Tempelsymbolikken i Israel og den gamle Orient

Tempelsymbolik, skabelsesteologi og kongeideologi er i det tekstlige, arkitektoniske og ikonografiske materiale fra den gamle Orient så komplementære størrelser, at de må betragtes som en slags semantisk treenighed, hvor begreberne indbyrdes nødvendiggør, udfylder og kompletterer hinanden. Fælles for templer i den gamle Orient var, at de blev anset for at være paralleller til gudernes himmelske tempel, at de blev betragtet som et mikrokosmos af makrokosmos, og at alt i og ved templet handlede om at opretholde den oprindelige (gode og harmoniske) verdensorden. Gennemgangen af det arkitektoniske og ikonografiske materiale viser, at Salomos Tempel var stærkt inspireret af tempelsymbolikken i den nærorientalske kultur. Mens tempelsymbolikken i Mesopotamien og Egypten skal forstås indenfor rammerne af en henoteistisk og monistisk ontologi, hvor såvel gudsbillederne som tempelkomplekset i sin helhed ikke bare symboliserer, men er kosmos, og hvor verdensordenen i dette kosmos sikres gennem cykliske aktualiseringer af gudernes kaoskamp, så tydes tempelsymbolikken i de israelitiske templer i Jerusalem af det bibelske materiale indenfor rammerne af en monoteistisk og transcendent ontologi, der bryder radikalt med såvel gudsbillede og tempelsymbolik i den kontekst, som teksterne og templerne blev til i

Fortæller, hvad vil du? – om struktur og genre i Genesis 1-11

Formålet med nærværende artikel er at argumentere for, at Genesis 1-11 i lyset af det komparative materiale fra Mesopotamien og i respekt for de bibelske teksters egenart m. betegnes som Israels forhistorie. For det første synes strukturen at være parallel med de mesopotamiske forhistorier. For det andet er b.de det bibelske og mesopotamiske materiale sammenstykket af forskelligt og oprindeligt selvst.ndigt materiale. For det tredje må både Genesis 1-11 og de mesopotamiske forhistorier betragtes som et forsøg på historieskrivning. Artiklen argumenterer videre for, at Israels historiesyn var afgørende for, at forhistoriens brug af de litterære motiver, som findes parallelt i det mesopotamiske materiale, og som i analyser af dette materiale betegnes som mytemotiver, er en blanding af direkte og analoge beskrivelser af personer og begivenheder, og at Richard Averbecks betegnelse af Israels forhistorie som mytisk historie derfor er sagssvarende. Artiklen konkluderer, at mens der formkritisk er en stor fællesnævner mellem Israels forhistorie og det komparative materiale i anvendelsen af litterære motiver, forholder det sig anderledes i en funktionel tilgang. Mens motiverne i det komparative materiale for eksempel anvendes inden for rammerne af en polyteistisk og dualistisk gudsopfattelse og et overvejende cirkulært historiesyn, anvendes de samme motiver i Israels forhistorie inden for rammerne af en monoteistisk og transcendent gudsopfattelse og et overvejende lineært historiesyn

Mytebegrebet som et nødvendigt onde

Formålet med nærværende artikel er at beskrive og diskutere de metodiske udfordringer i brugen eller ikke-brugen af mytebegrebet i bibelforskningen. Artiklens tese er, at selvom der på den ene side er store udfordringer i at anvende mytebegrebet, kan det på den anden side ikke undværes. I stedet må det defineres, i hvilken semantisk betydning og med hvilke åndsvidenskabelige forudsætninger begrebet bruges. Der argumenteres videre for, at tekster, som gør brug af analogisk sprog ofte også refererer til virkeligheden, og at en funktionel tilgang til myten ofte er den mest produktive, eftersom materielle eller formkritiske tilgange har tendens til at generalisere og overse de forskellige funktioner, som det samme mytemotiv kan have i forskellige kontekster

