De nye tilflyttere i landdistrikterne

Artiklen fokuserer på de nye tilflytteres bosætning i landdistrikterne ud fra Rønhave-Kolonien på Als som empirisk eksempel på mikroplan. Hvorfor fravælger tilflytterne byen og bosætter sig på landet? Hvad er det for ønsker og behov, der driver dem til denne beslutning? Hvordan realiserer de deres ønsker og forventninger til bostedet, omgivelserne og nye naboer i et lokalsamfund, som i de sidste tre årtier er forvandlet fra et landbrugssamfund til bosted for ikke-landbrugere

Økologisk tilpasning i et vadehavsøsamfund - Rømø

I 1980’erne gennemførtes en række kulturhistoriske/etnologiske lokalstudier i den danske vadehavsregion, som led i det langsigtede, tværmuseale Vadehavsprojekt. Flere af undersøgelserne var rettet mod samspillet mellem menneskets tilpasning til naturmiljøet og dets udnyttelse, i forsøg på at tolke træk af nyere tids kultur- og erhvervsmønstre i regionens delområder. Et af studierne omfatter vadehavsøen Rømø, hvor befolkningens livsvilkår og landbrugets udvikling i det 19.- og 20. århundrede, blev studeret med baggrund i dansk/skandinavisk etnologisk forskningstradition. Med udgangspunkt i dette arbejde, og øens specielle landbrug som særlig indfaldsvinkel, skitseres nogle hovedtræk af den økologiske tilpasning på Rømø og udviklingen gennem de seneste ca. 250 år. &nbsp

Husmandsbevægelsen i Danmark 1880 - 1920. En gennemgang af husmandsbevægelsens forudsætninger, politiske mål og midler samt bevægelsens omfang, resultater og betydning.

I de sidste årtier af 1800-tallet blev den hidtidige stigning i landbefolkningen afløst af en tiltagende afvandring. Det var med til at skabe fornyet interesse om landarbejderes og husmænds vilkår. En række foreninger og organisationer søgte at forbedre deres vilkår vha. selvhjælp, oplysning og præmiering af veldrevne brug. I årene omkring 1900 kom der en stærk selvstændig organisering af husmændene med dannelsen af en landsorganisation som overbygning i 1910 som kulmination. Samtidig kom der en lovgivning, som skulle skaffe jord til husmænd. Det begyndte i 1899 og kulminerede i 1919

Statshusmandskolonien Rønhave på Als i 100 år

I 2025 er det 100 år siden, statshusmandskolonien Rønhave på Kær Halvø på Als blev oprettet ved udstykning af jorden fra den tidligere tyske domænegård, som ved Genforeningen jf. Versaillestraktaten tilfaldt den danske stat. Kolonien og dens udvikling blev i perioden 1975-98 kortlagt i to større etnologiske undersøgelser. Resultaterne er formidlet i historien om husmandsbrugene, familierne, deres arbejdsliv og virke samt den udvikling, som de 30 oprindelige brug har gennemlevet. Fra begyndelsen som aktive landbrug frem til i dag, hvor landbrugsdriften er nedlagt, jorden sammenlagt til et par større driftsenheder, og næsten alle de oprindelige udstykkede brug er konverteret til bolig for ikke-landbrugere – enkelte dog stadig med lidt jord til

Kroppsøvingslæreren som leder: en undersøkelse av kroppsøvingslæreres og elevers preferanser når det gjelder valg av lederstil i den videregående skole

Hensikten med denne oppgaven har vært å kartlegge kroppsøvingslæreres og elevers preferanser når det gjelder valg av lederstil i den videregående skole. Den teoretiske analysen tar utgangspunkt i relevante undersøkelser og teorier innenfor idrett og skole som kan knyttes til kroppsøvingslærerens lederatferd i skolen. Chelladurais (1990) multidimensjonale modell for lederskap er blitt brukt som undersøkelsesmodell. Dette er en av idrettspsykologiens mest brukte modeller for å forstå lederskap i trenerrollen. Denne modellen er blitt brukt for å få en forståelse av hvilken kompleks og omfattende rolle kroppsøvingslæreren har og hvilke faktorer som kan være med på å påvirke lederatferden til kroppsøvingslæreren. Utvalget har bestått av lærere og elever fra den videregående skole. Både elever og lærere har besvart spørreskjema ”Leadership Scale for sport”. Elever og lærere har svart på spørsmål om foretrukket atferd og i tilegg har elevene svart på hvordan de opplever lederatferden hos læreren. Elevene har også svart på spørsmål vedrørende trivsel, faglige prestasjoner og hvor fornøyd de er med læreren sin. 81 % av elevene sier at de trives godt på skolen. 71 % av elevene sier at de er godt fornøyd med læreren sin. 68 % av elevene vurderer sine faglige prestasjoner som gode eller meget gode