Review of the European Greenomyia Brunetti (Diptera, Mycetophilidae) with new descriptions of females

The females of the four continental Greenomyia Brunetti species in Europe are associated with the males, diagnosed and keyed, providing the first association and description of the females of Greenomyia baikalica Zaitzev, 1994 and Greenomyia stackelbergi Zaitzev, 1982. Colour photographs of their habitus and line drawings of their female terminalia are provided. Greenomyia mongolica Laštovka & Matile, 1974 is found to be a senior synonym of Greenomyia theresae Matile, 2002. syn. n. The diagnostic characters used to distinguish between Greenomyia and Neoclastobasis Ostroverkhova in keys did not hold up to a closer scrutiny and leave the status of Neoclastobasis as separate genus questionable

Digitalt byggeri og svensk og dansk byggeklkassifikation i et Öresundsperspektiv

Rapporten som er opdelt i fire delrapporter er udarbejdet i projektet ”ICT i byggesektoren – Netværk til udvikling”, som er delfinansieret af regionsudviklingsprojektet Interreg IIIA. ”ICT i byggesektoren – netværk til udvikling”. Projektet styrer mod, via et netværk om IKT omkring Øresund, at muliggøre bedre, billigere og mere miljørigtigt byggeri og boliger, ved at identificere og fjerne hindringer, såvel som at skabe en udvikling. Projektet har tre effektmålsætninger: • En plan for, hvordan et fremtidigt samarbejde mellem Øresundsregionens universitet, institut og offentlige og private virksomheder etc. kan fremmes. • Gennemførelse af et casestudie i interoperabilitet mellem byggesektoren i DK og SE i et konkret byggeprojekt/vidensområde. • Gennemgang af et program til uddannelse inden for industrielt byggeri. Byggesektoren står over for den store udfordring at skulle implementere ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i byggeprocessen – digitalisering. Det er ikke kun nye IT-systemer, der skal indføres. Det handler lige så meget om nye arbejdsmetoder og rollefordelinger og om at skabe bedre integration mellem parterne, samt nye måder at organisere sig på, nye samarbejdsformer og dermed nye forretningsgrundlag for virksomhederne. At digitaliseringen er en dynamisk proces betyder, at disse værktøjer er genstand for forandringer løbende, i og med at byggeriets parter opbygger større kompetencer indenfor IKT og får adgang til software, der forbedrer interoperabiliteten. I et sådant udviklingsforløb vil et samarbejde og parallelle studier på hver side af Øresund kunne bidrage til at kvalificere udviklingsresultaterne både i Danmark og i Sverige. Alle fyre delrapporter fokuserer på spørgsmålet om hvordan man kan sikre interoperabilitet mellem dansk og svensk byggeri. Den danske og den svenske byggesektor står over for de samme udfordringer i forbindelse med at udvikle og opdatere retningslinier og standarder, der sikrer interoperabilitet mellem parterne, når der anvendes nye, 3D objektorienterede arbejdsmetoder, byggeklassifikation, og når der generelt udveksles information og kommunikation mellem parterne i byggeprocessen. Studiet har som formål at undersøge mulighederne for at skabe en fælles informationsplatform for derigennem at sikre kvaliteten i dansk/svenske byggeprojekter – interregionale projekter. Studiet har udmøntet sig i fire delrapporter: Del rapport 1 – DBK, BSAB og anvendelsen af 3D-arbejdsmetode i ”The Icelandic Concert and Conference Centre” - et dansk/svensk perspektiv – analyserer/sammenligner det danske initiativ "Det Digitale Byggeri", Dansk Bygge Klassifikation (DBK), 3D arbejdsmetode og det svenske klassifikationssystem BSAB. Endvidere er der et eksempel på, hvordan ingeniørfirmaet Rambøll arbejder med 3D arbejdsmetode i praksis i projektet The Icelandic Concert and Conference Centre. Analysen viser nogle forskelle mellem de to klassifikationer. Det danske arbejde med Det Digitale Byggeri sigter mod at skabe forudsætninger for en overgang fra 2D tegningsbaseret informationshåndtering til 3D objektorienteret informationshåndtering i danske byggeprojekter. Her spiller byggeklassifikationen en vigtig rolle ved identifikation og navngivning af byggeobjekter. Studiet har vist forskellige opfattelser mellem det svenske byggeklassifikationssystem BSAB og det danske DBK med hensyn til klassifikation og objektorienteret modellering. Begge standarder siges at følge den internationale standard for byggeklassifikation ISO 12006-2. En vigtig forskel gælder synet på begrebet bygningsdel. BSAB følger ISO rammestandarden, som foreskriver, at bygningsdele identificeres ud fra et funktionelt aspekt. DBK anvender det, man benævner ”produktaspektet” - som man mener svarer til, hvordan ”de fleste ser på bygningsdele i dag” - til at identificere bygningsdele. Inddelingsgrundlaget er umiddelbart ikke i overensstemmelse