Kulturarvens grundspænding mellem nationale og globale strømme

Resumé Artiklen diskuterer den ”grundspænding” mellem det nationale og det globale, som kulturarven som begreb og konkret praksis finder betydning i. Et indledende eksempel fra forfatterens feltarbejde ved den historiske slagmark Dybbøl lige nord for den dansk/tyske grænse demonstrerer, hvordan steder og højtideligheder, der tidligere blev opfattet som stærkt nationale, i stigende grad tilskrives transnationale eller sågar universelle værdier. Herefter sporer og diskuterer forfatteren forbindelserne mellem national identitet, arkæologien og kulturarven, med reference til 1800tallets nationalromantiske vending. Særlig opmærksomhed tildeles den tyske præromantiker Johann Gottfried Herder (1744-1803), hvis tanker om sammenhængen mellem folk, nation og kultur fik afgørende betydning for toneangivende danske skikkelser som Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig. Forståelsen af kulturarven, som voksede frem i 1800-tallets Danmark, var knyttet til erfaringen af den krisestemning, som blandt andet tabet af Norge 1814 og de slesvigske krige 1848-51 og 1864 hensatte nationen i. Dansk kultur og kulturarv blev opfattet som noget grundlæggende skrøbeligt og truet, en præmis som stadig kendetegner megen kulturarvspraksis. Men parallelt med denne grundlæggende nationale konnotation i kulturarvsbegrebet peger forfatteren på nutidige bevægelser, som peger i en tilsyneladende modsat retning, hvor genstande, steder, monumenter og traditioner i stigende grad søges knyttet til universelle og kosmopolitiske dagsordner og medfølgende værdisæt, som det ses mest rendyrket hos UNESCO. Artiklen diskuterer den nyere universalistiske kulturarvstænkning gennem en kritisk analyse af UNESCOs verdensarvsbegreb. Der argumenteres for, at man under  verdensorganisationens diplomatiske og inkluderende sprogbrug aner en relativistisk og romantisk kulturforståelse, der på paradoksal vis fastholder de enkelte ”communities” og kulturer i afsondret og ubrydelig specificitet. Artiklens analytiske strategi er at adressere relationerne og spændingerne mellem de nationale og globale forståelser og niveauer, og at undersøge de lag af fortolkning og forhandling, som er med til at fylde kulturarven med mening og værdi. Overordnet er ambitionen at sætte spørgsmålstegn ved relevansen af kategoriske opdelinger af kulturarv i geografiske trin eller koncentriske cirkler, opdelt i fx lokale, nationale og globale niveauer, og i stedet slå til lyd for en kulturanalyse, der interesserer sig for, hvordan sådanne kategorier fremelskes, forhandles og får effekt. &nbsp

Vold og Volde i et stormfuldt landskab: Om krigens spor af beton langs den jyske vestkyst

Denne artikel fokuserer på de mange ruiner af bunkers fra Anden Verdenskrig, som stadig sætter deres præg på den jyske Vesterhavskyst. Dens anliggende er at undersøge denne tunge, komplekse og uafklarede kulturarv, der i dag er vokset sammen med kystlandskabets natur, i en nutids- og efterkrigsoptik. Empirisk materiale fra et nyligt forsknings- og udviklingsprojekt, der søgte at udnytte et af de tidligere tyske forsvarsanlæg på nye måder, suppleres med historiske eksempler og diskuteres i lyset af kulturteoretisk litteratur, der ikke alene ser bunkerne som historiske spor, men også som æstetisk-arkitektoniske strukturer med fortsat appel og fascinationskraft

