeller for motorvejs-, fra- og tilkørselsflettestrækninger samt fra- og tilkørselsramper kan beregne antallet af personskade-, materielskade- og ekstrauheld og antallet af dræbte, alvorlige og lette skader for specifikke varianter af de fem strækningstyper. Modellerne kræver oplysninger om trafikmængde og strækningslængde for, at beregninger kan udføres. Der er opstillet sikkerhedsfaktorer for forskellige ændringer af udformningen og reguleringen af de fem strækningstyper. Ved kombineret brug af grundmodeller og sikkerhedsfaktorer kan antallet af uheld og personskader estimeres for de fleste eksisterende udformninger og reguleringer af de fem strækningstyper i Danmark. For øvrige motorvejsflettestrækninger, sideanlæg og øvrige ramper er der opstillet basismodeller, der kan beregne antallet af uheld og personskader på disse typer af strækninger. Igen kræves kun oplysninger om trafikmængde og strækningslængde for at udføre beregninger. Basismodeller er baseret på alle eksisterende udformninger og reguleringer af disse strækningstyper. Derfor kan basismodellerne ikke beskrive sikkerheden for en specifik variant af en strækningstype, og basismodeller kan derfor ikke bruges til at belyse, hvad der sker, hvis designet af en strækning ændres

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Artiklen beskriver et systematisk litteraturstudie om sikkerhed i rundkørsler, hvor meta-analyser bruges til at estimere sikkerhedseffekter på tværs af studier, samt en ny før-efter uheldsevaluering af ombygninger af kryds til rundkørsler. I uheldsevalueringen indgår 332 rundkørsler, 2.497 uheld og 1.328 personskader. Der korrigeres for generelle udviklinger i trafiksikkerheden og regressionseffekt. Litteraturstudiet viser, at ombygninger af kryds til rundkørsler medfører sikkerhedsmæssige gevinster, da omkring 60% af personskadeuheldene og 25% af materielskadeuheldene forebygges. Sikkerhedseffekter er bedre ved ombygning af vigepligtsregulerede kryds end ved ombygning af lyskryds. Sikkerhedseffekter er bedre ved ombygning af 4-benede kryds end 3-benede kryds. Sikkerhedseffekter er bedre på landet end i byer. Sikkerhedseffekter er dårligere for cyklister end for andre trafikantgrupper, idet antallet af cykeluheld stiger ca. 20% ved ombygninger af kryds til rundkørsler. Før-efter uheldsevalueringen viser, at ombygningerne har medført fald i antallet af uheld og personskader på hhv. 27 og 60%. Uheldene bliver samtidig mindre alvorlige. Eksempelvis falder antallet af dræbte med 87%, mens uheld kun med materielle skader falder med blot 16%. Sikkerhedseffekterne varierer fra sted til sted. Jo højere hastighedsbegrænsningen er, desto bedre effekt. Jo større en andel af uheldene i kryds, der er venstresvingsuheld og tværkollisioner, desto bedre effekt. Jo mindre en andel af uheldene i kryds, der er cykeluheld, desto bedre sikkerhedseffekt. Sikkerhedseffekter er 12-13 procentpoint bedre på lang sigt end på kort sigt. Antallet af cykeluheld og skadede cyklister er steget med hhv. 65 og 40%. Det oftest anvendte design for cyklister er cykelbaner i rundkørslerne. Cykelbaner har medført de dårligste sikkerhedseffekter, mens cykelstier ved rundkørsler, hvor cyklister er pålagt vigepligt, har medført de bedste effekter. Farvede cykelbaner og blå cykelfelter har medført dårligere sikkerhedseffekter end tilsvarende cykelfaciliteter uden farve. Midterøens højde påvirker sikkerhedseffekter, idet midterøer over 2 meter giver de bedste effekter. Trekants- og trompetheller giver bedre effekter end rundkørsler uden heller eller med parallelheller