med ISO-standarden. Motivet er, at man vil støtte successiv bestemmelse af egenskaber. En dybere undersøgelse er nødvendig for at afgøre, hvordan DBK og BSAB relaterer til ISO-standarden. I den beskrevne case, The Icelandic Concert and Conference Centre, anvendes en tilpasset DBK løsning og der anvendes blandt andet dele af 3D arbejdsmetode. Rambølls erfaringer med digitalisering er gode, det har givet overblik over mere komplekse geometriske og tekniske problemstillinger. Rambøll anvender forskellige digitaliseringselementer: 3D projektering (3D koncept/model), implementering af DBK, projektweb, BIM (fællesmodel), CFD beregninger, 3D-modeller (CAD) med mulighed for 3D plotning. Der er dog nogle begrænsninger i udveksling af data mellem forskellige systemer, pga. de digitale formaters forskellige indhold af information, her fremføres DWG formatet frem for IFC, når det er muligt. Der mangler stadig eksempler på en fuldskala afprøvning af DBK og DDB. Mange gode kræfter arbejder på at få en sådan afprøvning i stand, hvor relationen til ISO og BSAB også kunne blive inddraget. Del rapport 2 – Implementeringen af Det Digitale Byggeri’s standarder og arbejdsmetoder i Danmark - et udgangspunkt for et dansk/svensk samarbejde – beskriver de væsentlige standarder og retningslinier inden for det danske indsatsområde Det Digitale Byggeri, DDB, fra 2003 til 2006. Specielt er det formålet at beskrive baggrunden for dem, implementeringen af dem i den danske kontekst indenfor den relativt korte indkøringsperiode og udviklingsmuligheder og visionerne for digitaliseringen i Danmark. Der er fokus på 3D arbejdsmetoden og dens implementering i den danske praksis og specielt de udviklingstendenser, der er registreret. Baggrunden beskrives for metoden samt gennem eksempler på forskellige IKT- niveauer i forskellige projekter gives der et overblik over metodens anvendelsesmuligheder og dens rummelighed i forhold til konkret projekthåndtering. Her er Danmark langt fremme og vil kunne inspirere de svenske tiltag på området, Bygghandlinger 90, Digitala leveranser för bygg och forvaltning’, som for øjeblikket er under revision. Det samme gælder den danske ’3D CAD Manual 2006’, som ligeledes nu er under revision mod en version 2007 eller 2008. Et andet fokusområde er den danske klassifikation DBK. Den er på nuværende tidspunkt ikke implementeret i den danske praksis af mange forskellige grunde, og det er derfor ikke muligt at beskrive konkrete erfaringer og potentialer. Det svenske BSAB-system har haft en længere indkøringsperiode, over 10 år, og vil derfor kunne bidrage til revisionen og færdiggørelsen af DBK til et implementerbart niveau og specielt til en afklaring af, hvad klassifikation kan anvendes til i byggesektoren. En overordnet undersøgelse af de danske og svenske standarder inden for en objektorienteret arbejdsmetode viser, at de bygger på de samme grundlæggende internationale standarder og at man grundlæggende arbejder med de samme modelkoncepter og udvekslingsstrategier. Det danske system har haft meget fokus på bygningsmodelleringen og har udviklet et system af modeltyper (systemmodel-fagmodel-fællesmodel) og informationsniveauer, som håndterer specifikationen af bygningsobjekter og udvekslingen af projektinformationer. Der har været knapt så megen fokus på specifikation og udveksling af dokumenter. Dette løses gennem de revisioner af standarderne, der pågår for tiden. På klassifikationssiden har Danmark været handicappet af, at der først er blevet udviklet et dansk klassifikationssystem, DBK, til ikrafttrædelse af bygherrekravene den 1. januar 2007. Der tilbagestår en seriøs test af systemet og en implementering i software og i metoder til bygningsmodellering og udveksling. I tests og udviklingsprojekter vil en sammenligning med og inspiration fra det svenske BSAB være ønskelig. Rapporten anbefaler at etablere et interregionalt samarbejde på tværs af Øresund inden for de to hovedområder: 3D objektorienteret arbejdsmetode og interoperabilitet og Byggeklassifikation som struktureringsværktøj i byggeprocessen. På den ene side vil det kvalificere udviklingen af standarderne i begge lande, som løbende vil være under revision, og dels vil dette medføre, at de to landes standarder og rekommandationer vil nærme sig hinanden, så man også interregionalt vil kunne opnå en større interoperabilitet i byggeprojekter. Til denne del er der også et bilag: DBK Dansk Bygge Klassifikation 2006. Del rapport 3 - En teoretisk undersøgelse af dagens svenske nationale ”guidelines” – er en svensk gennemgang af ” Bygghandlingar 90” Byggbranschens rekommendationer för redovisning av byggprojekt, del 8, Digitala leveranser för bygg och förvaltning”, der på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som vi på