Gestos en camino hacia las palabras: evidencias a partir de niños daneses y zapotecos y sus cuidadores

AbstractThis study explores the communicative production of gestural and vocal modalities by 8 normally developing children in two different cultures (Danish and Zapotec; Mexican indigenous) (16 to 20 months). We analyzed spontaneous production of gestures and words in children's transition to the two-word stage as well as interaction between children and their respective caretakers' use of gestural communication. Consistent with previous studies the results showed that all children used the gestural modality extensively across the two cultures. Two subgroups of children were identified regarding whether the children showed an early preference for the gestural or the vocal modality. Through Analyzes of two-element combinations of words and/or gestures, we observed a relative increase in cross-modal (gesture-word and two-word) combinations. The results are discussed in terms understanding gestures as a transition period and in relation to the degree to which gestures can be understood as a universal communicative device applied by children

GESTIK PÅ VEJ TIL ORD - Samspil mellem gestik og ord i danske og zapotekiske småbørns kommunikative udvikling

Følgende empiriske studie undersøgte udviklingen af 8 børns (danske og mesoamerikanske) kommunikative brug af gestik og ord i henholdsvis 16- og 20-måneders-alderen. Vi analyserede børnenes spontane brug af gestik og ord i transitionsperioden frem til to-ords-stadiet, samt forældrenes brug af gestik i kommunikation med deres børn. Resultaterne viste, at alle børnene benyttede den gestikulerende modalitet, og at der var store individuelle forskelle. Analysen af børnenes brug af ytringer med to-elementer viste, at denne kommunikationsform er relativt robust i den tidlige kommunikative udvikling på tværs af kultur. Vi observerede en stigning i børnenes produktion af tværmodale ytringer med alderen. Forældrenes brug af kommunikativ gestikulering medierede deres respektive børns produktion af gestik i begge aldersperioder, hvilket understreger samspillet mellem input og output. Resultaterne diskuteres i forhold til at forstå gestik som et universelt befordringsmiddel og en transitionsperiode i børns kommunikative udvikling. Der peges på implikationer for intervention med børn, der har risiko for forsinkelser eller forstyrrelser i deres sproglige udvikling

GESTIK PÅ VEJ TIL ORD - Samspil mellem gestik og ord i danske og zapotekiske småbørns kommunikative udvikling

Følgende empiriske studie undersøgte udviklingen af 8 børns (danske og mesoamerikanske) kommunikative brug af gestik og ord i henholdsvis 16- og 20-måneders-alderen. Vi analyserede børnenes spontane brug af gestik og ord i transitionsperioden frem til to-ords-stadiet, samt forældrenes brug af gestik i kommunikation med deres børn. Resultaterne viste, at alle børnene benyttede den gestikulerende modalitet, og at der var store individuelle forskelle. Analysen af børnenes brug af ytringer med to-elementer viste, at denne kommunikationsform er relativt robust i den tidlige kommunikative udvikling på tværs af kultur. Vi observerede en stigning i børnenes produktion af tværmodale ytringer med alderen. Forældrenes brug af kommunikativ gestikulering medierede deres respektive børns produktion af gestik i begge aldersperioder, hvilket understreger samspillet mellem input og output. Resultaterne diskuteres i forhold til at forstå gestik som et universelt befordringsmiddel og en transitionsperiode i børns kommunikative udvikling. Der peges på implikationer for intervention med børn, der har risiko for forsinkelser eller forstyrrelser i deres sproglige udvikling