Fodgængeres trafiksikkerhed

I perioden 1986-95 faldt antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere med 26% i Danmark. Men siden 1981 og op til 1993-95 steg risikoen for at gå én kilometer i vejtrafikken med ca. 23%. Dette skyldes, at danskerne går færre og færre kilometer. Alligevel er gang en forholdsvis sikker transportform. Faktisk er en gangtur mere sikker end en cykeltur eller en tur i personbil - ifølge den officielle statistik. Ældre fodgængere har en væsentlig højere risiko for at blive dræbt eller kvæstet i trafikken end yngre til fods. Det er også langt farligere at bevæge sig til fods i mørke end i dagslys, især i landområder. Da 20% af de dræbte fodgængere er spirituspåvirket, må fulde fodgængere ligeledes være en højrisikogruppe. Væsentlige indsatsområder overfor dødsuheld med fodgængere er derfor ældre fodgængere, mørkeuheld og fulde fodgængere. Omkring 75% af fodgængeruheldene sker, når fodgængeren krydser vejen. Den største udfordring er at reducere risikoen ved krydsning af vejen. I paperet præsenteres en liste over sikkerhedseffekter for fodgængere af en række foranstaltninger. Listen er baseret på litteraturstudier og analyser af danske fodgængeruheld, og indeholder blandt andet effekter af fodgængerfelter, midterheller og rundkørsler

Bilisters oplevede serviceniveau på strækninger af by- og landeveje

Trafitec har for Vejdirektoratet udviklet metoder til systematiske opgørelser af bilisters oplevede serviceniveau på strækninger af by- og landeveje. Resultater af sådanne opgørelser beskriver, hvor tilfreds bilister er på en vej eller et vejnet.  Til at beskrive hvordan trafikafvikling, vejdesign og andre forhold påvirker bilisters tilfredshed, har 268 tilfældigt udvalgte respondenter set 144 videoklip af vejstrækninger optaget fra en kørende personbil. Videoklippene er udført i HD-format med kameradækning ud af forrude, ved sidespejle/sideruder og ud af bagrude samt et GPS-baseret speedometer.  Respondenter har vurderet videoklip på en tilfredshedsskala med 6 trin gående fra meget tilfreds til meget utilfreds. I alt er der indsamlet 2.757 tilfredshedsvurderinger af 48 videoklip fra 36 veje i byer og 2.757 tilfredshedsvurderinger af 48 videoklip fra 36 landeveje. Hvert videoklip og vejstrækning er beskrevet med ca. 450-500 variable, der angiver trafikafvikling, vejudformning, omgivelser, vejr, osv.  Der er opstillet to typer modeller, der beskriver sammenhænge mellem bilisters tilfredshed og forholdene på by- og landeveje. Både kumulative logit modeller og generaliserede lineære modeller indeholder kun statistisk signifikante variable, der påvirker bilisters tilfredshed på logisk facon. Det er hovedsageligt den gennemsnitlige rejsehastighed og hastighedsbegrænsningen, der påvirker bilisters tilfredshed på by- og landeveje. Derudover påvirkes tilfredsheden i mindre grad af antallet af fodgængere og parkerede biler, vejens længdeprofil, bredden af kørebane, midterrabat og fortov samt typen af cykelfacilitet og kantlinje. Den kumulative logit model returnerer den procentuelle fordeling af bilister på de 6 tilfredshedskategorier og dette oversættes efterfølgende til oplevet serviceniveau.&nbsp

Cykelfelter. Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Målet med undersøgelsen har været at belyse den sikkehedsmæssige effekt af at anlægge cykelfelter i signalregulerede kryds og undersøge risikoen for eneuheld i forbindelse med udskridning på cykelfelter i kryds. I før/efter-uheldsundersøgelsen indgår 47 kryds, hvor der er anlagt 4 typer af cykelfelter. I alt indgår 248 politiregistrerede uheld i før/efter-uheldsundersøgelsen. Resultaterne viser, at anlæg af cykelfelter medfører en væsentlig forbedring af cyklisternes sikkerhed. Antallet af cykeluheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden, er faldet signifikant med ca. 36%, mens antallet af alvorlige skader er faldet signifikant med ca. 57%. Samlet er der for alle uheld opnået en reduktion på ca. 28% i antallet af personskader. Risikoen for eneuheld i forbindelse med udskridning på cykelfelter i kryds er belyst ved at gennemlæse 738 uheldstekster. Anlæg af cykelfelter øger tilsyneladende ikke antallet af eneuheld, hvor motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet

Sikkerhedseffekter af nye vejudformninger for cyklister

Paperet belyser, hvordan en række nye vejudformninger for cyklister ved busstoppesteder og i kryds har påvirket trafiksikkerheden. Den trafiksikkerhedsmæssige virkning er opgjort på grundlag af en før/efter-uheldsundersøgelse. I dette paper præsenteres ligeledes sammenhænge mellem ændringer trafikantadfærd og antal uheld før og efter anlæg af de nye vejudformninger i krydsene

Bystrukturens betydning for cykeltrafikken

Samlet fremlægges et litteraturstudie og resultater af et studie om transportvaner og bystruktur i større danske byer i dette paper. Studierne beskriver sammenhænge mellem dels transportvalg og dels befolkningstæthed, bystørrelse, byform, topografi og lokalisering af funktioner. For cykeltrafikkens omfang har befolkningstætheden, byformen og især topografien betydning. Derimod spiller byens størrelse ingen rolle for valget af cyklen i byer med over 10.000 indbyg-gere, mens andelen, der vælger at cykle, i mindre byer falder kraftigt med faldende bystørrelse

Pedestrian and Bicyclist Level of Service on Roadway Segments

The Danish Road Directorate sponsored a study to develop methods for objectively quantifying pedestrian and bicyclist stated satisfaction with road sections between intersections. The results provide a measure of how well urban and rural roads accommodate pedestrian and bicycle travel. To determine how existing traffic operations, geometric conditions, and other variables affect pedestrians’ and bicyclists’ satisfaction, 407 randomly selected Danes were shown video clips from 56 roadway segments filmed by a pedestrian walking and a bicyclist riding along the road. Respondents rated the roadway segments on a six-point scale ranging from very dissatisfied to very satisfied. This resulted in 7,724 pedestrian ratings and 7,596 bicyclist ratings. Roadway segments and video clips were described by 150 variables. Pedestrian and bicyclist satisfaction models were developed by cumulative logit regression of the ratings and the variables. The models included variables that related significantly (p ≤ .05) to the satisfaction ratings. Variables that significantly influenced the level of satisfaction were motorized traffic volume and speed; urban land uses; rural landscapes; the types and widths of pedestrian and bicycle facilities; the numbers and widths of the drive lanes; the volumes of pedestrians, bicyclists, and parked cars; and the presence of median, trees, and bus stops. The models returned the percentage splits of the six levels of satisfaction. These splits were then transformed into a level of service. The models provide traffic planners and others the ability to rate roadways according to pedestrians’ and bicyclists’ satisfaction and may be used in the process of evaluating existing roads, designing new roads, or redesigning existing roads

Evaluering af Odense Cykelby

I perioden 1999-2002 var Odense officielt Danmarks Nationale Cykelby. Odense Kommune fik tildelt halvdelen af budgettet på 20 mio. kr. som tilskud fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet. Projektet omfattede fysiske forbedringer, regelændringer og kampagnemæssige aktiviteter. Der blev fokuseret på aktiviteter inden for følgende områder: Cyklisters fremkommelighed, bedre cykelparkering, driftskvalitet, imageplejende og aktionsprægede aktiviteter samt cyklisters trafikale adfærd. Odense Cykelby har betydet mere end 20 procent flere cykelture, svarende til over 35 mio. nye cykelture i projektperioden 1999-2002. Antallet af skader blandt cyklister i flerpartsuheld er faldet med 20 procent. Projektet har medført 33 mio. kr. i sparede sundhedsudgifter, og samlet givet 2131 flere leveår til odensianerne. En panelundersøgelse viser, at Odense opfattes som en god by for cyklister, og øget cykling er forbundet med øget trivsel og velvære