de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide Undersøgelsen begrænser sig til det seneste, vi kan se i nationale svenske guidelines, Forslagsudgaven af Bygghandlingar 90 del 8, BH90. Denne undersøgelse består af en kort beskrivelse af baggrund og hovedtræk i Bygghandlingar 90 samt kommentarer og kritiske synspunkter om indhold og anbefalinger i BH90. Bygghandlingar 90 i den udgave, den tidligere har været anvendt, har været en relativ lettilgængelig ledestjerne under projekteringen, dette gælder såvel benævnelser som leverancer mm. Håbet er, at den reviderede og opdaterede BH90 på tilsvarende vis skal blive det lettilgængelige standardværk, som de projekterende kontorer anvender som vejledning og guide. Som base for arbejdet indgår den foreliggende Bygghandlinger 90 del 8. I forhold til denne publikation er forslagsudgavens disposition dog væsentligt forandret og indholdet udvidet. Anbefalingerne skal omfatte håndtering af alle slags digitale dokumenter, både tekniske og administrative. Afgrænsningen skal ske i forhold til dokument/informationsmængder, som indgår i processer, hvor det fysiske byggeri eller anlæg er centralt. Konkret menes, at håndbogen skal omfatte informationshåndtering i anvendelse, drift og vedligehold af byggerier samt i projektering og byggeri. I det hele taget er processerne centrale i udformningen af anbefalingerne. De skal give konkret vejledning til, hvordan information organiseres og udveksles, i passende udstrækning med anvendelse af formelle standarder og industristandarder. Et eksempel på dette er internationale og svenske standarder til dokumentation af byggerier, internetstandarder for kommunikation af information, samt branchestandarder for ejendomsinformation (F12) og metadata for dokumenter. Kort fra projektbeskrivelsen til ”Handbok för digitala leveranser i byggande och förvaltning”: De branchefælles anbefalinger til byggedokumentation – Bygghandlingar 90 – indeholder en del 8, som omhandler dokumentation med CAD. Denne publikation er nu 10 år gammel. Selvom den hidtil har opfyldt sit formål godt har både teknik og syn på anvendelse af IT forandret sig grundigt siden da. Herefter ser mange på digital information ikke bare som en måde at skabe dokumenter på, men som en resurse der anvendes til forskellige formål, og som skal kunne følge et byggeri eller et anlæg gennem hele dets livscyklus. I begrebet indgår CAD i tegning og modelform ligesom en mængde andre dokumenter og datamængder, som anvendes i virksomheder og projekter. Flere dataspecifikationer er blevet udviklet til at lagre informationer om byggerier og anlæg i modelbaseret form, blandt dem IFC (Industry Foundation Classes) og F12 (Forvaltnings Information 2002). Et formål er at lagring sker i et neutralt format, ubundet af det program, som anvendes til at skabe data. Til håndtering i praksis kræves ikke bare standarder, som teknisk gør det muligt at lagre og overføre data, men frem for alt en metode til at beskrive forventet indhold og kvalitet, og at sikre den faktiske leverance. En kritisk faktor er at kunne levere information, så at den bliver anvendelig i kommende tider og leverancer. Hensigten med dette projekt (Forslagsudgave BH90) er at bidrage med en sådan metode til anvendelse af forekommende standarder og praksis. Håndbogen skal udgøre ejendoms- og byggesektorens fælles metodehåndbog til at organisere og håndtere information om byggerier og anlæg, så den kan indgå i et ubrudt informationsflow under hele disses levedtid. Håndbogen skal tilfredsstille behovet for såvel administratorer som de projekterende og byggeentreprenørerne. Håndbogens anbefalinger skal afspejle dagens førende praksis, altså god udførelse, som er afprøvet i virksomheder og projekter. Derudover skal de give et godt overblik overl nye metoder i frontlinien. I dag befinder sektoren sig i et teknikskifte, hvor dokumentbaseret information komplementeres med og delvis erstattes af informationsmodeller. Anbefalingerne kan udgøre et virksomt hjælpemiddel til at understøtte kombineret anvendelse af begge disse former. Delrapport 4 - Informationsstrukturer för samverkan i byggprojekt – er et svensk delstudie, hvor krav til informationsstrukturer ved samarbejde i et byggeprojekt behandles. Formålet med dette svenske studie var at undersøge mulighederne for øget samordning af informationsflowet i byggeprojekter samt at udarbejde forslag til retningslinier for fortsat udviklingsarbejde både branchefællesskabsmæssigt og projektbaseret. Delstudiet publiceres separat som Bilag 3 i rapporten Undersökning av nyttan av ICT för industrialisering av byggindustrin (BICT) i Boverkets Byggkostnadsforums rapportserie med temaet Effektivare bygg- och förvaltningsprocess, se: http://www.boverket.se/. Byggeprocessens dokumenter er logisk sammenlænkede gennem