Rentabilitetsberegninger for Vestbaneruten

Etablering af en ny supercykelsti, Vestbaneruten, langs jernbanetraceet mellem København og Roskilde har den samfundsøkonomisk bedste gevinst i forhold til etablering af supercykelsti på to eksisterende parallelle cykelruter. Det skyldes at antallet af cyklistuheld reduceres betydeligt i forhold til de to øvrige projekter. Dette skyldes at andelen af cyklister som overflyttes fra Roskildevej til Vestbaneruten udgør en betydelig andel (40-50 %), hvilket alt andet lige må medføre færre trafikuheld mellem cyklister og bilister langs Roskildevej. Ud over de samfundsøkonomiske gevinster er der desuden en tidsmæssig gevinst for Vestbaneruten, idet der ikke er signalanlæg langs Vestbaneruten. En supplerende beregning af ”forsinkelsestiden” baseret på gængse enhedsværdier for kørselsforsinkelse (1/3 af enhedsprisen for bil) viser, at der yderligere er en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 3-5 mio. kr. for Vestbaneruten

Sulforhodamine 101, a widely used astrocyte marker, can induce cortical seizure-like activity at concentrations commonly used

Sulforhodamine 101 (SR101) is a preferential astrocyte marker widely used in 2-photon microscopy experiments. Here we show, that topical loading of two commonly used SR101 concentrations, 100 μM and 250 μM when incubated for 10 min, can induce seizure-like local field potential (LFP) activity in both anaesthetized and awake mouse sensori-motor cortex. This cortical seizure-like activity develops in less than ten minutes following topical loading, and when applied longer, these neuronal discharges reliably evoke contra-lateral hindlimb muscle contractions. Short duration (<1 min) incubation of 100 μM and 250 μM SR101 or application of lower concentrations 25 μM and 50 μM of SR101, incubated for 30 and 20 min, respectively, did not induce abnormal LFP activity in sensori-motor cortex, but did label astrocytes, and may thus be considered more appropriate concentrations for in vivo astrocyte labeling. In addition to label astrocytes SR101 may, at 100 μM and 250 μM, induce abnormal neuronal activity and interfere with cortical circuit activity. SR101 concentration of 50 μM or lower did not induce abnormal neuronal activity. We advocate that, to label astrocytes with SR101, concentrations no higher than 50 μM should be used for in vivo experiments

On the contributions of retinal direction selectivity to cortical motion processing in mice

Synet er en fundamental sans, og sansningen af bevægelse er velsagtens en af de vigtigste opgaver for synsapparatet. Til dette formål findes der celler, som særligt reagerer på objekter, der bevæger sig i en bestemt retning og derfor siges at være retnings-selektive (RS). Siden denne type celler først blev opdaget i den primære visuelle hjernebark (V1), har man fundet RS-celler i nethinden hos en række dyrearter inklusiv mus, hvilket indikerer, at sansningen af bevægelser starter allerede her, i det første trin af synsbearbejdningen. Disse RS-celler sender forbindelser til den visuelle hjernebark via den visuelle del af thalamus, men man ved ganske lidt om, hvordan nethindens RS-celler bidrager til sansningen af visuel bevægelse i den visuelle hjernebark. Denne PhD afhandling sigter mod at belyse netop dette spørgsmål. Det første studie i afhandlingen undersøgte, hvordan specialiseret neuronal aktivitet i højerestående områder af den visuelle hjernebark afhænger af nethindens RS-celler. For at undersøge dette anvendte vi to genetiske strategier med det formål at forstyrre nethindens retningsselektivitet, samtidig med at vi målte den cellulære aktivitet, der opstod, når synet blev stimuleret. For at udelukke uønskede effekter af generel anæstesi udførte vi målingerne i både bedøvede og vågne mus. Vi fandt, at en særlig gruppe af RS-celler i det rostrolaterale (RL) område af den visuelle hjernebark var reducerede, når nethindens retningsselektivitet var forstyrret. Denne type celler var karakteriseret ved at udvikle en iøjefaldende præference for bagudrettet bevægelse og ved at reagere kraftigere, når stimulus bevægede sig med høje hastigheder. I kontrast til dette var RS-celler i det posteromediale (PM) område upåvirkede af ændrede forhold i nethinden. Særligt interessant var det, at aktiviteten af RS-cellerne i V1 med forbindelse til RL, men ikke RS-cellerne med forbindelse til PM, også var påvirket, når nethindens retningsselektivitet var forstyrret. Dette studie kortlagde dermed et neuronalt netværk, som sikrer, at information fra nethindens RS-celler bliver dirigeret fortrinsvist til området RL via højt- specialiserede neuronale forbindelser. Det andet studie undersøgte, hvorvidt nethindens RS-celler bidrager til sansningen af optisk flow i den visuelle hjernebark. Til dette anvendte vi en type synsstimuli, som tester hele repertoiret for horisontal bevægelse i kombination med, at vi ved hjælp af genetiske redskaber forstyrrede nethindens retningsselektivitet og efterfølgende målte den cellulære aktivitet i hjernebarken på vågne mus. I alle målte områder — V1, RL, PM, samt det anteromediale (AM) og anteriore (A) område — fandt vi celler som udviste selektivitet for enten translationel eller rotationel optisk flow. Dog fandtes disse celler især hyppigt i områderne RL og A. Særligt interessant var det, at antallet af de translations-selektive celler i V1 og af de translations-selektive og rotations-selektive celler i RL og A var reducerede i mus, hvor nethindens retningsselektivitet var forstyrret, mens antallet af denne type celler i PM og AM var uændret. Herudover fandt vi at de visuelle hjernebarksområder i vildtype mus funktionelt kunne opdeles baseret på deres komposition af optisk flow-sensitive celler, mens denne opdeling var mindre klar i mus med forstyrret retningsselektivitet i nethinden. Dette studie påviste dermed, at nethindens RS-celler bidrager til område-specifik sansning af optisk flow i den visuelle hjernebark. Alt i alt præsenterer denne PhD afhandling en ny fortælling om hvordan hjernen bearbejder visuel bevægelse i omgivelserne. Vores resultater viser hvordan specialiseret neuronal aktivitet i særlige områder af den visuelle hjernebark på mus afhænger af sansningen af visuel bevægelse i øjets nethinde — en del af synsapparatet som man tidligere mente bidrog langt mere beskedent til aktiviteten i højerestående områder. Således bør fundne fra disse studier få os til at revidere vores forestillinger om, hvordan hjernen skaber komplekse visuelle repræsentationer, og de understreger vigtigheden af sansebearbejdning i den perifere del af sensoriske systemer

