Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv transport

DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af hvilken betydning det ville få for trængslen på vejene og derved for erhvervslivets mobilitet, hvis en del af brugerne i den kollektive trafik i stedet var bilister. I forlængelse heraf skal de samfundsøkonomiske konsekvenser belyses. Analysen adskiller sig fra den normale måde vi ser kollektiv trafik på, hvor vi ikke blot ser på et enkelt projekt, men i stedet ser på om de ændrede omkostninger, der generelt er til driften af den kollektive transport samfundsøkonomisk kan retfærdiggøres gennem øget brug af kollektiv trafik. Omdrejningspunktet for analysen er to scenarier, hvor henholdsvis 10 pct. og 33 pct. af passagererne i den kollektive trafik antages at benytte bilen i stedet. Der er regnet på konsekvenserne for trængslen på vejene og den øgede transporttid som de eksisterende bilister vil blive pålagt, af dette skifte fra bil til kollektiv transport. Scenarierne illustrerer, hvad trængselsomkostningerne ville have været, hvis færre trafikanter benyttede sig af kollektiv transport og i stedet vælger at køre i bil. Dertil er der regnet en samlet samfundsøkonomisk værdi under antagelse af, at reduktionen i antallet af passagerer leder til en reduktion i drift- og vedligeholdelsesomkostningerne til den kollektive transport i samme størrelsesorden

Nordiske sprogkulturer. Hvorledes? Hvorfor?

Sammenligninger mellem de nordiske lande er interessante fordi vi er så ens – også dukker der alligevel ofte forskelle op som vi ikke havde ventet. Importordsprojekteter ingen undtagelse. Projektet rummer svar på en række spørgsmål om hvorledes.Spørgsmål om hvorfor er vi som sprogforskere mere tilbageholdende med at svarepå, men jeg vil lægge forsigtigheden fra mig og byde ind med et par forsøg på svarpå hvorfor vi forholder os forskelligt til moderne importord. Før vi kommer til de(dum)dristige svar på hvorfor sprogkulturen i begyndelsen af det 21. århundredeer forskellig i de forskellige nordiske lande, vil jeg sige et par ord om sprogkultur oglidt mere om sprogkulturerne før og nu

Sprogkontakt, sprogpåvirkning – og sprogpolitik

[Der findes ikke resumé til denne artikel

Restorative Virtual Environment Design for Augmenting Nursing Home Rehabilitation

With increasing age, muscle strength decreases excessively rapidly if physical activity is not maintained. However, physical activity is increasingly difficult with aging. This is due to balance, strength or coordination difficulties, arthritis, etc. Moreover, many nursing home residents become unable to experience natural surroundings. Augmenting a conventional biking exercise with a recreational virtual environment (RVE) has shown to serve as an intrinsic motivation contributor to exercise for nursing home residents. RVEs might be able to provide some of the health benefits that regular nature experiences do. More studies on content of proper custom designs for RVEs are necessary. This paper reviews the background for RVE design, describes four custom RVE designs for recreational VE exploration and presents user preferences among nursing home users concerning content and other pivotal design considerations

500 års landbohistorie spejlet i talesproget - De danske dialekters død i fire akter

&nbsp

Første opponent

Det er en meget venlig og imødekommende bog Randi Solheim har skrevet, sprogeter letløbende og stort set fri for de prætentiøse formuleringer som så ofte prægerdoktorafhandlinger. Det bør forfatteren roses for