39 research outputs found
Livstegn. En semiotisk analyse af CD4-celletal hos HIV-smittede
CD4-cells play a vital part for the body’s capability to overcome diseases. As a result of HIV-infection these cells are destroyed. Counts of the cells inform both the doctor and the HIV-infected person of the progress of the HIV-infection which may otherwise be unnoticed during the so-called latency period. The article analyzes the different and partly contradictory interpretations of CD4-counts throughout the course of the HIV-infection as well as their different potential for objectivization and corresponding possibilities for taking action. The article points to the necessity for medical doctors to acknowledge the symbolic content of the clinical tests rather than dismiss their patients’ worries as unfounded in physiological and bodily changes
Barnløshedsbehandling og det uønskedes non-narrativitet
Narrativ analyse bruges ofte i medicinsk antropologi til at undersøge patienters syge‑ og be‑
handlingsforløb retrospektivt. Mattingly har med inspiration fra fænomenologien introdu‑
ceret narrativ analyse af det terapeutiske nu set i forhold til en narrativt organiseret villet
fremtid. Denne artikel undersøger, hvorledes et bestemt aspekt af behandlerkommunikation
– nemlig statistisk defineret risiko ved tvillingegraviditet – udgrænses fra behandlings‑
fortællingerne af par i barnhøshedsbehandling. Risikostatistik fungerer i denne sammenhæng overvejende som ‘ikke‑viden’, der truer med at underminere handlingsmuligheder for parrene på en sådan måde, at de investerer negative følelser i statistiske oplysninger og
udvikler effektive modstrategier for at kunne fastholde arbejdet med at nå frem mod deres mål i en grundlæggende positiv fortælling rettet mod en lykkelig fremtid med mindst et og
helst to velskabte børn. Derimod accepteres oplevede farer i forbindelse med behandlingen som udgørende en større eller mindre trussel mod opfyldelsen af det ønskede mål inden for rammen af parrenes personlige fortællinger
Bakterier, bomber og bistand - om tuberkuloseepidemiens politiske liv i Orissa
En epidemi er ikke en naturgiven enhed, men et fænomen som defineres af den statistisk baserede ekspertviden, som epidemiologien kan levere. Epidemien er per definition et socialt (modsat individuelt) fænomen, og det er et politisk ladet fænomen. Epidemier er genstand for samfundsmæssige interventioner, og epidemiologien er er form for 'sygdomspolitologi'. Denne artikel handler om tuberkuloseepidemien i Orissa og især om Danidas tuberkulosekontrolprojekt i Indien, DANTB, som fungerede fra 1997 til udgangen af 2005. Projektet undersøges som politisk fænomen, hvis liv og for tidlige død må forstås i lyset af andre politiske begivenheder i forholdet mellem Danmark og Indien, begivenheder som intet i øvrigt har med tuberkulose i Orissa at gøre.  
Social Smitte
Forekomsten af såkaldt ikke-smitsomme sygdomme som eksempelvis cancer, diabetes, mentale sygdomme og tilstande som overvægt og selvskade er globalt set stigende i disse årtier og epidemisk i karakter – det vil sige i hastig udbredelse i populationer i givne områder (se Meinert og Seeberg 2008). Dette rejser en problemstilling om, hvordan disse ikke-smitsomme sygdomme og fænomener spreder sig, når dette ikke sker via klassisk biologisk smitte eller infektion
Configuring the autism epidemic: Why are so few girls diagnosed?
Autism has been described as an epidemic, but this claim is contested and may point to an awareness epidemic, i.e. changes in the definition of what autism is and more attention being invested in diagnosis leading to a rise in registered cases. The sex ratio of children diagnosed with autism is skewed in favour of boys, and girls with autism tend to be diagnosed much later than boys. Building and further developing the notion of ‘configuration’ of epidemics, this article explores the configuration of autism in Denmark, with a particular focus on the health system and social support to families with children diagnosed with autism, seen from a parental perspective.The article points to diagnostic dynamics that contribute to explaining why girls with autism are not diagnosed as easily as boys. We unfold these dynamics through the analysis of a case of a Danish family with autism
Viral etnografi
I denne artikel beskriver vi, hvordan den antropologiske komponent af „HOPE – How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach“ har arbejdet etnografisk under covid-19-epidemien i Danmark. Artiklen illustrerer, hvordan coronavirus’ ustabilitet fordrede en kontinuerlig gentænkning af det etnografiske feltarbejde. Coronakrisen skabte en akut situation, hvor forudgående viden og forbindelser til en divers række felter blev centrale for indsamlingen af data om befolkningen i Danmarks oplevelser med Sars-CoV-2. Samtidig med at være objekt for den antropologiske undersøgelse var coronavirus definerende for de metodiske muligheder, idet risikoen for smitte samt restriktioner ansporede til brugen af virtuelle interviews, hurtige graf-elicitationer og indsamling af data fra Facebook. Vi argumenterer for, at mens den etnografiske natur af den enkelte metode varierer, er de samlet og i kombination med teamets personlige erfaringer med livet under coronakrisen og den antropologiske refleksion og teoretisering med til at frembringe en kvasietnografi, der åbner for centrale etnografiske indsigter om coronakrisens sociale konsekvenser. Endvidere argumenterer vi for vigtigheden af metodisk fleksibilitet, hvis etnografisk viden skal spille en rolle i håndteringen af situationer som coronakrisen