Funktion og udvikling af menneskelig bevidsthed

Human consciousness may be described as a representational system consisting of 3 interacting levels: (1) The presentation, which is the part of the physical reality that influences the human senses. (2) The representation, which is defined by; (2a) a selective mental reflection of the presentation; (2b) a mental reflection of stored phenomenafrom long term memory; (2c) a selective mental reflection of the presentation in relation to stored phenomena from long term memory. (3) The meta-representation, which is an abstraction and/or an expansion of an original representation. It is argued that the function of the human representational system must be understood in relation to problem solving. New evidence concerning the mental and culturel level of chimpanzees is examined in relation to an understanding of the phylogenetic development of the human representational system. The basic assumption is that the chimpanzees do possess a representational system, which is different in capacity from the human representationalsystem. Evidence concerning the mental and cultural level of chimpanzees is further extended in the light of archeological findings, which indicate that the development of the capacity of the human representational system is related directly to phylogenetic development of larger brain size.Den menneskelige bevidsthed kan beskrives som et repræsentationelt system. Dette 3-delte system består af (1) Præsentationen, som er den del af den fysiske virkelighed, der registreres af menneskets sanser. (2) Repræsentationen, som defineres ved; (2a) en selektiv mental genspejling af præsentationen; (2b) en mental genspejling af lagrede fænomener fra langtidshukommelsen eller; (2c) en selektiv mental genspejling af præsentationen i relation til lagrede fænomener fra langtidshukommelsen. (3) Meta-repræsentationen, der er en abstraktion og/eller udvidelse af en oprindelig repræsentation. Funktionen af det menneskelige repræsentationelle system søges argumenteret for i relation til problemløsning. Nye vidnesbyrd om chimpansers mentale og kulturelle formåenundersøges i relation til en forståelse af en fylogenetisk udvikling af menneskets repræsentationelle system. Den basaleantagelse er, at chimpanserne besidder et repræsentationelt system, som adskiller sig fra menneskets repræsentationelle system via en forskel i kapacitet. Vidnesbyrd om chimpansers mentale og kulturelle formåenudbygges videre i lyset af arkæologiske fund, som tyder på udvikling af en repræsentationel systemkapacitet i direkte relation til fylogenetisk udvikling af større hjernemasse

Kunstens autografer

Danmarks Kunstbibliotek har netop lanceret en ny database til interesserede og professionelle inden for den danske kunstverden. Databasen har fået navnet ’Kunstnersignaturdatabasen’, og den skal gøre det nemmere at foretage identifikation og informationssøgning ud fra specifikke kunstværker

Oxidative damage and chemokine production dominate days before immune cell infiltration and EAE disease debut

BACKGROUND: Multiple sclerosis is widely accepted as an inflammatory disease. However, studies indicate that degenerative processes in the CNS occur prior to inflammation. In the widely used animal model experimental autoimmune encephalomyelitis (EAE), we investigated the significance of degenerative processes from mitochondrial membrane potentials, reactive oxidative species, cell death markers, chemokines, and inflammatory cell types in brain, spinal cord, and optic nerve tissue during the effector phase of the disease, before clinical disease was evident. METHODS: Sixty-two rats were placed in eight groups, n = 6 to 10. Four groups were immunized with spinal cord homogenate emulsified in complete Freund’s adjuvant (one served as EAE group), three groups were immunized with complete Freund’s adjuvant only, and a control group was injected with phosphate buffered saline only. Groups were sacrificed 3, 5, 7, or 12–13 days after the intervention and analyzed for early signs of CNS degeneration. RESULTS: Loss of mitochondrial membrane potential and oxidative changes was observed days before clinical disease debut at day 9.75 ± 0.89. The early mitochondrial changes were not associated with cytochrome C release, cleavage of caspases 9 (38/40 kDa) and 3 (17/19 kDa), and cleavage of PARP (89 kDa) or spectrin (120/150 kDa), and apoptosis was not initiated. Axonal degeneration was only present at disease onset. Increases in a range of cytokines and chemokines were observed systemically as a consequence of immunization with complete Freund’s adjuvant, whereas the encephalitogenic emulsion induced an upregulation of the chemokines Ccl2, Ccl20, and Cxcl1, specifically in brain tissue, 7 days after immunization. CONCLUSION: Five to seven days after immunization, subtle decreases in the mitochondrial membrane potential and an increased reactive oxygen species burden in brain tissue were observed. No cell death was detected at these time-points, but a specific expression pattern of chemokines indicates activity in the CNS, several days before clinical disease debut