Kulturarvens grundspænding mellem nationale og globale strømme

Resum&eacute; Artiklen diskuterer den &rdquo;grundsp&aelig;nding&rdquo; mellem det nationale og det globale, som kulturarven som begreb og konkret praksis finder betydning i. Et indledende eksempel fra forfatterens feltarbejde ved den historiske slagmark Dybb&oslash;l lige nord for den dansk/tyske gr&aelig;nse demonstrerer, hvordan steder og h&oslash;jtideligheder, der tidligere blev opfattet som st&aelig;rkt nationale, i stigende grad tilskrives transnationale eller s&aring;gar universelle v&aelig;rdier. Herefter sporer og diskuterer forfatteren forbindelserne mellem national identitet, ark&aelig;ologien og kulturarven, med reference til 1800tallets nationalromantiske vending. S&aelig;rlig opm&aelig;rksomhed tildeles den tyske pr&aelig;romantiker Johann Gottfried Herder (1744-1803), hvis tanker om sammenh&aelig;ngen mellem folk, nation og kultur fik afg&oslash;rende betydning for toneangivende danske skikkelser som Adam Oehlenschl&auml;ger og N.F.S. Grundtvig. Forst&aring;elsen af kulturarven, som voksede frem i 1800-tallets Danmark, var knyttet til erfaringen af den krisestemning, som blandt andet tabet af Norge 1814 og de slesvigske krige 1848-51 og 1864 hensatte nationen i. Dansk kultur og kulturarv blev opfattet som noget grundl&aelig;ggende skr&oslash;beligt og truet, en pr&aelig;mis som stadig kendetegner megen kulturarvspraksis. Men parallelt med denne grundl&aelig;ggende nationale konnotation i kulturarvsbegrebet peger forfatteren p&aring; nutidige bev&aelig;gelser, som peger i en tilsyneladende modsat retning, hvor genstande, steder, monumenter og traditioner i stigende grad s&oslash;ges knyttet til universelle og kosmopolitiske dagsordner og medf&oslash;lgende v&aelig;rdis&aelig;t, som det ses mest rendyrket hos UNESCO. Artiklen diskuterer den nyere universalistiske kulturarvst&aelig;nkning gennem en kritisk analyse af UNESCOs verdensarvsbegreb. Der argumenteres for, at man under&nbsp; verdensorganisationens diplomatiske og inkluderende sprogbrug aner en relativistisk og romantisk kulturforst&aring;else, der p&aring; paradoksal vis fastholder de enkelte &rdquo;communities&rdquo; og kulturer i afsondret og ubrydelig specificitet. Artiklens analytiske strategi er at adressere relationerne og sp&aelig;ndingerne mellem de nationale og globale forst&aring;elser og niveauer, og at unders&oslash;ge de lag af fortolkning og forhandling, som er med til at fylde kulturarven med mening og v&aelig;rdi. Overordnet er ambitionen at s&aelig;tte sp&oslash;rgsm&aring;lstegn ved relevansen af kategoriske opdelinger af kulturarv i geografiske trin eller koncentriske cirkler, opdelt i fx lokale, nationale og globale niveauer, og i stedet sl&aring; til lyd for en kulturanalyse, der interesserer sig for, hvordan s&aring;danne kategorier fremelskes, forhandles og f&aring;r effekt. &nbsp;</p

Fortidens Mytologi - På besøg i Den Gamle By med den gamle strukturalist

Hvorfor sælger historien? Artiklen her viser, hvordan et strukturalistisk blik på historiske attraktioner kan give et svar på det spørgsmål. Med udgangspunkt i feltmateriale fra frilandsmuseet Den Gamle By diskuterer den fortidens mytiske kvaliteter: den måde, gæsterne bruger steder som disse til at skabe mening, sammenhæng og struktur i nutiden i lyset af fortiden

IGEN OG IGEN OM HISTORIENS EVINDELIGE GENKOMST

Anmeldelse af: Tove Kruse &amp; Anette Warring (red.)Fortider tur/retur. Reenactment og historiebrug(Samfundslitteratur, 2015

Chapter 4 Reversion and reprisal

As noted by Pierre Nora (1989, p. 17), ‘no-one knows what the past will be made of next’. While this is indeed so, it is also the case that the past will surely be ‘made’ somehow. In this chapter, we take a look at those makings and the ubiquitous desire to recreate what once was that arguably undergirds almost any heritage practice

Chapter 10 Final thoughts

This final chapter takes up these questions, mining some of our ethnographies for support. One of these is the basis for a short diversion to a Turkish coffeehouse in what used to be the edge of West Berlin. This is a marginal story that turns out to be central, allowing us to suggest that among the multiple Europes circulating and bickering in the air around us, there are still some others yet to be brought into sight. After this, we close the book with some practical comments about what, in this time of perceived crisis, should be done to re-orient ideas of the European past at the level of heritage practice

Peter Aronsson & Lizette Gradén (red.). Performing Nordic Heritage. Everyday Practices and Institutional Culture

Det er åbenlyst en god idé at kortlægge og analysere, hvordan det særligt nordiske iscenesættes, repræsenteres og anvendes identitetsmæssigt i forskellige sammenhænge. Som en grænseoverskridende, men dog overskuelig, regional tilknytning placerer nordiskheden sig et sted mellem den nationale identifikation og de større europæiske eller globale fællesskaber. Denne antologi samler en række bud på, hvordan dyrkelsen af Norden, både den direkte og den indirekte, henter næring fra forskellige kulturelle processer (eller ”performances”, som de her kaldes). Foruden redaktørernes introduktion og konklusion rummer bogen ti bidrag af forfattere med både nordisk og ikke-nordisk baggrund (seks svenskere, to islændinge, en nordmand, en dansker, en litauer og en brite) med faglige tilhørsforhold til historiefagene, folkloristikken og forskellige grene af kulturstudierne. Overvægten af kapitlerne fokuserer på museer og museale sammenhænge, både i og udenfor Norden, men man finder også undersøgelser af mere populærkulturelle fænomener og hverdagspraksis

En oplevelse af oplysning: fornuft og følelse i erindringen om Dybbøl og 1864

At the historical battlefield of Dybbøl in southern Denmark, the Danish defeat at the hands of the Prussian army in 1864 is commemorated. Focusing on visitors’ practice at two widely different institutions devoted to the telling of the Dybbøl story, the article analyses the relationship between rational enlightenment and sensuous experience in the interpretation of war heritage. Scott Lash’s idea of a ‘second modernity’ is utilised in criticising a conventional and narrow concep- tion of modernity characteristic of much museum theory, exemplified here by the work of Tony Bennett. Subscribing, in contrast, to an understanding of modernity which stresses visitors’ sensations and experiences, the article argues that people ap- propriating heritage draw upon reason as well as emotion: visitors demand an ‘ex- perience of enlightenment’.