Bibelsyn og bibelens genrer

I en repræsentativ definition af det ortodokse bibelsyn hedder det, at Bibelen – sådan som den oprindelig blev givet – er uden fejl og selvmodsigelser i alle sine udsagn, når alt forstås, som Helligånden og de bibelske forfattere har ment det. Bibelen karakteriseres endvidere som Guds ord, givet ved Helligåndens inspiration, fuldt troværdig og urokkelig, helt igennem og uadskilleligt Guds ord og menneskeord. Formålet med denne artikel er at vise, at et sådant hermeneutisk udgangspunkt kun nødvendiggør en bogstavelig tolkning af bibelteksterne dér, hvor teksterne selv insisterer på det, og at fortolkningen i det hele taget må baseres på et omhyggeligt arbejde med at forstå teksternes genre og dén måde sproget fungerer på. På baggrund af det komparative materiale og speech act theory gives der eksempler på betydningen af et sådant arbejde

Rationale and Design of the First Double-Blind, Placebo-Controlled Trial with Allogeneic Adipose Tissue-Derived Stromal Cell Therapy in Patients with Ischemic Heart Failure:A Phase II Danish Multicentre Study

Background. Ischemic heart failure (IHF) has a poor prognosis in spite of optimal therapy. We have established a new allogeneic Cardiology Stem Cell Centre adipose-derived stromal cell (CSCC_ASC) product from healthy donors. It is produced without animal products, in closed bioreactor systems and cryopreserved as an off-the-shelf product ready to use. Study Design. A multicentre, double-blind, placebo-controlled phase II study with direct intramyocardial injections of allogeneic CSCC_ASC in patients with chronic IHF. A total of 81 patients will be randomised at 2 : 1 to CSCC_ASC or placebo. There is no HLA tissue type matching needed between the patients and the donors. Methods. The treatment will be delivered by direct injections into the myocardium. The primary endpoint is change in the left ventricle endsystolic volume at 6-month follow-up. Secondary endpoints are safety and changes in left ventricle ejection fraction, myocardial mass, stroke volume, and cardiac output. Other secondary endpoints are change in clinical symptoms, 6-minute walking test, and the quality of life after 6 and 12 months. Conclusion. The aim of the present study is to demonstrate safety and the regenerative efficacy of the allogeneic CSCC_ASC product from healthy donors in a double-blind, placebo-controlled, multicentre study in patients with IHF

Prevalence and Mortality of Infective Endocarditis in Community-Acquired and Healthcare-Associated Staphylococcus aureus Bacteremia::A Danish Nationwide Registry-Based Cohort Study.

BACKGROUND: Staphylococcus aureus bacteremia (SAB) can be community-acquired or healthcare-associated, and prior small studies have suggested that this mode of acquisition impacts the subsequent prevalence of infective endocarditis (IE) and patient outcomes. METHODS: First-time SAB was identified from 2010 to 2018 using Danish nationwide registries and categorized into community-acquired (no healthcare contact within 30 days) or healthcare-associated (SAB >48 hours of hospital admission, hospitalization within 30 days, or outpatient hemodialysis). Prevalence of IE (defined from hospital codes) was compared between groups using multivariable adjusted logistic regression analysis. One-year mortality of S aureus IE (SAIE) was compared between groups using multivariable adjusted Cox proportional hazard analysis. RESULTS: We identified 5549 patients with community-acquired SAB and 7491 with healthcare-associated SAB. The prevalence of IE was 12.1% for community-acquired and 6.6% for healthcare-associated SAB. Community-acquired SAB was associated with a higher odds of IE as compared with healthcare-associated SAB (odds ratio, 2.12 [95% confidence interval {CI}, 1.86–2.41]). No difference in mortality was observed with 0–40 days of follow-up for community-acquired SAIE as compared with healthcare-associated SAIE (HR, 1.07 [95% CI, .83–1.37]), while with 41–365 days of follow-up, community-acquired SAIE was associated with a lower mortality (HR, 0.71 [95% CI, .53–.95]). CONCLUSIONS: Community-acquired SAB was associated with twice the odds for IE, as compared with healthcare-associated SAB. We identified no significant difference in short-term mortality between community-acquired and healthcare-associated SAIE. Beyond 40 days of survival, community-acquired SAIE was associated with a lower mortality