I denne artikel beskriver vi, hvordan den antropologiske komponent af „HOPE – How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach“ har arbejdet etnografisk under covid-19-epidemien i Danmark. Artiklen illustrerer, hvordan coronavirus’ ustabilitet fordrede en kontinuerlig gentænkning af det etnografiske feltarbejde. Coronakrisen skabte en akut situation, hvor forudgående viden og forbindelser til en divers række felter blev centrale for indsamlingen af data om befolkningen i Danmarks oplevelser med Sars-CoV-2. Samtidig med at være objekt for den antropologiske undersøgelse var coronavirus definerende for de metodiske muligheder, idet risikoen for smitte samt restriktioner ansporede til brugen af virtuelle interviews, hurtige graf-elicitationer og indsamling af data fra Facebook. Vi argumenterer for, at mens den etnografiske natur af den enkelte metode varierer, er de samlet og i kombination med teamets personlige erfaringer med livet under coronakrisen og den antropologiske refleksion og teoretisering med til at frembringe en kvasietnografi, der åbner for centrale etnografiske indsigter om coronakrisens sociale konsekvenser. Endvidere argumenterer vi for vigtigheden af metodisk fleksibilitet, hvis etnografisk viden skal spille en rolle i håndteringen af situationer som coronakrisen
