758 research outputs found
Tight Bounds for Gomory-Hu-like Cut Counting
By a classical result of Gomory and Hu (1961), in every edge-weighted graph
, the minimum -cut values, when ranging over all ,
take at most distinct values. That is, these instances
exhibit redundancy factor . They further showed how to construct
from a tree that stores all minimum -cut values. Motivated
by this result, we obtain tight bounds for the redundancy factor of several
generalizations of the minimum -cut problem.
1. Group-Cut: Consider the minimum -cut, ranging over all subsets
of given sizes and . The redundancy
factor is .
2. Multiway-Cut: Consider the minimum cut separating every two vertices of
, ranging over all subsets of a given size . The
redundancy factor is .
3. Multicut: Consider the minimum cut separating every demand-pair in
, ranging over collections of demand pairs. The
redundancy factor is . This result is a bit surprising, as
the redundancy factor is much larger than in the first two problems.
A natural application of these bounds is to construct small data structures
that stores all relevant cut values, like the Gomory-Hu tree. We initiate this
direction by giving some upper and lower bounds.Comment: This version contains additional references to previous work (which
have some overlap with our results), see Bibliographic Update 1.
Prevalence and Causes of Child Labor in Gamo Gofa Zone: The Case of Daramalo District
The child labor is worldwide problem. There are estimated over 168 million child labors in the world. About 7.5 million child laborers were found in Ethiopia. This study assessed the reasons for the exploitation of child labor, and the nature and magnitude of problems encountered by child laborers in Gamo Gofa Zone specifically in Daramalo district in 2014/15. The Cox Proportional Hazard model was used and collected cross-sectional data through using systematic sampling method was analyzed by SPSS 20.0.  According to the study, the prevalence of child labor was 82.7 percent. Large proportions (99.4%) of the child laborers in study area are forcefully unpaid family workers and they work starting before 6 am in the morning until 1 pm in the night. Keywords: Child Labor, Prevalence, Cox Regression, Daramalo district DOI: 10.7176/JAAS/56-04 Publication date:June 30th 201
Response Surface Modelling of the Mechanical Properties of Oil Palm Empty Fruit Bunch Fibre Reinforced Polyester Composites
This work presents a systematic approach to evaluate and study the effect of fibre aspect ratio and fibre volume fraction on the tensile strength, ultimate elongation, modulus of elasticity, strength and impact energy of oil palm empty fruit bunch fibre reinforced polyester composites. Hand-lay-up technique was used in the fabrication of the composite materials. Response surface methodology was used to study the effect of the selected factors on the mechanical properties of oil palm empty fruit bunch fibre reinforced polymer-based composite. The optimum fibre aspect ratio and fibre volume fraction for each mechanical property was determined. From the result of optimization, the maximum value for tensile strength obtained was 12.15MPa at a fibre aspect ratio of 64 and fibre volume fraction of 26%. The maximum value for ultimate elongation was obtained as 1.939% at a fibre aspect ratio of 124 and fibre volume fraction of 50%, the maximum value for modulus of elasticity was obtained as 1509 MPa at a fibre aspect ratio of 124 and 34% volume fraction. The maximum value for toughness was obtained as 0.1231MPa at a fibre aspect ratio of 89 and a volume fraction of 30%. The maximum value of impact energy was obtained as 5.765 ft/lbs at 28% fibre volume fraction and an aspect ratio of 69. The maximum value of impact strength was obtained as 4.574N/cm3 at a 36% volume fraction and an aspect ratio of 64
