12 research outputs found
Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolers læringspraksis i 9. til 12. klasse
Denne rapport sammenfatter hen ved 2 års intensiv beskæftigelse med didaktikken ved Steiner‐skolerne i Danmark. Rapporten har som mål så nøgternt som muligt at beskrive, analysere og fortolke, hvad forskerne har bidt mærke i.Den kvantitative del af undersøgelsen har især fokuseret på at undersøge elevers og læreres syn på undervisning og læring set med hvert deres perspektiv. De kvantitative undersøgelser (online spørgeskemaer) har bidraget til at etablere et retvisende billede i bredden af, hvordan lærere og elever oplever skolehverdagen på seks Steiner‐skoler. Deroverfor har de kvalitative undersøgelser (interviews og observationer) haft til formål at gå i dybden. Det har bl.a. betydet, at der er erhvervet indsigt i, hvordan lærerne søger at omsætte underliggende værdier og holdninger til pædagogisk og undervisningsmæssig praksis, mens elevernes beretninger har dannet grundlag for en vurdering af skolernes pædagogiske og didaktiske tilgang
Evalueringsrapport. Steiner HF
Denne rapport har til formål at sammenfatte, hvordan HF-uddannelsen på Steinerskolerne har fungeret, siden den implementeredes i 2018
Betydning af individuelle faktorer for frafaldsrisiko - en analyse af spørgeskemaer og studieadministrative data
At falde fra et universitetsstudium sker i en proces mellem individuelle egenskaber og mødet med uddannelsesinstitutionen. Tidligere forskning har peget på betydningen af at komme fra ikke-uddannelsesvante hjem. Dette studie undersøger, i et frafaldsperspektiv, hvad forældres uddannelsesbaggrund samt adgangsgivende karaktergennemsnit betyder for mødet med det faglige niveau og studiemiljøet – og yderligere betydningen af individuelle baggrundskarakteristika for frafaldsrisikoen generelt. På baggrund af en kombination af spørgeskemadata fra 420 frafaldne studerende samt studieadministrativt data fra 10.226 studerende, begge dele fra fakultetet Arts på Aarhus Universitet, finder vi, at der blandt frafaldne studerende er et lavere adgangsgivende karaktergennemsnit forbundet med mere negative oplevelser af det faglige niveau, samt at studerende med forældre uden længere videregående uddannelser oplever at få mindre støtte og feedback fra undervisere. Derudover finder vi, at alder, adgangsgivende karaktergennemsnit, typen af ungdomsuddannelse og antal sabbatår har relativ stor forklaringskraft for frafaldsrisiko
Hvad hæmmer hhv. fremmer skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen?
Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.
Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen er, at pædagogprofessionen kan bidrage til at løse den udfordring, skolerne står med i forhold til den udsatte gruppe af lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber bygger for det første på læring som oplevelse af social tryghed, hvorved frygten for at fejle ikke skader læringslysten. For det andet på positive tilbagemeldinger fra de sociale omgivelser med henblik på at balancere indholdet mellem elevernes kognitive, sociale og emotionelle kompetencer. En sådan fremgangsmåde kræver, at læringsindholdet præsenteres via multiple repræsentationer.
Rapporten er først og fremmest målrettet praktikere, hvilket har præget rapportens formidlingsstil. De praksisnære eksempler er tænkt som værende anvendelige i skolepædagogers arbejde
Capabilities and special needs : an educational foundation
Christrup Kjeldsen C. Capabilities and special needs : an educational foundation. Schriftenreihe Sozialpädagogik in Forschung und Praxis ; 31. Hamburg: Kovač; 2014
Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb: Egmont Fondens signaturprojekt Lær for Livet. Fagligt notat fra den kvantitative del af følgeforskning af Lær for Livet Nr. 1
Dette er et fagligt notat, der bygger på data fra følgeforskningen af Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet.Nationalt og internationalt har kvantitativt dokumenterede skolefaglige langtidseffekter af projekter, der er bygget op omkring intensive læringsforløb/turbolæring, været efterlyst. I Danmark har spørgsmålet om faglig langtidseffekt generelt optaget såvel projektsegmenterne som Undervisningsministeriet, og svaret er fortsat, at der savnes dokumenteret forskningsbaseret viden herom.Der er nu forskningsgrupper og konsulentfirmaer, der er på vej med skolefaglige effektstudier, blandt andet ifm. med Løkkefondens DrengeAkademiet og Undervisningsministeriets satspuljeprojekt ’Turboforløb for fagligt udsatte elever’, og sammen med andre undersøgelser vil der i de kommende år komme mere forskningsbaseret viden til belysning af skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb og turbolæring.Egmont Fondens Lær for Livet-projekt har fra starten været designet med løbende indhentning af fagligt sammenlignelige test fra camp til camp, og det har gjort det muligt for følgeforskningsprojektet at give kvalificerede bud på og svar på spørgsmålet om skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb som bidrag til fælles viden på tværs af de forskellige projekter og initiativer i tilknytning til intensive læringsforløb og turbolæring
Capabilities for Education, Work and Voice - A concluding remark
Kjeldsen CC, Ley T. Capabilities for Education, Work and Voice - A concluding remark. In: Otto H-U, ed. Facing Trajectories from School to Work. Towards a Capability-Friendly Youth Policy in Europe. Cham Heidelberg New York Dordrecht London: Springer; 2014: 329-346
A Comparative Comment on the Case Studies
Kjeldsen CC, Ley T, Jensen NR, Otto H-U. A Comparative Comment on the Case Studies. Social Work & Society. 2012;10(1)
Lokale partnerskaber for udsatte unge – på tværs af produktionsskole, virksomheder og civilsamfund
Hvordan kan man organisere partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund? Kan partnerskaber udgøre trædesten for udsatte unge, så de i mindre grad står alene, når de skal finde deres vej ind i samfundet? Midtvejsrapporten stiller skarpt på, hvem de udsatte unge er som er med i partnerskabsprojektet, og hvilken betydning de meget forskellige partnerskaber har for forskellige udsatte unge. Rapporten er første publikation og er del af et igangværende udviklingsarbejde, hvor konsulentfirmaet SPUK i samarbejde med fire forskellige produktionsskoler arbejder med at udvikle nye former for partnerskaber. Udviklingsprojektet og forskningen er finansieret af Velux-fonden.
Understanding Agents’ Views of Youth Unemployment and Young People’s Integration into Society
No abstract available