Efterafgrøder – der også kaldes fangafgrøder - giver ikke i alle situationer et merudbytte i sædskiftet, men de mindsker udvaskningen af kvælstof, giver et mere stabilt udbytte og forbedrer frugtbarheden på længere sigt

Tersbøl, Michael

Organic Eprints

 Betydning af efterafgrøder – Erfaringer fra sædskifteforsøgene Kløver gav merudbytte i byg-ært I modsætning til vårbyg, så har byg-ært ikke givet noget merudbytte for efterafgrøde (alm. rajgræs) på sandjord. Forklaringen er, at blandingen af byg og ært kan kompensere for variation i jordens kvælstofforsyning. Når der har været efterafgrøde, så er vækstforholdene lidt bedre for vårbyg, som derfor konkurrerer bedre med markært. Resultatet er, at andelen af byg i den høstede vare stiger på bekostning af ært, men det samlede udbytte ændres ikke. I sædskifte 4 var efterafgrøden hvidkløver, og det styrkede byggen i bygært så meget på Flakkebjerg, at det gav et stort merudbytte. Ærterne på Flakkebjerg kompenserede ikke i samme omfang som på Jyndevad, og udbyttetabet i ært er derfor mindre end gevinsten i byg. Sammensætningen af høstudbyttet i bygært kan ses i figur 1. Nyt fra økologiske værkstedsarealer Dato: 16-06-2004 PlanteavlEfterafgrøder – der også kaldes fangafgrøder - giver ikke i alle situationer et merudbytte i sædskiftet, men de mindsker udvaskningen af kvælstof, giver et mere stabilt udbytte og forbedrer frugtbarheden på længere sigt.  Sædskifterne Sædskifterne ligger, som det ses på kortet, fire steder i Danmark. Bortset fra Holeby findes sædskifterne hvert sted i fire variationer, nemlig med og uden gødskning samt med og uden efterafgrøde.  Sædskifterne er ændret i flere omgange, men i den første rotation (1997-2000), hvorfra der er flest opgørelser, har sædskifterne set ud som i tabel 3.     Fangafgrøde giver nogle år større udbytte I sædskifte 2 har der været et merudbytte i vårbyg ved at benytte efterafgrøder forud for vårbyg. Merudbytterne ses i tabel 1. Merudbyttet er størst på sandjord, hvor udvaskningen af kvælstof er størst. Der var stor forskel på merudbyttet de enkelte år, f.eks. var merudbyttet 11 hkg pr. ha i gennemsnit i 1999, mens det kun var 2 og 3 hkg pr. ha i 1998 og 2000. Eftervirkningen hænger sammen med både reduktionen i udvaskningen, og hvor hurtigt planteresterne fra efterafgrøden omsættes.Uden efterafgrøde varierer udbytterne mere, fordi det svinger, hvor meget kvælstof der er tilbage i jorden efter vinteren. Med efterafgrøderne er udbytterne mere stabile og på et højere niveau, men der er ikke i alle år et merudbytte ved at have efterafgrøde. Tabel 1. Merudbytte i vårbyg i sædskifte 2 med efterafgrøder, gns. 1998-2000.   hkg pr. ha Jyndevad 7,7 Foulum 4,7 Flakkebjerg 3,8 Byg-ært er en afgrøde med stabilt udbytte, og den reagerer ikke altid med et højere udbytte, når der Tabel 2. Merudbytte i byg-ært i sædskifte 2 og 4 med efterafgrøder, gns. 1998-2000.  Figur 2 viser forskellen i udvaskning af kvælstof med og uden efterafgrøde i sædskifte 2 på de fire steder. Ved at benytte efterafgrøder efter vinterhvede og byg/ært blev udvaskningen af kvælstof reduceret med 33 pct. på Jyndevad og 25 pct. på Foulum, som et gennemsnit af hele sædskiftet. På Flakkebjerg havde efterafgrøderne ingen sikker indflydelse på udvaskningen. Selv med efterafgrøde er udvaskningen høj, fordi der i sædskifte 2 pløjes kløvergræs ned forud for vinterhvede. er efterafgrøde af alm. rajgræs.  Sædskifte hkg pr. ha Jyndevad 2 0,4 Foulum 2 -1,0 Flakkebjerg 2 -1,8 Foulum  4 4,6 Flakkebjerg 4 12,6 Efterafgrøde var rajgræs i sædskifte 2 og hvidkløver i sædskifte 4.   Figur 1. Sammensætning af høstudbytte i byg-ært i sædskifte 1, 2 og 4 (1998-2000). Tabel 3. De fire sædskifter i langvarige sædskifteforsøg og deres fordeling på lokaliteterne (1997-2000). * Angiver de steder hvor der bruges efterafgrøder i behandlinger med efterafgrøder, rajgræs i sædskifte 1-3 og hvidkløver i sædskifte 4. ** Når der indgår efterafgrøder i behandlingen sås afgrøden i fræsede bånd af permanent hvidkløver.  Kilder: Lokaliteten og dyrkningsvilkårenes betydning. Margrethe Askegaard, Jørgen E. Olesen og Ilse A. Rasmussen, DJF rapport. Markbrug nr. 78. September 2002.  Økologiske sædskifter til kornproduktion 2001, Margrethe Askegaard, Jørgen E. Olesen og Ilse A. Rasmussen, DJF.  Læs også:  z Udbytte og økonomi i sædskifterne  z Sædskiftets indre dynamik v/ Forskningsleder Jørgen E. Olesen , DJF  z Det økonomiske øko-sædskifte v Michael Tersbøl og Peter Mejnertsen, Landscentret, Planteavl     Figur 2. Udvaskning af nitrat-N fra sædskifte 2 med og uden efterafgrøder. Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Havre* Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Vinterhvede** Vårhvede* Vinterhvede* Vinterhvede* Vinterhvede/triticale** Lupin (smalbl.)* Ært/byg* Sukkerroer Ært/byg* Kun på Jyndevad Alle fire lokaliteter Flakkebjerg og Holeby Foulum, Flakkebjerg og Holeby Forfatter: Michael Tersbøl Planteavl

Betydning af efterafgrøder:erfaringer fra sædskifteforsøgene.

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints