Untimely Welfare Technologies

Welfare technologies are introduced to increase the quality and efficiency of the delivery of welfare services, due to its ‘time-saving’ capacities.This study will examine that even though this might be the case, new technologies such as electronic floors, intelligent beds and electronic diapers, do more than this, they also introduce a time perspective of their own. New welfare technologies do not only change the rhythm and tempo of the nursing home, but they also contribute to the temporal complexity of the nursing homes. As a consequence, professional competence becomes increasingly a matter of how the individual care worker manage to coordinate the different tempo- ral perspectives that are simultaneously at play within the nursing home.The article will argue that it is precisely the care workers ability to manage the increased temporal complexity of the nursing homes that decides what kind of care that are delivered at the nursing homes

Den frit vælgende ældre

I de senere år er frit valg blevet præsenteret som den foretrukne vej til markedsgørelse af den offentlige sektor. Frit valg er samtidig præsenteret som borgernes mulighed for at blive involveret i velfærden beslutningstagning. En nærmere analyse af en lovreform på ældreområdet viser, at frit valg åbner for modsatrettede tendenser i rolleforventningerne til ældregruppen. Det handler om betingelserne for inklusion af de ældre samt om præmisserne for de interne differentieringer på området. Med afsæt i den organisatoriske del af systemteorien vil artiklen undersøge, hvordan frit valg skaber spændinger i velfærdens beslutningsgrundlag. Som det vigtigste mellem beslutninger i hverdagens konkrete velfærdsudøvelse og beslutninger i de administrative systemer omkring velfærden

Inklusion gennem samtale

I velfærdsstaten kommunikeres borgerne i roller, som har betydning for deres indoptagelse. Der er hægtet forventninger til rollerne, og borgerne må leve op til bestemte normer og værdier. Nogle brugergrupper forventes aktivt deltagende andre mere afventende. Ofte vil der være vidt forskellige rolleforventninger rettet mod de samme borgere. I nærværende artikel stilles skarpt på de forventninger, der møder de ældre, når de træder ind i velfærdsstaten. Det vises, at to situationer er helt afgørende. Dels er der "det forebyggende hjemmebesøg", som er de ældres første møde med ældreområdet, dels visitationen, hvor der besluttes om de ældres behov. Artiklen diskuterer modsætninger i de to situationers krav til de ældre. På den ene side forstås de ældre som aktive og ansvarliggjorte dialogparter, på den anden side som passive aftagere udsat for benhård behovsvurdering. Optikken for artiklens analyser er systemteoretisk

Rummets grammatik: Helende arkitektur i psykiatrien

That spaces matter in psychiatric treatment is far from a novel insight in the field of psychiatry, but novelty can be found in the ways that space is directly related to a particular approach to treatment, as is the case with ’healing architecture’. Healing architecture is a key architectural principle in newer hospital facilities, where the notion of recovery has been written into these newer psychiatric facilities together with the architectural principle of healing architecture. This article examines the juxtaposition of recovery with healing architecture in a newly built psychiatric hospital in Slagelse, Denmark. Based on qualitative material consisting of observations, interviews and documents, the manner in which the hospital building itself is expected to be an important component in the provision of mental health is explored. Based on the work of German philosopher Peter Sloterdijk the article shows how the notion of recovery is explicated through three design principles developed by the architects during the design of the psychiatric hospital in Slagelse. The principles are: healing architecture, hierarchy and transparency. It is argued that the three principles together constitute a spatial grammar, which expresses a particular atmospheric politics in the approach to the treatment of mental illness

Frivilliges samarbejde med medarbejdere i kirken - med hvilket engagement?

Ved at bruge fransk pragmatisme som optik viser artiklen, hvordan frivillige, når de indgår i kirkeligt arbejde, har forventninger til de ansatte, de samarbejder med. Fordi samarbejdet er spændt ud mellem forskellige værdiordener stiller de frivillige krav til de professionelle om at være eksplorative, rammesættende, planlæggende, ligeværdige samt værter og værtinder gennem opbygning af trygge, hjemlige og kærlighedsfyldte rum. I samarbejdet med frivillige træder de professionelle ind i en arena af modstridende forventninger og uafklarethed, hvilket stiller krav til de professionelle om nye kompetencer

Frivilliges samarbejde med medarbejdere i kirken - med hvilket engagement?

Ved at bruge fransk pragmatisme som optik viser artiklen, hvordan frivillige, når de indgår i kirkeligt arbejde, har forventninger til de ansatte, de samarbejder med. Fordi samarbejdet er spændt ud mellem forskellige værdiordener stiller de frivillige krav til de professionelle om at være eksplorative, rammesættende, planlæggende, ligeværdige samt værter og værtinder gennem opbygning af trygge, hjemlige og kærlighedsfyldte rum. I samarbejdet med frivillige træder de professionelle ind i en arena af modstridende forventninger og uafklarethed, hvilket stiller krav til de professionelle om nye kompetencer