"Vi har ikke noget at sige, men vi gÞr det sÄ koncentreret som muligt" - De Unge Vilde i dansk kunst
âVi har ikke noget at sige, men vi gĂžr det sĂ„ koncentreret som muligt.âSĂ„dan lyder titlen pĂ„ en performance, som Performancegruppen VĂRST opfĂžrte i Galleri Kongo i KĂžbenhavn i 1985. Det er samtidig et udsagn, der i sin forening af desillusioneret fjollethed og ĂŠtsende ironi synes at karakterisere 1980âernes nye kunstnere meget prĂŠcist. For hvad stiller man egentlig op, nĂ„r man ikke har noget (nyt) at ytre sig om? De nye kunstnere ophĂžrte i hvert fald ikke med at ytre sig af dĂ©n grund. TvĂŠrtimod producerede de i lĂžbet af en ganske kort periode fra ca. 1980 til 1986 en lang rĂŠkke vĂŠrker og udstillinger, der hurtigt blev defineret som et afgĂžrende nybrud i dansk kunsthistorie.Afhandlingen tager udgangspunkt i dette nybrud, der i dansk kunsthistorie oftest karakteriseres som De Unge Vilde eller De Nye Vilde. SkĂžnt 1980âernes nye kunstnere ofte fĂžrst og fremmest forbindes med en genkomst for det ekspressive maleri, sĂžger jeg i afhandlingen at afdĂŠkke bredden i De Unge Vildes kunstneriske aktiviteter â der foruden maleri ogsĂ„ tĂŠller performance, film, skulptur, kunstnerbĂžger med mere.Afhandlingens prĂŠmis er, at De Unge Vildes vĂŠrker pĂ„ en gang er udtryk for bevidst strategi og ubevidst visuel afsmitning, og at deres vĂŠrker sĂ„ledes er âklogereâ end kunstnerne selv og kan bruges til at gĂžre os klogere pĂ„ den tid, de er skabt i.Afhandlingen er bygget op om en introduktion efterfulgt af tre hovedkapitler:Introduktionen prĂŠsenterer de vigtigste grupperinger af unge vilde kunstnere i start-80âernes Danmark. Jeg introducerer desuden til paradigmeteori og til den forestilling om tidsĂ„nd, der fra og med Zeitgeist-udstillingen i Berlin i 1982 bliver et tema i 80âerne. I introduktionen prĂŠsenterer jeg desuden nogle forbehold i forhold til den historieskrivning, der indtil nu har pĂ„gĂ„et om De Unge Vilde, og som blandt andet er bĂ„ret oppe af en noget anekdotisk tilgang til periodens dyrkelse af den nye generation. Introduktionen er ment som et oplĂŠg til de hovedpointer, der udfoldes i gennem afhandlingen:-         At De Unge Vilde for det fĂžrste indvarsler et paradigmeskift i dansk kunsthistorie, der Ă„bner for et mere mangfoldigt kunstbegreb som aflĂžser for et avantgardistisk kunstbegreb.-         At De Unge Vilde for det andet mobiliserer dette paradigmeskift gennem en rĂŠkke destruktive og negerende greb, der i fĂžrste omgang ligner det endelige dĂždsstĂžd for kunsten men reelt muliggĂžr dens genopstandelse.-         Og at De Unge Vilde for det tredje trĂŠkker pĂ„ en del af avantgardens metoder og strategier i deres fornyelse af kunstscenen â vĂŠk fra det avantgardistiske kunstbegreb.Det fĂžrste hovedkapitel omhandler De Unge Vildes forhold til det postmoderne og postmodernistiske. Her sĂžger jeg at definere dem som en mellemposition mellem pĂ„ den ene side Arthur C. Dantos udrĂ„belse af postmodernismen som The End of Art og Fredric Jamesons kritiske udlĂŠgning af den postmoderne kunst som simulerende og hans begrĂŠdelse af en tabt autenticitet - og pĂ„ den anden side Linda Hutcheons langt mere positive definering af det postmoderne som ironisk og parodisk og dermed nytĂŠnkende og metareflekterende. Herudfra karakteriserer jeg De Unge Vilde som ironikere ud fra SĂžren Kierkegaards karakteristisk af ironikeren som en mellemfase mellem det ĂŠstetiske og det etiske livsstadie. Videre argumenterer jeg for, at Dantos âend of artâ-tankegang er udtryk for en