Reliability of Railway Operation

Delays in railway networks cause problems in the daily operation and result in reduced reliability of the railway operation. The article defines methods based on the two closely related concepts of regularity and punctuality. These methods cover the traditional measures for trains based on the realized and simulated operation but also more advanced methods that take the passengers’ experience into account. This is done by using passenger delay models that estimates the delays of the passengers based on train delays and knowledge about the passenger behavior. For high‐frequent operation, the traditional measures cannot describe the perceived service reliability of the passengers as passengers can travel with delayed trains without knowing of the delay. Here, the article presents other reliability measures. Using the presented reliability approaches, the article illustrates how the reliability of railway operation can be improved through reliability analyses

Capacity Statement for Railways

The subject “Railway capacity” is a combination of the capacity consumption and how the capacity is utilized. The capacity utilization of railways can be divided into 4 core elements: The number of trains, the average speed, the heterogeneity of the operation, and the stability. This article describes how the capacity consumption for railways can be worked out, and analytical measurements of how the capacity is utilized. Furthermore, the article describes how it is possible to state and visualize railway capacity. Having unused railway capacity is not always equal to be able to operate more trains. This is due to network effects in the railway system and due to the fact that more trains results in lower punctuality

To nye S-banespor gennem København

Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur er i dag således, at alle radial-baner kører gennem den centrale S-banestrækning, Boulevardbanen/”røret”, mellem Østerport (Svanemøllen) og Københavns Hovedbanegård (Dybbølsbro). Det betyder, at de forsinkelser, der opstår i tilfælde af proble- mer i driften (både med tog og infrastruktur) hurtigt spreder sig til hele S-banen. Boulevardbanens nærbanespor (S-banesporene) mellem København H og Østerport/Svane- møllen havde allerede i 1920’erne kapacitetsproblemer. Disse kapacitetsproblemer er gennem tiden søgt løst ved at indføre S-tog og nye sikkerhedssystemer, men da der er kommet flere S- baner til og trafikken gennem årene er steget, er der den dag i dag signifikante kapacitetspro- blemer på Boulevardbanen. Ved at udbygge S-banen i det centrale København vil der være mulighed for en bedre banebe- tjening af både København og hele S-banens opland. Dette indlæg tager udgangspunkt i en udbygning af S-banen i det centrale København med to nye S-banespor, og tager udgangs- punkt i et eksamensarbejde ved CTT • DTU

Fremtidens S-bane i København

Boulevardbanens nærtrafikspor mellem København H og Østerport åbnede for trafik i 1921, men kapaciteten på banen var hurtigt brugt op. Efterfølgende er banen blevet opgraderet flere gange med nye sikringsanlæg og nye elektriske S-tog, så der i dag kører ca. 10 gange så mange tog som i 1921. I dag er der fortsat kapacitetsproblemer på Boulevardbanen, hvilket påvirker hele S-banesystemet i København, men på grund af den tætte togfølge er der efterhånden ikke flere muligheder for kapacitetsudvidelser på banen. Derfor beskriver denne artikel muligheden for at udvide kapaciteten ved at bygge en ny S-baneforbindelse gennem København. Den foreslåede S-baneforbindelse gennem København vil muliggøre at køre flere og hurtigere S-tog på hele S-banenettet og dermed fungere som en hurtig og effektiv fødelinje til både den eksisterende metro og den kommende ringmetro. Endvidere vil den foreslåede S-bane S- togsbetjene nye hidtil ikke S-banebetjente områder i København. På denne måde kan der sikres en mere attraktiv kollektiv trafikbetjening i såvel det centrale København som i hel S- banens opland. Kombineres den foreslåede S-bane gennem København med overhalingsspor på S- banefingrene mod Hillerød, Frederikssund og Køge vil der kunne sikres en endnu hurtigere og mere effektiv S-banebetjening af de større Købstæder i Hovedstadsområdet