PERSONLIGHEDENS PRØVERUM mile Durkheim og den religiøse individualismes kollektive psykologi

Artiklen analyserer, hvordan det aktuelle fænomen religiøs individualisme kan fortolkes på baggrund af Emile Durkheims kollektive psykologi. I den forbindelse fokuseres der på, hvorledes der i forbindelse med personlig udvikling for ledere opbygges et forestillet rum omkring deltagerne, hvor deltagernes individuelle forvaltning af sig selv spejles i bestemte kollektive repræsentationer

Viden, virkelighed og curriculum.: Michael Youngs pædagogiske sociologi

Within sociology „Social Realism“ refers to a theoretical position based on the assumption that social reality is non-reducible to the experience of an individual. Within pedagogical sociology, curriculum theory and educational theory have used this theoretical position in their examination of what knowledge is, and why certain forms of knowledge have become, in the Michael Young’s term, powerful knowledge. This article presents Young’s notion of powerful knowledge, critically discussing its implicit assumption about the relation between knowledge and reality

Hvor religionen ender og pædagogikken begynder - Durkheim, Lundager Jensen og den fundamentalsociologiske tanke

The article demonstrates how Durkheim saw education as carrying out a functionally equivalent role in the modern world, as the one religion carried out in the premodern. Based on this observation, the article reflects on the principle behind the division of labor in the humanities, namely the study of separate cultural products, such as education and religion, while arguing that Durkheim attempted to develop a fundamental sociology, which cuts across the various domains.Artiklen demonstrerer, at Durkheim tilskrev uddannelse samme funktion i den moderne verden, som religion havde spillet i den præmoderne. På baggrund af denne observation reflekterer artiklen over princippet bag arbejdsdelingen inden for humaniora, dvs. studiet af separate kulturelle produkter, såsom uddannelse og religion, mens den argumenterer for, at Durkheim forsøgte at udvikle en fundamentalsociologi, som går på tværs af de forskellige domæner

Læreruddannelsens vidensgrundlag efter reformen

Med udgangspunkt i Basil Bernsteins teori om viden, kompetence og performance,diskuterer artiklen det, den betegner som læreruddannelses vidensgrundlag. Detkonkrete udgangspunkt er bekendtgørelsen for uddannelseselementet Almenundervisningskompetence (fra 2013-reformen), som sammenlignes med det tilsvarendefag i den tidligere læreruddannelse, Almen didaktik. Via denne sammenligningargumenteres der for, at læreruddannelsens vidensgrundlag ikke har bevægetsig i retning af det øgede fokus på kompetence, som ligger i uddannelsens aktuelleselvbeskrivelse – men derimod har bevæget sig i retning af et øget fokus på performance.Videre argumenteres der for, at det fokus på generiske kompetencer, somtilstræbes via bevægelsen mod kompetencer, ikke vil kræve mindre, men et størrefokus på domænespecifi k viden

Viden og kampen om det virkelige

In this final article we will reflect on the contributions to this volume, relating these to positions within philosophy of science, realism, constructivism, critical and social realism, and discuss relativism and critique of ideology as well. The article commences by examining a battle of what is to be understood as the real currently underway in politics and everyday life. Subsequently, the article tries to show how a parallel battle takes place in philosophy of science

Rammeskift og repositionering: Hvordan påvirker COVID-19-lockdown læreres syn på skole-hjem-samarbejdet?

I artiklen sammenligner vi tre læreres syn på skole-hjem-samarbejdet før og under lockdown i forbindelse med indsatsen mod COVID-19. Lærerne er udvalgt på baggrund af et tidligere studie, da de positionerer sig på tre meget forskellige måder i forhold til skole-hjem-samarbejdet. På baggrund af interviews med disse lærere foretaget før og under lockdown, analyserer vi (1) forskelle og ligheder mellem de tre læreres syn på skole-hjem-samarbejdet inden lockdown, og undersøger dernæst (2) med udgangspunkt i Goffmans rammeteori og positioneringsteori, hvordan de respektive lærere håndterer det rammeskift, som omlægningen til hjemmeundervisning efter reglerne for nødundervisning medfører. Konklusionen er, at lærerne fastholder deres forskellige positioneringsstrategier i forhold til forældrene, hvilket giver dem særdeles forskellige udgangspunkter for at repositinere sig efter det rammeskift, som hjemmeundervisningen udgør.   AbstractIn this paper we analyze different strategies by which teachers position themselves in the teacher-parent cooperation, by comparing three teachers’ views on the cooperation before and after the COVID-19 Danish school lockdown. The teachers were selected based on a previous study where it was identified that they held distinct positions on, what was expected in the cooperation. Interviews were conducted with the teacher before and during the lockdow, and analyzed by applying Goffmann’s frame theory and positioning theory. The result is a demonstration of, how the individual teacher handles the “change in frames” that the school lockdown and teaching from home entails. The conclusion is that the teachers maintain their positioning-strategies in regard to the parents, which gives them very different basis for repositioning themselves after the change in frame

Hvad hæmmer hhv. fremmer skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen?

Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.    Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen er, at pædagogprofessionen kan bidrage til at løse den udfordring, skolerne står med i forhold til den udsatte gruppe af lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber bygger for det første på læring som oplevelse af social tryghed, hvorved frygten for at fejle ikke skader læringslysten. For det andet på positive tilbagemeldinger fra de sociale omgivelser med henblik på at balancere indholdet mellem elevernes kognitive, sociale og emotionelle kompetencer. En sådan fremgangsmåde kræver, at læringsindholdet præsenteres via multiple repræsentationer. Rapporten er først og fremmest målrettet praktikere, hvilket har præget rapportens formidlingsstil. De praksisnære eksempler er tænkt som værende anvendelige i skolepædagogers arbejde

Fetal programming of semen quality (Fepos) cohort – a dnbc male-offspring cohort

Background: Prenatal exposures may contribute to male infertility in adult life, but large-scale epidemiological evidence is still lacking. The Fetal Programming of Semen quality (FEPOS) cohort was founded to provide means to examine if fetal exposures can interfere with fetal reproductive development and ultimately lead to reduced semen quality and reproductive hormone imbalances in young adult men. Methods: Young adult men at least 18 years and 9 months of age born to women in the Danish National Birth Cohort living in relative proximity to Copenhagen or Aarhus and for whom a maternal blood sample and two maternal interviews during pregnancy were available were invited to FEPOS. Recruitment began in March 2017 and ended in December 2019. The participants answered a comprehensive questionnaire and underwent a physical examination where they delivered a semen, urine, and hair sample, measured their own testicular volume, and had blood drawn. Results: In total 21,623 sons fulfilled eligibility criteria of whom 5697 were invited and 1058 participated making the response rate 19%. Semen characteristics did not differ between sons from the Copenhagen and Aarhus clinics. When comparing the FEPOS semen parameters to similar cohorts, the median across all semen characteristics was slightly lower for FEPOS participants, although with smaller variation. Conclusion: With its 1058 young adult men, the FEPOS cohort is the largest population-based male-offspring cohort worldwide specifically designed to investigate prenatal determinants of semen quality. Wide-ranging information on maternal health, lifestyle, socioeconomic status, occupation, and serum concentrations of potential reproductive toxicants during pregnancy combined with biological markers of fertility in their sons collected after puberty allow for in-depth investigations of the ‘fetal origins of adult disease hypothesis’