When nation building is at odds with economic reform and EU membership

While small state logic and the imperative of a return to Europe by and large explain why the stringent EU requirements were adopted by the candidate countries prior to membership it, is not suffi cient to explain why they did so to varying degree and at different speeds. Through a comparative analysis of four countries, it is argued that different choices in nation-building affected the countries’ capacity to handle large-scale reforms resulting, in a ‘go-go’ process in the Czech Republic and Estonia and a ‘stop-go’ process in Slovakia and Latvia. Consequently, at present, as membership of the European Union is well underway, Slovakia and Latvia have already had their nation building discussions. The pending question is what the political consequences will be in the Czech Republic and Estonia if and when nation building finds its way back to the political arena

Klima på frihjul? Global opvarmning og klimapolitik

Den miljø- og klimapolitiske debat har været og er præget af en række forskellige livsanskuelser, og der er næppe noget element, der står uimodsagt. Vi har derfor valgt at sætte fokus på tre forskellige diskurser i klimapolitikken. Givet, at klimaforandringer rejser et kollektivt handlingsproblem, vil det styrende spørgsmål være, hvorfor, hvordan og med hvilke fordelingsmæssige konsekvenser bør eller skal vi udforme en bæredygtig klimapolitik og -regulering

Bønder som klimahelte: Kan og vil landbruget bidrage?

Kan og vil landbruget bidrage til reduktion af drivhusgasser? Undersøgelser tyder på, at der i landbrugssektoren findes et stort og uudnyttet potentiale for relativt billig reduktion af drivhusgasser. Selvom måling af reduktion i udledning af drivhusgasser inden for landbrugssektoren er behæftet med omfattende usikkerhed, vil man ved at måle reduktion indirekte gennem relative ændringer i produktionsprocesser kunne inkludere landbrugssektoren i reguleringsordninger. Spørgsmålet er, hvordan man kan få landbruget til at bidrage? Vi overvejer brugen af standarder, grønne afgifter og omsættelige kvoter. Vi finder, at landbrugssektoren vil have en ikke ubetydelig interesse i at få tildelt kvoter og deltage i det europæiske kvotesystem, EU ETS. Landbrugets deltagelse er imidlertid ikke uproblematisk, men kræver styring og kontrolforanstaltninger, hvis kvoteordningerne ikke i stedet skal blive til "varm luft"