Bluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds

Som et led i uddannelsen til civilingeniør i Veje og Trafik på Aalborg Universitet, udarbejdede undertegnede, i forbindelse med et virksomhedsophold i efteråret 2014 hos COWI A/S Aalborg, et projekt omkring mulighederne for at anvende Bluetooth-data til estimering af trafikmængder og retningsfordelinger i vejkryds. Essensen i arbejdet var at finde ud af, hvorvidt de mange Bluetooth-sensorer, som allerede er opsat i en række danske byer, kan anvendes til mere end det de primært er tiltænkt – at estimere rejsetider. Projektet tog udgangspunkt i data fra to større signalregulerede kryds i Aarhus, og resultaterne viser, at Bluetooth-sensorerne er underkastet så mange ukontrollerbare bias – primært relateret til de stedsspecifikke fysiske omgivelser, at de ikke i sig selv kan estimere trafikmængder eller retningsfordelinger

Dependencies between Work Activities, Technical Artifacts, Space, and Work Organisation: Flexibility issues

In order to better understand the role of a computer application in organizational setting, we propose a conceptual framework. The framework focuses on four different aspects of an organization—work activities, technical artifacts, space, and work organization— while at the same time addressing the dependencies between these elements. An additional concern is not only to uncover the dependencies of one element on another, but also to understand how the flexibility of one element affects the other elements. The applicability of the framework is demonstrated by analysing a specific organization, the radiology department at a hospi

Small Changes: Using Workshops for Giving Participants a Voice

While technological change is often occurring at what appears to be a rapid pace, the pace at which technology is absorbed into an organization is, in fact, quite slow. This paper discusses the need for patience in accepting and preparing for organizational change. Specifically it discusses the authors' experiences in a project where many types of workshops were used to help foster an environment where the participants could find ways to express their needs for new computer support

Halvautomatisk udvælgelse af lemmakandidater til en nyordsordbog

One of the key tasks of the Danish Language Council (Dansk Sprognævn)is to monitor, record and document linguistic changes inthe Danish language. To assist in this task, a prototype neologismdetector called the Ordtrawler (Word trawler) is being developed.The system processes large amounts of text and extracts candidateneologisms using a combination of simple filters, collocational statisticsand so-called neology markers. A thorough evaluation of theOrdtrawler indicates that neology markers are good for optimizingsystem precision, but at the expense of recall. Certain types of noisesuch as technical terms and semantically transparent compoundsremain to be tackled, but diachronic frequency profiling may help