hele byggeprocessen. Aktørerne har brug for at have kontrol over informationsindholdet i dokumenterne, samt hvordan denne information overføres mellem parterne, for derigennem enkelt og sikkert at kunne forædle informationen gennem hele byggeprocessen. Dagens dokumenter og overførelsesformater er strukturerede i varierende omfang, etablerede strukturer følges mere eller mindre nøjagtigt, og grænsefladerne mellem forskellige processer er svagt udviklede. Dette resulterer ofte i manglende pålidelighed og anvendelighed af informationen og skaber derfor ”informationsomstart” i forskellige led, når overført information fra tidligere led ikke kan anvendes i næste, eller ikke opfylder modtagerens kvalitetskrav. Ved at information tilføres flere gange, i forskellige dokumenter med forskellige formater, opstår der let informationssammenstød og utydelighed. I forskellige brancheprojekter har man arbejdet med at skabe stærkere koblinger og mere pålidelig information. Dette har ofte koncentreret sig i afgrænsede processer, hvor aktørerne har fundet konkrete fordele ved at udvikle formater eller arbejdsmetoder. I det svenske projekt er blandt andet overførelsesformater til forvaltningsinformation (fi2XML) og mængde/beregning (sbXML) taget frem. I et igangværende arbejde ”Digitale leverancer til byggeri og forvaltning” revideres Bygghandlinger 90, Del 8, som skal erstatte den tidligere udgave med titlen Dokumentation med CAD. Projektet ”Demohuset” er et initiativ til at opbygge en informationsmodel omkring et virkeligt objekt. Definitioner på objektet og objektets udvikling gennem processen behandles slet ikke eller kun perifert i det igangværende projekt Internationalt findes formatet IFC (Inustry Foundation Classes), som med stor tilpasningsevne kan anvendes til at beskrive et byggeri gennem hele dets livscyklus. I Norge og Danmark har man startet projekter, som har til formål at udvikle brancheoverskridende rammer til projektbaseret informationshåndtering med et højt niveau af detailstyring. Disse baseres delvis på IFC-formatet. Kendetegnende for branchearbejdet er, at fokus er rettet mod det, der findes, og hvordan det ser ud nu. Definitioner på objektet og objektets udvikling gennem processen behandles slet ikke eller kun perifert, og da fortrinsvist inden for dets eget fagområde. I dette delstudie er dokument- og informationsflowet i projektets casestudie, et fleretages husprojekt, blevet gransket for at undersøge informationshuller og udviklingsmuligheder. Mulighederne for modelbaseret informationshåndtering er blevet belyst, og et forslag til retningslinier for udviklingsarbejde med det formål at muliggøre informationshåndtering baseret på byggeinformationsmodeller, BIM er blevet udarbejdet. I de fleste trin i arbejdsprocessen findes der muligheder for samarbejde og samordning, med potentiale til at øge informationsudbyttet og højne pålideligheden i forhold til andre aktører og processer. For at sikre pålideligheden i informationen må den tilknyttes formater og processer, som kan accepteres af alle aktører i byggebranchen. Informationen må også kunne videreføres i processen uden at skulle genskabes, men alligevel stemme overens med de forskellige arbejdsmetoder og strukturer, som findes. Ved at se informationsmodellen som det centrale i processen og dokumenterne som forskellige billeder af denne informationsmasse undgås fortolkningsproblemer. Rapporten formulerer et antal anbefalinger, som i korthed går ud på at skabe: • Et ”Råd til digitalt byggeri”, med opgaven at muliggøre en overgang til digitalt byggeri, blandt andet gennem at formulere en generel informationsramme for byggeri og forvaltning med klasser og egenskaber uafhængig af udvekslingsformat • Et sted, hvor forskellige informationsformater kan verificeres i rammen, og hvor informationen kan transformeres mellem forskellige verificerede formater. Det praktiske arbejde med definitioner af rammen kan gennemføres trinvis i projektet ved at arbejdet koncentreres om et specifikt informationsflow i overensstemmelse med nedenstående trin: • Bestem den proces og de objekter, der skal studeres specielt • Bestem de detaljeringsniveauer, som kræves, og identificer objekterne i hvert detaljeringsniveau • Formuler de krav, som afsendere og modtagere af information opstiller for forskellige objekter • Studer også objekterne nøje ud fra et fremtidsperspektiv for at tage hensyn til yderligere krav og egenskaber, som kan tilføres objekterne • Definer objekterne og relationerne mellem disse og eventuelle andre objekter • Gennemfør hele informationsflowet i praksis, erstat og komplementer i overensstemmelse med resultatet • Dokumenter og afrapporter resultaterne til ”Råd til digitalt byggeri” til videre beslutning om at indlemme de beskrevne objekter i rammen

