Brug af læremidler i facilitering af læreprocesser i historieundervisning: Casestudier af historieundervisning på 3. klassetrin

Didaktiske læremidler fylder meget i historieundervisning i forhold til etablering og forankring af viden i faget. Men udviklingen i faget efter folkeskolereformen i 2014 løfter spørgsmålet om elevens rolle som den lærende, herunder sammenhænge mellem lærer, læremidler og elevers læreprocesser frem på nye måder. Artiklen undersøger, hvad læremiddelbrug er, herunder hvordan læremidler som ressourcer i historieundervisning betyder noget for facilitering af elevers læreprocesser. På grundlag af learning design theory viser artiklen, at iscenesættelse af undervisningsindhold er afgørende for, hvordan elever i første omgang tolker og transformerer informationer til mening. Historielæreren adskiller sig fra læremidlet ved at kunne intervenere og respondere på udviklingen i elevforståelser, men artiklen viser også, at ingen af lærerne i to casestudier faciliterer deres elevers meningsskabende læreprocesser så langt, at elevernes egne repræsentationer af mening danner afsæt for diskussion og metareflekterende overvejelser. Det er således uklart, hvad eleverne reelt lærer

Historie er et redegørelsesfag

Historie som skolefag kan beskrives fra mange vinkler. Observerer man gennem længere tid historieundervisning og elevers skriftlige opgaver i faget, ser man, at faget bl.a. lader sig beskrive som et redegørelsesfag i både grundskolernes og gymnasiernes historieundervisning. Umiddelbart klinger betegnelsen ”redegørelsesfag” måske lidt negativt, men som artiklen her fremhæver, afhænger det af hvorledes man vælger at forstå, hvad ”redegørelse” egentlig vil sige. En pointe i artiklen er, at netop forståelsen af redegørelse i historiefaget er vigtig – dels for den faglige selvforståelse hos de som praktiserer faget, dels og i forlængelse heraf for fagets og undervisningens arbejde med diverse faglige mål vedrørende elevers dannelse, udvikling og kompetencer. Artiklen fremhæver to tilgange til redegørelse

Samarbejde og faglig progression i historiefaget mellem grundskole og gymnasium

Der ligger i overgangen mellem grundskole og gymnasium et uudnyttet potentiale, hvad angår fagligt samarbejde og didaktisk udveksling mellem historielærere. At det forholder sig således bliver særligt tydeligt, når man fokuserer på spørgsmålet om faglig progression. Artiklen problematiserer, at faglig progression ofte forbindes mere med historiefagets kronologi end med spørgsmålet om elevers kognitive bevægelser mellem vidensniveauer af gradvist stigende kompleksitet

Fortid kontra Historie

Ordet ’historie’ bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til, hvad de siger undervejs i undervisningen. Spørgsmålet er, hvad det i praksis gør ved faget, at dets hovedbegreb, historie, tillægges flere forskellige betydninger

Læreplaner er mest for nyuddannede

Det er ikke ualmindeligt, at historielærere med flere års erfaring ikke mere tager det med læreplaner så tungt. Men hvad sker der med didaktikken, hvis læreplanen gradvist tages mindre og mindre alvorligt i historielærerens arbejde

I historie lærer vi om fortiden!

En central opgave for HistorieLab er at medvirke til at styrke undervisningen i historie og andre kulturfag. For at indkredse fagets behov for historiedidaktiske tiltag, udviklings- og forskningsprojekter iværksatte HistorieLab i foråret 2015 derfor undersøgelsen Historiefaget i fokus – dokumentationsindsatsen

Redaktionelt forord

Som mennesker har vi altid brugt historie – både bevidst og ikke-bevidst. Vi bruger historie for at skabe mening og sammenhæng i vores liv, og vi bruger historie for at styrke vores argumenter til at fremme en bestemt sag. Fra den mundtlige overlevering hvor skjalde digtede om forfædres store bedrifter til vores ugentlige søndagshygge, hvor vi samles til et nyt afsnit af ’Historien om Danmark’, og fra politiske valgtaler til etiketter på marmeladeglas og smørindpakninger – således har historie altid været, vil fortsat være og vil blive anvendt i vores menneskelige fællesskab. Som sådan er det at forholde sig til det fortidige et menneskeligt eksistensvilkår, som vi ikke kan slippe uden om eller se os fri af. Med dette RADAR-temanummer ønsker vi at sætte fokus på historiebrug som et centralt begreb i historieundervisningen og ikke mindst som et fænomen, der gennem de seneste år har fyldt meget i de faglige diskussioner blandt historielærere i grundskole og på ungdomsuddannelser såvel som blandt historiedidaktikere på universiteter og læreruddannelser

