Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet udgiver i eftersommeren 2001 en ny vejledning om støjmålinger. Vejledningen opdaterer og udbygger de gældende retningslinier for måling og dokumentation af støj fra vejtrafik.I forhold til vejledningen fra 1982 er der sket en opdatering af: afsnittet om vejrets indflydelse, baseret på det ’nye meteorologiske vindue’ herunder ubestemtheden på måleresultatet og definitionen af maksimalt støjniveau samt kravene til dokumentation. For at måleresultaterne skal kunne anvendes som grundlag for myndighedernes afgørelser i sa-ger om støj fra vejtrafik, skal målingerne udføres som ”Miljømåling – vejtrafikstøj”. Det vil sige, at de skal udføres efter denne vejledning af personer, der er certificeret eller akkrediteret til at udføre den type målinger

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

BaggrundOmkring 700.000 boliger i Danmark er belastet med støj fra vejtrafik der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 dB. I forbindelse med planlægning af nye boliger og nye veje tages der normalt hensyn til støjen således at den vejledende grænseværdi overholdes. Derimod har den hidtidige indsats over for de eksisterende støjbelastede boliger været meget begrænset. I regeringens strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 fremhæves det, at støj fra vejtrafik er et udbredt lokalt miljø- og sundhedsproblem, samt at mange mennesker bor i områder, hvor trafikstøjen overskrider grænserne for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Der opstilles et mål om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. Størstedelen af disse støjramte boliger er beliggende i byområder.Med forslaget til vejstøjstrategi fra november 2003 lægges der op til at der er behov for en lokal indsats over for støjproblemerne. FormålIntet tyder derfor på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Økonomiske overvejelser sætter ofte en begrænsning på indsatsen og afholder formodentlig kommuner fra at tage fat på støjproblematikken. Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet har fået udarbejdet et idekatalog hvis hovedmål er at præsentere visionære ideer, der kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder i landets kommuner. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler, som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. Idekataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Idekataloget præsenteres i dette indlæg.Byen uden støjgenerDer opstilles nogle differentierede støjkriterier, der er ment som et første bud på at operationalisere begrebet ”byen uden støjgener” på en måde, der tager hensyn til byernes eksisterende fysiske og funktionelle strukturer. Dette gøres på baggrund af nogle støjkriterier, der er udarbejdet af WHO samt på baggrund af de støjkriterier, der i Danmark anvendes ved byggeri af nye boliger i eksisterende byområder.VirkemidlerDer findes ikke ét enkelt virkemiddel, som med et kan fjerne alle vejstøjproblemerne i en by. Det vil være nødvendigt at sætte ind på mange fronter og anvende mange og forskelligartede virkemidler for at dreje udviklingen i retning af en by uden støjgener. Der er tale om et langt sejt træk. De tekniske virkemidler kan ikke stå alene. Det er nødvendigt med forskellige former for organisering for at kunne tage virkemidler i brug. Der er principielt tre forskellige steder, hvor der kan sættes ind: Ved kilden som dækker over køretøjer, vejbelægning, trafikmængde og hastighed. Under udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lignende. Ved modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Organisering af støjindsatsOfte gøres der intet ved støjproblemerne, formodentlig fordi der ikke er en klar problemejer eller en organisation, der kan tage initiativer. Måske virker problemerne overvældende og der mangler gode ideer eller nogle alternative metoder til at finansiere indsatsen. Men det er vigtigt at sætte en positiv udvikling i gang lokalt. Til at igangsætte og drive støjarbejdet i en kommune kunne der etableres et støjsekretariat, der kan samarbejde med andre afdelinger i kommunen samt med private borgere, ejer- og lejerforeninger samt erhvervslivet.En kommune er en stor organisation som løbende planlægger og gennemfører en lang række aktiviteter både med drift og vedligeholdelse samt med nybyggeri og anlæg. Det kunne gøres til en kommunal målsætning, at støjhensyn og støjbekæmpelse altid skal indtænkes i alle relevante aktiviteter fx i forbindelse med vejvedligeholdelse, bygningsvedligeholdelse og renovering af friarealer og parker mv. Støj kan ligeledes integreres i byudviklingsaktiviteter.Aktivere ressourcerDer er et behov for at aktivere så mange ressourcer som muligt i arbejdet på at reducere støjen. Her kan kommunen spille en meget vigtig rolle i forhold til borgere og erhvervsliv. Undersøgelser viser, at der er en vis vilje til at deltage i betalingen af støjreducerende tiltag blandt nogle borgere. Men de enkelte borgere kan mangle viden om de tekniske og økonomiske muligheder. Et kommunalt støjsekretariat kan spille en vigtig rolle som idebank, initiativtager og koordinater. Der præsenteres, som inspiration, en række eksempler fra ind- og udland på, hvordan støjreduktioner er blevet finansieret. I almennyttige boligbebyggelser eller i ejerforeninger kan støjdæmpning i form af støjisolerende vinduer mv. finansiers over bebyggelsens vedligeholdelses- eller moderniseringsbudget, der ligeledes kan finansiere et nyt hegn, der udformes som støjskærm eller bygning af beboervaskeri, fælleslokaler, carporte/garager eller cykelskure, der placeres og udformes, således at de kan fungere som støjskærme

Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark

Denne artikel beskriver resultaterne af en kortlægning af luftkvaliteten langs motor- og landeveje i hele Danmark. Det er første gang, at der skabes et nationalt datasæt af modellerede luftkvalitetsdata langs hele statsvejnettet. Beregningerne er gennemført for årsmiddelkoncentrationer i 2012 af de sundheds-relaterede stoffer NO2, PM2,5 og PM10. Kortlægningen er gennemført med OML-Highway luftkvalitetsmodellen, og anvendte metoder og datagrundlag er beskrevet. Endvidere er beregningerne sammenholdt med tidligere gennemførte målinger og beregninger

Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark

Denne artikel beskriver resultaterne af en kortlægning af luftkvaliteten langs motor- og landeveje i hele Danmark. Det er første gang, at der skabes et nationalt datasæt af modellerede luftkvalitetsdata langs hele statsvejnettet. Beregningerne er gennemført for årsmiddelkoncentrationer i 2012 af de sundheds- relaterede stoffer NO2, PM2.5 og PM10. Kortlægningen er gennemført med OML-Highway luftkvalitets- modellen, og anvendte metoder og datagrundlag er beskrevet. Endvidere er beregningerne sammenholdt med tidligere gennemførte målinger og beregninger

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Artiklen beskriver en luftkvalitetsvurdering udført med OML-Highway modellen i forbindelse med Vejdirektoratets VVM-redegørelse for de tre alternativer for en ny 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg. De tre alternativer er: Parallelforbindelsen langs med den eksisterende tunnel, en Egholm- samt en Lindholmforbindelse. Luftkvaliteten langs med motorvejene, og berørte boliger i en afstand af 1.000 m er undersøgt i 2009 og 2020, og sammenlignet med grænseværdier for luftkvalitet. Endvidere er luftkvaliteten ved tunneludmundinger belyst, hvor der optræder forhøjede koncentrationer. Konsekvenserne for luftkvaliteten for 32 udvalgte bygader i Aalborg og Nørresundby er vurderet med gadeluftkvalitetsmodellen OSPM. Fokus er på partikler og kvælstofoxider, som er sundhedsskadelige stoffer, hvor der er defineret en grænseværdi for luftkvaliteten. Endvidere er trafikkens kvælstofbelastning af naturfølsomme områder langs motorvejsnettet vurderet

OML-Highway – en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

Der er udviklet en ny GIS-baseret brugervenlig brugerflade til luftkvalitetsmodellen OML-Highway, som muliggør beregning af luftkvaliteten langs motorveje, landeveje og øvrige veje i åbent terræn. Endvidere er identificeret potentielle anvendelsesmuligheder af OML-Highway, og illustreret to konkrete eksempler på anvendelser: kortlægning langs en motorvej og effekten af en støjskærm

Haematological malignancies in patients with psoriatic arthritis overall and treated with TNF inhibitors : a Nordic cohort study

OBJECTIVES: To evaluate the risk of haematological malignancies in patients with psoriatic arthritis (PsA) overall, and in relation to treatment with tumour necrosis factor inhibitors (TNFi). METHODS: We identified that patients with PsA starting a first TNFi from the clinical rheumatology registers (CRR) in the five Nordic countries (n=10 621) and biologics-naïve PsA patients from (1) the CRR (n=18 705) and (2) the national patient registers (NPR, n=27 286, Sweden and Denmark) from 2006 through 2019. For Sweden and Denmark, general population comparators were matched 5:1 to PsA patients on birth year, year at start of follow-up and sex. By linkage to the national cancer registers in all countries, we collected information on haematological malignancies overall, and categorised into lymphoid or myeloid types. We estimated incidence rate ratios (IRRs) with 95% CIs using modified Poisson regression for TNFi-treated versus biologics-naïve PsA patients and versus the general population adjusted for age, sex, calendar period and country. RESULTS: During 59 827 person-years, 40 haematological malignancies occurred among TNFi-treated patients with PsA resulting in a pooled IRR of 0.96 (0.68-1.35) versus biologics-naïve PsA from CRR and an IRR of 0.84 (0.64-1.10) versus biologics-naïve PsA from NPR. The IRR of haematological malignancies in PsA overall versus general population comparators was 1.35 (1.17-1.55). The estimates were largely similar for lymphoid and myeloid malignancies. CONCLUSIONS: Treatment with TNFi in patients with PsA was not associated with an increased incidence of haematological malignancies. Conversely, a moderately increased underlying risk was seen in patients with PsA compared with the general population.publishedVersionPeer reviewe