Komposition och improvisation utifrån ett retoriskt och musikpsykologiskt perspektiv : En musikalisk gestaltning kring mysteriet om Maglesten.

Music has the power to elicit feelings amongst us, and it is something that has always astonished me. In my thesis, I have applied it to improvisation by working transdisciplinary based on these questions: How can I portray the different feelings of a story and get the ensemble involved by using collective improvisation? How do I lead the musical narrative based on my role as composer/bandleader and bassist?  By taking the dramaturgy from a story that will decide the whole form of the concert, I have composed music by applying concepts from the doctrine of rhetoric topos and the psychology of music. The music was then performed in a concert with a band of six musicians, where we collectively portrayed the story with the written music and improvisation. The goal was to create an environment for collective improvisation where the focus was to portray different sentiments and, in the end, this work revealed a new way of thinking about and approaching improvisation for me. It also showed how much I value communication and interplay in an ensemble and how it can affect the music in a positive way.Kompositör: Amanda KarströmMedverkande: Amanda Karström - KontrabasFilip Öhman - TrummorAlexander Falkebring - VibrafonIma Baeza Bilgin - Piano och SynthesizerErik Hasselfeldt - Altsaxofon och klarinettBjörgvin Hjálmarsson - Tenorsaxofon och basklarinett</p

