Udbytte og økonomi i sædskifter – erfaringer fra sædskifteforsøgene

Udbyttet i de forskellige sædskifter afhænger mest af jordtype og gødskning. Kløvergræs som grøngødning øger udbyttet i vinterhvede, dog ikke på grovsandet jord. Sædskifter med og uden grøngødning er økonomisk ligeværdige, når omkostninger til maskiner og arbejde tages i betragtning. Helårsgrøngødning er særlig relevant for at forebygge problemer med rodukrudt

Betydning af efterafgrøder:erfaringer fra sædskifteforsøgene.

Efterafgrøder – der også kaldes fangafgrøder - giver ikke i alle situationer et merudbytte i sædskiftet, men de mindsker udvaskningen af kvælstof, giver et mere stabilt udbytte og forbedrer frugtbarheden på længere sigt

Kalium til økologiske afgrøder

Korn kan selv ved lave kaliumtal dyrkes uden udbyttetab, mens bælgplanterne markært og hestebønne, er mere følsomme overfor kaliummangel. På grovsandet jord er der ingen grund til at opretholde et højt kaliumtal, da det giver større tab ved udvaskning. Men visse afgrøder som ært, hestebønne og kartofler kræver tilførsel af kalium om foråret, hvis kaliumtallet er lavt. Disse resultater kommer fra forskning på FØJO's værkstedsarealer

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Produktion af biogas og biogasgylle ud fra økologiske energiafgrøder giver økonomisk grundlag for bedre sædskifter, større næringsstoftilførsel og dermed højere dyrkningssikkerhed. Desuden giver det en række miljømæssige fordele

‘I just ended up here, no job and no health...' – men's outlook on life in the context of economic hardship and HIV/AIDS in Namibia

Based on ethnographic material from northern and central Namibia, this article provides insight into the views and experiences of primarily unemployed and poor men, and the dilemmas with which they are confronted due to lack of life opportunities. For these men, poverty and lack of agency may lead to loss of meaning and identity. The article brings men's experiences into context by exploring the socio-economic and historical transitions which in powerful ways contribute to shaping men's lives. It argues that HIV/AIDS is but one of many pressing concerns, and therefore information campaigns to promote safe sexual practices have limited meaning and impact. It further argues that men, like women, but in different ways than women, are vulnerable to HIV/AIDS.To counter this situation, it is crucial that HIV/AIDS prevention efforts work with men specifically. If prevention programmes are to have any relevance and impact, they should take their starting point in men's experiences of social exclusion and existential doubt. Keywords: men, masculinity, economic hardship, HIV/AIDS, Namibia Résumé Basé sur le matériel ethnographique du nord et du centre de la Namibie, cette communication donne un aperçu des opinions et des expériences des hommes pauvres et essentiellement chômeurs et les dilemmes auxquels ils font face à cause du manque des occasions dans la vie. Pour ces hommes, la pauvreté et le manque d'urgence pourraient les conduire vers la perte d'identité et la raison de vivre. Cette communication met les expériences de ces hommes dans un contexte en examinant les transitions socio-économiques et historiques qui contribuent largement à façonner leurs vies. Cette présente avance un argument en disant que le VIH/SIDA n'est qu'un des soucis pressants. De ce fait, les campagnes qui favorisent des rapports sexuels protégés ont un sens et un impact assez limités. La présente avance aussi le fait que les hommes, comme pour les femmes, mais de maniére différente à celle de femmes, sont également vulnérables au VIH/SIDA. Pour aller à l'encontre de cette situation, il est essentiel que les efforts de prévention contre le VIH/SIDA visent les hommes en particulier. Pour que les programmes de prévention puissent avoir une pertinence et un impact, ils doivent commencer avec les expériences d'exclusion et de doute existentiel des hommes. Mots clés : hommes, masculinité, détresse économique,VIH/SIDA, Namibie

