Cykelfelter. Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Abstract

Målet med undersøgelsen har været at belyse den sikkehedsmæssige effekt af at anlægge cykelfelter i signalregulerede kryds og undersøge risikoen for eneuheld i forbindelse med udskridning på cykelfelter i kryds. I før/efter-uheldsundersøgelsen indgår 47 kryds, hvor der er anlagt 4 typer af cykelfelter. I alt indgår 248 politiregistrerede uheld i før/efter-uheldsundersøgelsen. Resultaterne viser, at anlæg af cykelfelter medfører en væsentlig forbedring af cyklisternes sikkerhed. Antallet af cykeluheld, der er sket i krydset med mindst én cyklist, der med sit kørselsmønster kunne benytte et cykelfelt i efterperioden, er faldet signifikant med ca. 36%, mens antallet af alvorlige skader er faldet signifikant med ca. 57%. Samlet er der for alle uheld opnået en reduktion på ca. 28% i antallet af personskader. Risikoen for eneuheld i forbindelse med udskridning på cykelfelter i kryds er belyst ved at gennemlæse 738 uheldstekster. Anlæg af cykelfelter øger tilsyneladende ikke antallet af eneuheld, hvor motorcykler, knallerter og cykler vælter som følge af udskridning på cykelfeltet

    Similar works