Information on colonoscopy : a literature rewiew

Colonoscopy is the gold standard and most common examination of the colon. Preparation is mandatory, but can be difficult for the patient. The aim of this study was exploring contributing factors rendering improved colonoscopy preparation. Method: An integrative review were using. 12 studies met the selection criteria. Articles were included from 2008 until 2017. The search terms used were before, care, colonoscopy, endoscopy, experience, information, nurse and preparation. The results: reported in two categories show that those patients who had personal contact with the nurses prior to the colonoscopy were most satisfied and best prepared for their examination. The feeling of sufficient information showed that the patient had less knowledge of the examination than desired. Conclusion: Information by a nurse prior to preparation helped patients to get better prepared for colonoscopy. Further, the patients were less worried and felt better prepared. This facilitated both the preparation and the colonoscopy. The result of the preparation was also proven better after verbal information by a nurse. Implication: In order to obtain well-informed and well-prepared patients, there seems to be much to gain by improving given information to enable the patients to feel safe and have a better preparation before colonoscopy.Bakgrund: Koloskopi är gold standard och den vanligaste undersökningsmetoden av tjocktarmen och kan användas både för diagnostik och behandling. Undersökningen kräver vissa förberedelser som patienter ibland kan ha svårt att genomföra. Syftet var att utforska vad som bidrar till att patienterna kommer väl förberedda till sin koloskopiundersökning. Metod: En integrerad litteraturstudie resulterade i 12 artiklar från 2008 till 2017. Sökord som använts var before, care, colonoscopy, endoscopy, experience, information, nurse och preparation. Resultatet som redovisas i två kategorier visade att de patienter som hade haft personlig kontakt med sjuksköterskor, före undersökningen, var mest nöjda med informationen och bäst förberedda för koloskopiundersökningen. Känslan av tillräcklig information visade att man som patient hade mindre kunskap om undersökningen än vad man önskade. Konklusion: Resultatet av denna studie har visat att det som bidragit till att patienterna kommit väl förberedda till sin koloskopiundersökning har varit en personlig kontakt med information inför undersökningen. Patienterna kände sig bättre förberedda och blev mindre oroliga. Både undersökning och förberedelser upplevdes mindre besvärliga. Implikation: För att få välinformerade och väl förberedda patienter måste arbetet fortsätta med att undersöka vilken information som behövs för att patienterna ska känna sig trygga och väl förberedda inför sin undersökning

Exploring Stockolm’s Spatial Capital in Relation to Sustainable Development : a quantitative study on the impact of geographical proximity on education and income

The aim of this thesis was to examine if the theoretical concept of spatial capital explains the distribution of the human capital and high incomes in an urban region using Stockholm county as an empirical example. The spatial capital theory suggests that geographical proximities can explain social and economic distributions in urban regions and is divided into two subcategories;position and situation capital where the former measures the geographical proximities to urban environments and cultural amenities and the latter measures to proximities to public transportation alternatives. The study was conducted using proximity analysis performed with Geographical Information Systems (GIS) in QGIS, and stepwise multiple linear regression analysis performed in SPSS. Human capital and high incomes were chosen as dependent variables due to their relevance to sustainable development, especially in regards to urban economics becoming more knowledge-based. Spatial capital was operationalized into five variables of measuring geographical proximities; distance to central business district (CBD), distance to regional urban cores, distance to nearest amenity, distance to nearest railway, and distance to nearest bus stop. The human capital was operationalized as tertiary education and income was measured as taxable earned income. All results demonstrated statistically significant effects on the dependent variables. Proximity to central Stockholm was the strongest explanatory variable regarding the distribution of human capital and high incomes in Stockholm county. When excluding this variable, distance to railways was proven to have the strongest effect on the distributions. The conclusion was that the spatial capital theory explains that the distance to central Stockholm and distance railways are the strong predictors for how human capital and high incomes are distributed in the county. The robustness of analysis and the empirical findings’ meaning in the context of regional planning in Sweden wasthen presented and discussed

Att ta tillvara på kunskap : En fallstudie i organisationers kunskapsutvinning; verktyg och problem

Knowledge is power within knowledge organizations. Knowledge is their primaryproduct, resource and capital and dictates the success for the work within theorganization. This case-study aims to create a better understanding how knowledgeorganizations work with the extraction of knowledge from within them self. To fullyunderstand how organizations can manage the extraction of knowledge they have tounderstand what tools are necessary for extraction and what social barriers that canaffect the extraction process. To be able to find the tools for extraction of knowledgethe study will use the reflective processes that are carried out within knowledgeorganizations to understand the different aspects that affects the tools for extractionof knowledge. This study is based on an assignment given by the studied company toinvestigate how their retrospective meetings is being used within their project groupsand how these meetings could be used to further develop the extraction of knowledgewithin the company. To better understand the extraction of knowledge the study alsoinvolves the examination of tools for extraction and knowledge and also whatbarriers exists and are created in this activities and how reflection affects theextraction of knowledge. This study finds many factors that affects the extraction ofknowledge that are both due to the co-workers motivation and the organizationincentive to participate in the extraction processes and that different extractionactivities stimulates the extraction of different kinds of knowledge bound to differentdimensions within the organization depending of how the activity is designed

Inclusive English teaching : A case study of Autonomous Learning and European Language Portfolio as a method for inclusion of pupils in difficulties