Interdiskursivitet og kohærens i en politisk tale

Dette Working Paper indeholder nogle foreløbige resultater af en analyse af den diskursive praksis som den kom til udtryk i de ansvarlige ministres kommunikation under kogalskabskrisen i Danmark og Spanien i 2000 og 2001. Working Paperet fokuserer på den daværende danske fødevareminister Ritt Bjerregaards interaktion med landmændene og tager sit metodiske udgangspunkt i den kritiske diskursanalyse. Analysen viser at på trods af de fremtrædende handelsøkonomiske og politiske promoveringsdiskurser kommer landbrugsreformer og etik til at fremstå som det man hæfter sig ved i talen. Dette hjælpes på vej retorisk via appeller til fælles sandheder og konstant inddragelse og iscenesættelse af landmændene som tilhørende et interessefællesskab hvor det handler om at skabe et bæredygtigt landbrug baseret bl.a. på dyrevelfærd, økologi og miljø. Denne artikel skal ses som et diskussionsoplæg, hvor jeg vil lægge op til refleksion over begreberne kohærens, diskurs og argumentation ved at vise en analyse foretaget inden for rammerne af Faircloughs version af den kritiske diskursanalyse (1992, 1995, 2000, 2003). Analysen er en del af en større undersøgelse af politisk kommunikation, men vil her fokusere på to aspekter af det Fairclough kalder ’diskursiv praksis’, nemlig 1) hvordan forskellige diskurser kommer ind i en tekst (interdiskursivitet) og 2) hvordan teksten lægger op til en bestemt fortolkning (kohærens). Den diskursive begivenhed denne artikel vil behandle er en tale Ritt Bjerregaard holdt på Landbrugsraadets Årsmøde i maj 2001. Tekstens kontekst er BSE-sagen, der involverede hele EU for et par år siden, og tidspunktet ligger efter at de værste kontroverser om kompensationsordninger mv. mellem den daværende landbrugsminister og landbrugets repræsentanter havde fundet sted. Talen tager således sit afsæt i fortiden, men dens formål er fremadskuende og handler mest om hvordan Danmark, Europa og især landmændene skal komme videre efter at have været sendt til tælling økonomisk og omdømmemæssigt af BSE, mund-og klovsyge og andre fødevarekriser. Historien her kommer dog ikke til at handle så meget om selve sagen og dens forløb; jeg har i stedet valgt at fokusere på de kommunikative aspekter i diskursanalysen. Mit formål er på længere sigt at videreudvikle Faircloughs analysebegreber ’interdiskursivitet’ og ’kohærens’, som jeg mener er områder han ikke har udfoldet helt i sin tilgang til kritisk diskursanalyse. Undersøgelsen skal på et tidspunkt ende med at fortælle noget om hvad henholdsvis Ritt Bjerregaard og den spanske landbrugsminister Miguel Arias Cañete fik ud af kogalskabskrisen. Indgik den fx som en kærkommen lejlighed til at forsøge at sætte ETISKE spørgsmål ved landbrugsproduktion, blev den brugt i et POLITISK ærinde til at argumentere for mere lovgivning, handlede den måske kun om at få ØKONOMIEN til at fungere igen, eller var det en blanding af alle tre (og flere med måske) synsvinkler? Og i givet fald, hvis alle disse rationaliteter var i spil samtidig, hvad lod ministeren så stå tilbage som den enkle konklusion borgeren og landmanden kunne drage

Media discourse on environmental crises in Spain

ABSTRACT. This paper presents an argumentative case study of the discursive representation of risk, responsibility and political action in the Spanish media. The study uses a critical discourse analytical approach combined with theories on risk, agency and political communication in the media. It is argued that an application of the Toulmin model is useful for eliciting systematic overall repre-sentations of responsibility and agency in environmental crises such as the mad cow crisis as well as for revealing relationships between social domains such as moral, politics, economics and science in discourse. Discourse analysis shows that in the Spanish newspaper sample the focus was on the construal of high risk and on the construal of the national Spanish politicians, the EU and the Brit-ish nation as scapegoats. No responsibility was associated with consumers or other individual players. Political action was transformed into a moral respon-sibility on the part of the national and European politicians, constrained by economic and technical-scientific reality and represented as taking place only in the public sphere. KEY WORDS: CDA, World Risk Society, argumentation, media discourse, argumentation, responsibility, political action, Spanish government, environmental crises

Olea Crøger, 2004. Lilja bære blomster i enge â Folkeminneoppskrifter frå Telemark i 1840-50-åra

Udgiverne Brynjulf Alver, Reimund Kvideland og Astrid Nora Ressem præsen­terer et kildemateriale og et stykke kultur- og kvindehistorie, der både henvender sig til forskere og til sangere. âââBag den poetiske titel gemmer der sig en indviklet historie, som gør denne udgivelse særlig bemærkelsesværdig og værdifuld. Udgivelsen har for så vidt været undervejs i 150 år, men først nu udgives Olea Crøgers folkemindeoptegnelser fra Telemarken i et samlet værk og i hendes eget navn. Olea Crøger er født i 1801 og døde kun 54 år gammel i 1855. Crøgers materiale hører til det ældste af slagsen i Norge, og udgiverne kalder hende for en pioner. Hun var ind­samler og optegner, og hun var sanger og traditionsbærer. Hun førte M.B. Landstad ind i folkeviseverdenen. Hun viste Jørgen Moe, at der fandtes en egen norsk balladetradition, som ikke blot var oversættelser af danske ballader. Og hun åbnede Telemarkens musikalske rigdomme for L.M. Lindeman