form for cyklisk historieskrivning, som De Unge Vilde Ă„bner en mulighed for at bryde.Det andet kapitel tager fat pĂ„ diskussionen om det sublime som et karakteristisk trĂŠk ved det postmoderne â en diskussion, der i 80âerne blandt andet blev anfĂžrt af Jean-François Lyotard. Her argumenterer jeg for, at De Unge Vilde nĂŠrmer sig det sublime ved konstant at balancere mellem de to umiddelbare modsĂŠtninger patos og ironi, som jeg imidlertid hĂŠvder, er yderpunkter pĂ„ den samme akse. Jeg peger desuden pĂ„, hvordan De Unge Vilde udnytter negerende strategier til at nedbryde de symboler og ikoner, der har vĂŠret konstituerende for 80âernes samfundsforstĂ„else. Her trĂŠkker jeg isĂŠr pĂ„ Slavoj ĆœiĆŸek og drager paralleller til de aktiviteter, der fandt sted pĂ„ den anden side af JerntĂŠppet i de tidlige 80âere. Endelig inddrager jeg Martin Heidegger til at pĂ„vise, hvordan De Unge Vilde slĂ„r kunsten i stykker â kunsten er her forstĂ„et som noget originalt og som ytrer af noget meningsfuldt â og dermed muliggĂžr dens âredningâ.Det tredje kapitel diskuterer De Unge Vildes mĂ„de at forholde sig til avantgarden pĂ„. OgsĂ„ her er det centrale en kunstnerisk balancegang mellem negation og videreudvikling. Kapitlet introducerer en del af de diskussioner, der har pĂ„gĂ„et i forhold til avantgarden indenfor de sidste 30-40 Ă„r â herunder ikke mindst Achille Bonito Olivas introduktion af Transavantgarden ved indgangen til 80âerne. Kapitlets hovedpointe er, at De Unge Vilde i deres omgang med avantgarden benytter sig af tre strategier: en retroavantgardistisk, en postavantgardistisk og en metaavantgardistisk. Hermed stĂ„r de selv sagt pĂ„ skuldrene af avantgardens kunstbegreb(-er) â men gĂžr ogsĂ„ eftertrykkeligt op med det! En yderligere pointe i kapitlet er, at de i rollen som ironikere praktiserer det, som Hans-JĂžrgen Nielsen allerede i 1960âerne definerede som atttituderelativisme.Afhandlingen tegner sĂ„ledes et billede af De Unge Vilde som pĂ„ Ă©n gang nedbrydere og genopbyggere. Dens hovedargument er fĂžlgelig, at De Unge Vilde trods deres korte levetid og umiddelbart useriĂžse fremfĂŠrd har vĂŠret absolut nĂždvendige for den videre udvikling i dansk kunsthistorie.
Hubungan Karakteristik Individu, Motivasi Kerja, Kepuasan Kerja, Kelelahan Kerja dengan Burnout pada Staf Operasional Hotel Grand Edge Semarang
Burnout adalah keadaan dimana seseorang mengalami kelelahan secara fisik, mental serta emosional yang menguras energI baik fisik maupun psikis karena terjadi dalam kurun waktu yang cukup lama dengan proses kerja yang monoton. Burnout sebagian besar dialami oleh pekerja pada bidang penyedia jasa layanan karena berhubungan langsung dengan konsumen atau pelanggan. Hotel ialah sebuah badan usaha yang menyediakan jasa pelayanan berupa penginapan, penyedia makanan dan minuman maupun fasilitas pelayanan yang diperuntukkan untuk masyarakat umum. Hotel Grand Edge merupakan salah satu perusahaan yang menyediakan jasa pelayanan berupa penginapan dan berbagai fasilitas untuk umum. Penelitian ini bertujuan untuk mengetahui hubungan antara karakteristik individu, motivasi kerja, kepuasan kerja, kelelahan kerja dengan burnout. Jenis penelitian ini ialah deskriptif analitik dengan metode cross sectional. Populasi dan sampel penelitian ini adalah total populasi yaitu 50 orang. Pengambilan data menggunakan kuesioner. Hasil penelitian menggunakan uji chi square menunjukkan adanya hubungan antara motivasi kerja dengan burnout(p-value=0.037), kepuasan kerja dengan burnout (p-value=0.028) dan kelelahan kerja dengan burnout (p-value=0.011).
Kata Kunci: Burnout, usia, status pernikahan, jenis kelamin, motivasi, kerja, kepuasan kerja dan kelelahan kerj
- âŠ