ØKOLOGISK PSYKOLOGIS BIDRAG OG BEGRÆNSNINGER SOM UDVIKLINGSPSYKOLOGISK FORKLARINGSMODEL

Udvikling finder sted i en heterogen social verden, hvor eksempelvis beskrivelsen af det dyadiske mor-barn forhold ikke kan betragtes som en tilstrækkelig udviklingspsykologisk model. Det økologiske perspektiv med dets inddragelse af omverdenen, giver derimod mulighed for en mere kontekstuel forståelsesramme, men samtidig afskriver teoretikere inden for et klassisk økologisk perspektiv – med en kollektiv skræk for det indre mentale – sig ofte muligheden for at kunne forklare årsagerne til de psykologiske forandringer hos individet. I artiklens første del præsenteres først Gibson og Bronfenbrenners klassiske økologiske modeller. Dernæst inddrages relateret aspekter fra Vygotskys teoretisering om barn-omverden, og fra teorien om »cultural learning«. I forlængelse heraf illustreres den empiriske anvendelse af et økosystemisk perspektiv i forståelsen af mexicanske indianerbørns legeaktivitet. I artiklens anden del præsenteres den sociogenetiske tilgangs bud på kontekstuelle udviklingspsykologiske mekanismer, samt nogle af de konceptuelle uenigheder vedrørende mekanismernes ontologi. I sidste del eksemplificeres situeret semiotisk mediering som udviklingspsykologisk mekanisme ud fra Oliveiras’ observation af brasilianske småbørns rolleleg. Afrundingsvis påpeges nogle metodemæssige problemer ved et økologisk udviklingspsykologisk perspektiv, og nødvendigheden af en intenderet tese mellem et økologisk perspektiv og social mediering, i forhold til udviklingspsykologiens gradvise erkendelse af at tværkulturelle data er afgørende for at bevare forståelsen af, at en stor del af vores forskningsmateriale og udviklingspsykologiske teorier har relativ karakter

ØKOLOGISK PSYKOLOGIS BIDRAG OG BEGRÆNSNINGER SOM UDVIKLINGSPSYKOLOGISK FORKLARINGSMODEL

Udvikling finder sted i en heterogen social verden, hvor eksempelvis beskrivelsen af det dyadiske mor-barn forhold ikke kan betragtes som en tilstrækkelig udviklingspsykologisk model. Det økologiske perspektiv med dets inddragelse af omverdenen, giver derimod mulighed for en mere kontekstuel forståelsesramme, men samtidig afskriver teoretikere inden for et klassisk økologisk perspektiv – med en kollektiv skræk for det indre mentale – sig ofte muligheden for at kunne forklare årsagerne til de psykologiske forandringer hos individet. I artiklens første del præsenteres først Gibson og Bronfenbrenners klassiske økologiske modeller. Dernæst inddrages relateret aspekter fra Vygotskys teoretisering om barn-omverden, og fra teorien om »cultural learning«. I forlængelse heraf illustreres den empiriske anvendelse af et økosystemisk perspektiv i forståelsen af mexicanske indianerbørns legeaktivitet. I artiklens anden del præsenteres den sociogenetiske tilgangs bud på kontekstuelle udviklingspsykologiske mekanismer, samt nogle af de konceptuelle uenigheder vedrørende mekanismernes ontologi. I sidste del eksemplificeres situeret semiotisk mediering som udviklingspsykologisk mekanisme ud fra Oliveiras’ observation af brasilianske småbørns rolleleg. Afrundingsvis påpeges nogle metodemæssige problemer ved et økologisk udviklingspsykologisk perspektiv, og nødvendigheden af en intenderet tese mellem et økologisk perspektiv og social mediering, i forhold til udviklingspsykologiens gradvise erkendelse af at tværkulturelle data er afgørende for at bevare forståelsen af, at en stor del af vores forskningsmateriale og udviklingspsykologiske teorier har relativ karakter

GESTIK PÅ VEJ TIL ORD - Samspil mellem gestik og ord i danske og zapotekiske småbørns kommunikative udvikling