Supply Chain Workshop afdækkede både muligheder og barrierer

14. juni 2011 blev der holdt Supply Chain Workshop i projektet HighCrop, som er et forskningssprojekt under det nye forskningsprogram Organic RDD under ICROFS og GUDP. Den fulde titel for projektet er Højere produktivitet i dansk økologisk planteproduktion, og baggrunden for projektet er de udfordringer, de økologiske planteavlsbedrifter står overfor: Mangel på stigende udbytter, en målsætning om udfasning af konventionel gødning og halm samt arbejdet mod mindre miljøpåvirkning og ønsket om at blive selvforsynende med energi

HighCrop-workshop viste sædskifters styrker, udfordringer og muligheder

5. november 2012 blev der holdt Supply Chain Workshop i projektet ”Højere produktivitet i økologisk planteproduktion” (HighCrop). Workshoppen er den anden i rækken i HighCrop-projektet, som indgår i forskningsprogrammet Organic RDD under ICROFS og GUDP. Målet med ”HighCrop” er at undersøge, hvordan økologiske planteavlere via effektive sædskifter kan få større udbytter samt blive uafhængige af konventionel gødning. Samtidig arbejdes der i projektet på at mindske miljøpåvirkningen og fremme selvforsyningen med energi på de økologiske planteavlsbedrifter

Økologisk planteproduktion. Resultater af forskning i FØJO I

I denne rapport er en lang række resultater fra forskningen i økologisk planteproduktion fra forskningsprogrammerne bag FØJO I samlet og gennemgået. I de første afsnit er de mest interessante resultater set fra et praktisk og rådgivningsmæssigt synspunkt udvalgt og gennemgået. En mere detaljeret gennemgang af de enkelte projekter fås i afsnit 9. Gennemgangen viser først og fremmest, at det økologiske dyrkningssystem er en helhed, hvor de enkelte elementer som næringsstofforsyning, ukrudtstryk, jordens liv og mange flere er forbundne. Det ses blandt andet af, at selvom det enkelte projekts fokus har rettet sig mod et bestemt problem, så er der afledte effekter til andre problemer og emner, der også er relevante for den økologiske dyrkningspraksis. Med helhedsopfattelsen i baghovedet er det imidlertid muligt at dykke ned og høste indsigt og forståelse fra de mange både detaljer og sammenhænge, som resultaterne fra FØJO I rummer

‘Tiny Iceland’ preparing for Ebola in a globalized world

Publisher's version (útgefin grein)Background: The Ebola epidemic in West Africa caused global fear and stirred up worldwide preparedness activities in countries sharing borders with those affected, and in geographically far-away countries such as Iceland. Objective: To describe and analyse Ebola preparedness activities within the Icelandic healthcare system, and to explore the perspectives and experiences of managers and frontline health workers. Methods: A qualitative case study, based on semi-structured interviews with 21 staff members in the national Ebola Treatment Team, Emergency Room at Landspitali University Hospital, and managers of the response team. Results: Contextual factors such as culture and demography influenced preparedness, and contributed to the positive state of mind of participants, and ingenuity in using available resources for preparedness. While participants believed they were ready to take on the task of Ebola, they also had doubts about the chances of Ebola ever reaching Iceland. Yet, factors such as fear of Ebola and the perceived stigma associated with caring for a potentially infected Ebola patient, influenced the preparation process and resulted in plans for specific precautions by staff to secure the safety of their families. There were also concerns about the teamwork and lack of commitment by some during training. Being a ‘tiny’ nation was seen as both an asset and a weakness in the preparation process. Honest information sharing and scenario-based training contributed to increased confidence amongst participants in the response plans. Conclusions: Communication and training were important for preparedness of health staff in Iceland, in order to receive, admit, and treat a patient suspected of having Ebola, while doubts prevailed on staff capacity to properly do so. For optimal preparedness, likely scenarios for future global security health threats need to be repeatedly enacted, and areas plagued by poverty and fragile healthcare systems require global support.We are grateful to participating institutions for giving permission to conduct the study, but not the least, to the participants who contributed with their time and experience.Peer Reviewe