Bakgrunden till studien är att forskningen visar att elever i svårigheter utvecklas mest kunskapsmässigt och mår bäst socialt av att inkluderas i klassens undervisning. Trots detta finns det väldigt ofta en önskan att exkludera dessa elever eftersom många lärare inte anser sig klara elever med specialpedagogiska behov inom den ordinarie undervisningens ram. Detta har lett till en rättvise- och inkluderingsdebatt såväl som en debatt med ekonomiska förtecken. Frågor som lyfts är ”Var mår eleverna bäst och finns det metoder som fungerar så att alla elever kan inkluderas”? Min studie syftar till att undersöka möjligheten till ett inkluderande arbetssätt i engelskundervisningen med hjälp av Europeisk Språk Portfolio och Autonomous Learning. Studien visar att dessa förutsättningar finns, men att det samtidigt kräver en stor praktisk, social och strukturell insats från läraren samt en viss mognad och baskunskap från elevens sida. Det framkommer även att det optimala är ett samarbete med specialläraren samt en stor trygghet i gruppen oavsett arbetssätt och metod. Studien visar också att det finns en viss oenighet mellan hur eleverna ser på vikten av inkludering och vad forskningen och lärarna anser.

Kartläggning av nyanlända elever : Möjligheter och utmaningar med kartläggning av nyanlända elevers kunskaper i matematik utifrån Skolverkets material

Nyanlända elever möter inte bara ett nytt land, språk och kultur när de kommer till Sverige, de möter även en ny skola där förväntningar, rutiner och sättet att förhålla sig till kunskaper ofta skiljer sig från hemlandet. Hur kan vi pedagoger, lärare, modersmålslärare och studiehandledare som arbetar i den svenska skolan hjälpa till att bygga broar och skapa förståelse för det nya? Kartläggning av den nyanlända elevens tidigare skolerfarenheter anses absolut nödvändigt för att få en förståelse för och skapa de broar som behövs mellan de olika skolkulturerna. Uppsatsen är skriven utifrån hur Skolverkets material i numeracitet för nyanlända elever skapar förutsättningar för anpassad undervisning i matematik utifrån resultatet av kartläggningen. Uppsatsen syfte har varit att få fram lärares/kartläggares åsikter om materialet, jag valde därför att använda mig av intervjuer i min metod. Genom intervjuerna hoppades jag skapa en inblick i hur kartläggnings materialet mottagits av lärare i den svenska skolan samt hur materialet används. Resultatet i studien visar på osäkerhet hos lärarna/kartläggarna gällande vad materialet ska visa och hur det ska användas. Det framkom även en bristande tilltro till att elevens språkkunskaper i matematik synliggörs med hjälp av materialet. Studien är kvalitativ och utgår från intervjuer av fyra lärare på fyra olika skolor och kommuner. För att kunna dra några mer övergripande och generella slutsatser krävs en mer omfattande studie. En framtida studie behöver innehålla en större andel lärare, fler skolor och kommuner. En fråga att lyfta i en framtida studie är om det behövs specifika ämneskunskaper i matematik hos de lärare/kartläggare som genomför kartläggningar av nyanlända elever i numeracitet

Komposition och improvisation utifrån ett retoriskt och musikpsykologiskt perspektiv : En musikalisk gestaltning kring mysteriet om Maglesten.

Music has the power to elicit feelings amongst us, and it is something that has always astonished me. In my thesis, I have applied it to improvisation by working transdisciplinary based on these questions: How can I portray the different feelings of a story and get the ensemble involved by using collective improvisation? How do I lead the musical narrative based on my role as composer/bandleader and bassist?  By taking the dramaturgy from a story that will decide the whole form of the concert, I have composed music by applying concepts from the doctrine of rhetoric topos and the psychology of music. The music was then performed in a concert with a band of six musicians, where we collectively portrayed the story with the written music and improvisation. The goal was to create an environment for collective improvisation where the focus was to portray different sentiments and, in the end, this work revealed a new way of thinking about and approaching improvisation for me. It also showed how much I value communication and interplay in an ensemble and how it can affect the music in a positive way.Kompositör: Amanda KarströmMedverkande: Amanda Karström - KontrabasFilip Öhman - TrummorAlexander Falkebring - VibrafonIma Baeza Bilgin - Piano och SynthesizerErik Hasselfeldt - Altsaxofon och klarinettBjörgvin Hjálmarsson - Tenorsaxofon och basklarinett</p