Følgende empiriske studie undersøgte udviklingen af 8 børns (danske og mesoamerikanske) kommunikative brug af gestik og ord i henholdsvis 16- og 20-måneders-alderen. Vi analyserede børnenes spontane brug af gestik og ord i transitionsperioden frem til to-ords-stadiet, samt forældrenes brug af gestik i kommunikation med deres børn. Resultaterne viste, at alle børnene benyttede den gestikulerende modalitet, og at der var store individuelle forskelle. Analysen af børnenes brug af ytringer med to-elementer viste, at denne kommunikationsform er relativt robust i den tidlige kommunikative udvikling på tværs af kultur. Vi observerede en stigning i børnenes produktion af tværmodale ytringer med alderen. Forældrenes brug af kommunikativ gestikulering medierede deres respektive børns produktion af gestik i begge aldersperioder, hvilket understreger samspillet mellem input og output. Resultaterne diskuteres i forhold til at forstå gestik som et universelt befordringsmiddel og en transitionsperiode i børns kommunikative udvikling. Der peges på implikationer for intervention med børn, der har risiko for forsinkelser eller forstyrrelser i deres sproglige udvikling

GESTIK PÅ VEJ TIL ORD - Samspil mellem gestik og ord i danske og zapotekiske småbørns kommunikative udvikling

Følgende empiriske studie undersøgte udviklingen af 8 børns (danske og mesoamerikanske) kommunikative brug af gestik og ord i henholdsvis 16- og 20-måneders-alderen. Vi analyserede børnenes spontane brug af gestik og ord i transitionsperioden frem til to-ords-stadiet, samt forældrenes brug af gestik i kommunikation med deres børn. Resultaterne viste, at alle børnene benyttede den gestikulerende modalitet, og at der var store individuelle forskelle. Analysen af børnenes brug af ytringer med to-elementer viste, at denne kommunikationsform er relativt robust i den tidlige kommunikative udvikling på tværs af kultur. Vi observerede en stigning i børnenes produktion af tværmodale ytringer med alderen. Forældrenes brug af kommunikativ gestikulering medierede deres respektive børns produktion af gestik i begge aldersperioder, hvilket understreger samspillet mellem input og output. Resultaterne diskuteres i forhold til at forstå gestik som et universelt befordringsmiddel og en transitionsperiode i børns kommunikative udvikling. Der peges på implikationer for intervention med børn, der har risiko for forsinkelser eller forstyrrelser i deres sproglige udvikling

KOORDINATION I ET NYT LYS – SIKRING AF DE PSYKOLOGISKE INDSATSER I HJERNESKADEREHABILITERINGEN

Siden midt i 1990’erne har de psykosociale følger efter en erhvervethjerneskade været kendt som en stor udfordring i rehabiliteringen.Ny forskning viser, at de psykosociale følger fortsater en udfordring i 2013. Dette til trods for, at der siden 2007er oprettet koordinationsstillinger på hjerneskadeområdet, ogat koordination i hjerneskaderehabilitering igen i 2011 var envæsentlig del af Sundhedsstyrelsens anbefaling og prioriteringfor netop at sikre et sammenhængende og helhedsorienteretforløb for den enkelte borger. I denne artikel advokerer vi for,hvordan man ved hjælp af en indkredsning og revidering afkoordinationsbegrebet kan inddrage nye psykologiske perspektiverog psykologiske faggrupper i hjerneskaderehabiliteringensammen med de områder, der allerede er sikrede i den interdisciplinærerehabilitering. Vi antager, at en sikring af de psykologiskeindsatser i hjerneskaderehabilitering kunne være etførste skridt mod udviklingen af specialområdet rehabiliteringspsykologii dansk psykologi

Mental state talk by Danish preschool children

Sixteen 4 to 6-year-old Danish children were video-recorded, while interacting spontaneously with their family in their homes. The mental state talk of the children was identified and analysed with respect to three mental domains: desire, feeling and cognition, and was compared to data from a similar study carried out with Canadian families (Jenkins et al., 2003). Our results suggest some cross-cultural differences in children’s mental state talk. First, Danish children produce a larger variation of mental state talk words than Canadian children do, and second, the distribution of mental state talk across the three domains differed for the two language groups. Semantic variation between Danish and English was identified in the study, which may partly explain the findings. Furthermore we present a usage-based approach to the investigation of children’s development of psychological categories in language as well as cross-linguistically