Writing and Parricide in Henry Roth’s “Final Dwarf”

D’inspiration autobiographique, la nouvelle « Final Dwarf » reflète les difficultés relationnelles d’Henry Roth avec son père, Herman. Le drame oedipien qui est au cœur de Call it Sleep, de Mercy of a Rude Stream et de l’inédit « Maine Sampler », se manifeste ici en tant que désir parricide pour constituer une représentation de l’acte d’écrire. La nouvelle se présente alors comme une allégorie de la création littéraire. Freudienne et intertextuelle, cette approche tente d’explorer le redoutable blocage de l’écrivain : si pour Roth l’écriture est synonyme de parricide, le blocage pourrait être perçu comme une peur de la castration

Cropping systems with winter wheat or spring wheat? Root growth, catch crops, nitrogen leaching and baking quality

In organic farming winter wheat is typically grown after good pre-crops, as it pays well for this in terms of yield and quality. However, winter wheat develops slowly during the autumn, and much nitrate may be lost by leaching before spring. System with catch crops followed by spring wheat, or maybe catch crops intercropped with winter wheat could improve the utilization of the pre-crop effects in wheat cropping. In this experiment we studied wheat and catch crop root growth, crop and soil N dynamics, and effects on yield and baking quality in wheat cropping systems with catch crops. The results showed that the com-bination of catch crops and spring wheat was ideal for resource use, but also that winter wheat had a much deeper root system (c. 2.0 m) than spring wheat (c. 1.0 m), and that the N loss from the winter wheat crops therefore became smaller than expected. Intercropping systems with catch crops and winter wheat showed some promising results, but they are also very difficult to manage

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

BaggrundOmkring 700.000 boliger i Danmark er belastet med støj fra vejtrafik der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 dB. I forbindelse med planlægning af nye boliger og nye veje tages der normalt hensyn til støjen således at den vejledende grænseværdi overholdes. Derimod har den hidtidige indsats over for de eksisterende støjbelastede boliger været meget begrænset. I regeringens strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 fremhæves det, at støj fra vejtrafik er et udbredt lokalt miljø- og sundhedsproblem, samt at mange mennesker bor i områder, hvor trafikstøjen overskrider grænserne for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Der opstilles et mål om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. Størstedelen af disse støjramte boliger er beliggende i byområder.Med forslaget til vejstøjstrategi fra november 2003 lægges der op til at der er behov for en lokal indsats over for støjproblemerne. FormålIntet tyder derfor på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Økonomiske overvejelser sætter ofte en begrænsning på indsatsen og afholder formodentlig kommuner fra at tage fat på støjproblematikken. Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet har fået udarbejdet et idekatalog hvis hovedmål er at præsentere visionære ideer, der kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder i landets kommuner. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler, som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. Idekataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Idekataloget præsenteres i dette indlæg.Byen uden støjgenerDer opstilles nogle differentierede støjkriterier, der er ment som et første bud på at operationalisere begrebet ”byen uden støjgener” på en måde, der tager hensyn til byernes eksisterende fysiske og funktionelle strukturer. Dette gøres på baggrund af nogle støjkriterier, der er udarbejdet af WHO samt på baggrund af de støjkriterier, der i Danmark anvendes ved byggeri af nye boliger i eksisterende byområder.VirkemidlerDer findes ikke ét enkelt virkemiddel, som med et kan fjerne alle vejstøjproblemerne i en by. Det vil være nødvendigt at sætte ind på mange fronter og anvende mange og forskelligartede virkemidler for at dreje udviklingen i retning af en by uden støjgener. Der er tale om et langt sejt træk. De tekniske virkemidler kan ikke stå alene. Det er nødvendigt med forskellige former for organisering for at kunne tage virkemidler i brug. Der er principielt tre forskellige steder, hvor der kan sættes ind: Ved kilden som dækker over køretøjer, vejbelægning, trafikmængde og hastighed. Under udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lignende. Ved modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Organisering af støjindsatsOfte gøres der intet ved støjproblemerne, formodentlig fordi der ikke er en klar problemejer eller en organisation, der kan tage initiativer. Måske virker problemerne overvældende og der mangler gode ideer eller nogle alternative metoder til at finansiere indsatsen. Men det er vigtigt at sætte en positiv udvikling i gang lokalt. Til at igangsætte og drive støjarbejdet i en kommune kunne der etableres et støjsekretariat, der kan samarbejde med andre afdelinger i kommunen samt med private borgere, ejer- og lejerforeninger samt erhvervslivet.En kommune er en stor organisation som løbende planlægger og gennemfører en lang række aktiviteter både med drift og vedligeholdelse samt med nybyggeri og anlæg. Det kunne gøres til en kommunal målsætning, at støjhensyn og støjbekæmpelse altid skal indtænkes i alle relevante aktiviteter fx i forbindelse med vejvedligeholdelse, bygningsvedligeholdelse og renovering af friarealer og parker mv. Støj kan ligeledes integreres i byudviklingsaktiviteter.Aktivere ressourcerDer er et behov for at aktivere så mange ressourcer som muligt i arbejdet på at reducere støjen. Her kan kommunen spille en meget vigtig rolle i forhold til borgere og erhvervsliv. Undersøgelser viser, at der er en vis vilje til at deltage i betalingen af støjreducerende tiltag blandt nogle borgere. Men de enkelte borgere kan mangle viden om de tekniske og økonomiske muligheder. Et kommunalt støjsekretariat kan spille en vigtig rolle som idebank, initiativtager og koordinater. Der præsenteres, som inspiration, en række eksempler fra ind- og udland på, hvordan støjreduktioner er blevet finansieret. I almennyttige boligbebyggelser eller i ejerforeninger kan støjdæmpning i form af støjisolerende vinduer mv. finansiers over bebyggelsens vedligeholdelses- eller moderniseringsbudget, der ligeledes kan finansiere et nyt hegn, der udformes som støjskærm eller bygning af beboervaskeri, fælleslokaler, carporte/garager eller cykelskure, der placeres og udformes, således at de kan fungere som støjskærme

Chatbots Are Not Reliable Text Annotators

Recent research highlights the significant potential of ChatGPT for text annotation in social science research. However, ChatGPT is a closed-source product which has major drawbacks with regards to transparency, reproducibility, cost, and data protection. Recent advances in open-source (OS) large language models (LLMs) offer alternatives which remedy these challenges. This means that it is important to evaluate the performance of OS LLMs relative to ChatGPT and standard approaches to supervised machine learning classification. We conduct a systematic comparative evaluation of the performance of a range of OS LLM models alongside ChatGPT, using both zero- and few-shot learning as well as generic and custom prompts, with results compared to more traditional supervised classification models. Using a new dataset of Tweets from US news media, and focusing on simple binary text annotation tasks for standard social science concepts, we find significant variation in the performance of ChatGPT and OS models across the tasks, and that supervised classifiers consistently outperform both. Given the unreliable performance of ChatGPT and the significant challenges it poses to Open Science we advise against using ChatGPT for substantive text annotation tasks in social science research