Crime and Mental Health Problems in Norway - a Zero-Sum Game?

Through a historical overview, the author analyses the Norwegian welfare society and the limits of a social-engineering approach to social problems. While economic growth and welfare benefits expanded for many years, so did registered crime and mental problems. This paradox gives a justification for challenging established ways of thinking about social prevention policies. Since the turn of the century, crime figures have decreased while the state of mental health has worsened. The author argues that if the price of the suppression of crime is the depression of mind, then the gains are indeed pyrrhic

Use of the Hospital Survey of Patient Safety Culture in Norwegian Hospitals: A Systematic Review

This review aims to provide an overview of empirical studies using the HSOPSC in Norway and to develop recommendations for further research on patient safety culture. Oria, an online catalogue of scientific databases, was searched for patient safety culture in February 2021. In addition, three articles were identified via Google Scholar searches. Out of 113 retrieved articles, a total of 20 articles were included in our review. These were divided into three categories: seven perception studies, six intervention studies, and seven reliability and validation studies. The first study conducted in Norway indicated a need to improve patient safety culture. Only one intervention study was able to substantially improve patient safety culture. The validity of HSOPSC is supported in most studies. However, one study indicated poor quality in relation to the testing of criteria related to validity. This review is limited to Norwegian healthcare but has several relevant implications across the research field, namely that intervention studies should (1) validate dimensions more carefully, (2) avoid pitfalls related to both factor analysis methods and criteria validity testing, (3) consider integrating structural models into multilevel improvement programs, and (4) benefit from applying different, new versions of HSOPSC developed in Norway.publishedVersio

Mere Metro

I dette paper redegøres der for den københavnske metro. Der tages udgangspunkt i de allerede besluttede og etablerede dele af nettet, hvor det påvises, at metroen har en bred opbakning fra borgerne og rent faktisk også har flyttet markedsandele, således at den kollektive trafik i Københavns Kommune for første gang i mange år har vundet ind på bilerne.Dernæst viser paperet, hvorledes en cityring, metroens etape fire, vil øge tilgængeligheden til kvarterer, som i dag ikke er omfattet af stationsnærhed, således at store dele af storbyen vil få stationsnærhed, hvilket vil betyde en yderligere reduktion i bilbehovet

Helhedsorienteret trafikplan for Hovedstaden

Transport- og Energiministeriet er pålagt at lave en sammenhængende trafikplan for hovedstadsregionen og Miljøministeriet er i gang med at udarbejde et nyt plangrundlag for byen og regionen. Hvis de to planer spiller sammen, vil det kunne give regionen og landet en velfungerede hovedstad og nordeuropæisk metropol, som fortsat kan fungere som økonomisk lokomotiv. Dette paper vil gennemgå forudsætningerne for en sådan planlægning og pege på nogle konkrete elementer i en sådan planlægnin

Dialogbaseret trafikplanlægning på tværs af landegrænser – kan det lade sig gøre?

Politikere i korridoren Oslo-Gøteborg-København-Berlin ønsker at binde korridoren bedre sammen og dermed skabe forudsætningerne for regional udvikling på et miljømæssigt forsvarligt grundlag.I blev 2005 udviklings- og samarbejdsprojektet Corridor of Innovation and Cooperation sat i gang. Projektet har til formål at formulere en udviklingsstrategi for politikerne, som kan tiltrædes i 2007. Ved at anvende dialogbaserede planlægningsmetoder i strategiudviklingen er det håbet at arbejdet bliver bedre forankret og at den eksisterende viden i korridoren bliver aktiveret.Dette paper diskuterer hvorledes opgaven er grebet an og hvilke resultater, der allerede nu kan aflæses

Helhedsorienteret trafikplan for Hovedstaden

Transport- og Energiministeriet er pålagt at lave en sammenhængende trafikplan for hovedstadsregionen og Miljøministeriet er i gang med at udarbejde et nyt plangrundlag for byen og regionen. Hvis de to planer spiller sammen, vil det kunne give regionen og landet en velfungerede hovedstad og nordeuropæisk metropol, som fortsat kan fungere som økonomisk lokomotiv. Dette paper vil gennemgå forudsætningerne for en sådan planlægning og pege på nogle konkrete elementer i en sådan planlægnin

Dialogbaseret trafikplanlægning på tværs af landegrænser – kan det lade sig gøre?

Politikere i korridoren Oslo-Gøteborg-København-Berlin ønsker at binde korridoren bedre sammen og dermed skabe forudsætningerne for regional udvikling på et miljømæssigt forsvarligt grundlag. Velvidende at det ikke kan dikteres blev der i 2005 sat et udviklings- og samarbejdsprojekt i gang under titlen Corridor of Innovation and Cooperation. Projektet har til formål at formulere en udviklingsstrategi for politikerne, som kan tiltrædes i 2007. Ved at anvende dialogbaserede planlægningsmetoder i strategiudviklingen er det håbet at arbejdet bliver bedre forankret og at den eksisterende viden i korridoren bliver aktiveret. Dette paper diskuterer hvorledes opgaven er grebet an og hvilke resultater, der allerede nu kan aflæses

Qualitative research as reflexive process: a word limitation challenge in qualitative medical research publications?

acceptedVersio

Ny lov om trafikselskaber og Københavns Kommune

I forbindelse med kommunalreformen er der blevet indgået forlig mellem Regeringen (Venstre og De Konservative), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om ”Lov om Trafikselskaber”. Loven træder som de fleste andre love i kommunalreformen i kraft den 1. januar 2007. Københavns Kommune iværksatte i foråret 2005 et udredningsarbejde med deltagelse fra Dorrit Thøgersen, Nick Skovgaard, Mikkel Emborg og Janus Piil Christeinsen, og dette paper er baseret på dette arbejde. Konkret betyder den nye lov, at Københavns Kommune får en ny rolle som trafikbestiller på busområdet. Københavns Kommune får således i langt højere grad end tidligere behov for at varetage sine trafikpolitiske interesser som en selvstændig aktør. Dette paper omhandler de udfordringer bl.a. Københavns Kommune står overfor: Etablering af en professionel trafikbestillerfunktion. Med kommunalreformen lægges næsten al bustrafik ud til primærkommunal finansiering. Planlægning, markedsføring og udbud skal fortsat ligge i et fælles trafikselskab, men Borgerrepræsentationen skal i fremtiden godkende et køreplansoplæg og finansieringen. Etablering af et troværdigt datagrundlag for pendling og brug af den kollektive trafik med udgangspunkt i brugernes hjemstedskommune. Med en finansieringsordning, der tager udgangspunkt i brugernes hjemstedskommune, vil det være nødvendigt at få et bedre datagrundlag end de nuværende passager- og produktionsdata. Den politiske diskussion om tilpasninger af trafikken – f.eks. i forbindelse med metroen – rykker ind på Rådhuset, hvor den i dag ligger i HUR. Den sammenhængende trafik- og regionplanlægning, som HUR er et udtryk for, skal nu varetages af et geografisk stort, men politisk svagt trafikselskab, kommuner, staten, DSB mfl. Når den sammenhængende kollektive trafik for pendlere ikke er samordnet med den fysiske planlægning bliver resultatet trængsel i de centrale dele af regionen