Historiefagets forhold till redegörelse

The article focuses the concept of narrative (redegørelse) as it appears in teachers’ and students’ utterances in and about history as a subject matter. The main finding of the article concerns the observation that narrative on the one hand reflects a dichotomy between narrative understood as both knowledge transfer and knowledge construction. On the other hand, since history teaching is organized and regulated through ideas of cognitive taxonomy thinking and progression, narrative gets evaluated and assessed as knowledge transfer only. The article discusses the fact that narrative as knowledge construction appears in the way teachers and students reflect on subject issues meanwhile the transferring of a grand and common narrative occupy a great deal of the history teaching. In the light of a postmodern perspective, the article draws the conclusion that history as a subject matter can gain from considering its approach to narrative as knowledge construction. The findings of the article rely on thorough and in-depth analysis of teachers’ and students’ utterances transformed into speech act codes established during ethnographic field-studies in Danish upper secondary schools. In supporting the study, theorists such as J.L. Austins, Ole Togeby, Kathy Charmaz and Peter Seixas have all been helpful

Historisk bevidsthed mellem dannelse og kompetence – begrebsmæssig forandring i styredokumenter for historie i den danske grundskole

Artiklen undersøger historisk bevidsthed som begreb i Fælles Mål og tilhørende styredokumenter for historie i den danske grundskole. Artiklen sætter fokus på begrebets funktion og betydningstillæggelse som det umiddelbart iagttages efter indførelsen af kompetencemålsorienteret undervisning i 2014/15. Artiklen er optaget af hvilken betydning det har, at begrebet på én og samme tid fungerer som dannelses- og kompetencemål for undervisning, og som følge deraf undersøger artiklen, hvordan begrebet responderer på kompetencedrejningen for at bevare en funktion i læreplanen. Metodisk tager artiklen afsæt i kriterier for fokuseret kvalitativ indholds- og dokumentsanalyse (QCA) og gennemfører en tekstnær undersøgelse, der belyser iagttagelser via kognitiv taksonomisk teori om færdighed og viden (Krathwohl, 2002) samt fagdidaktisk teori om historiebevidsthed i henholdsvis genetisk snæver og analytisk bred optik (Körber, 2016). Artiklen konkluderer overordnet, at historisk bevidsthed fungerer eksplicit som både overordnet dannelsesmål, hvor det betydningstillægges som genetisk snævert historiebevidsthedsbegreb og som underordnet kompetencedimension, der, hvis det skal udtrykke nogen form for historiebevidsthed, er afhængig af indhold fra andre færdigheds- og vidensområder, end det som indgår i netop Historisk bevidsthed som kompetenceområde. Sker dette, bliver der derimod tale om en bredere forståelse af historiebevidsthed, end hvad der udtrykkes i Fagets formål, det vil sige dannelsesmålet. Begrebet forandrer endvidere tydeligt funktion og betydning gennem styredokumentteksterne. Artiklen placerer denne analyse i et nordisk forskningsfelt, der aktuelt er mindre interesseret i historiebevidsthed som dannelsesbegreb i kompetenceorienterede læreplaner

Viden mellem elev og fag – historieundervisning som dynamisk kommunikation

The article puts a fundamental focus on conceptions of knowledge in relation to history as a school subject. And in particularly the conceptions as they are reflected and expressed through history teaching and attempts to establish relations between the student and the subject matter i.e. the disciplinary basis and origin of history as school subject. The article takes a theoretical position on a problem in history teaching practice. The problem concerns an often seen accentuation of the student as a basic didactical concern in history teaching when it comes to learning subject oriented content. The article questions this approach by emphasising the important and central role that teaching plays regarding communication processes between the student and the subject. The article argues that the teaching situation regarded as communication has the ability to create links and connect between the student and the subject matter due to the fact that teaching and learning represent fundamentally different systems existing next to each other yet disconnected in teaching situations. A didactical analysis which is focusing solely on the student when discussing history teaching issues risks discussing an aspect of teaching to which there is no access. The article therefore examines how links and connections between the student and the subject matter might become possible if teaching regarded as a communication situation is aware of distinguishing between pieces of information, how this information is communicated, received and understood. An important aspect of this, concerns to what extent the process is influencing episodic or semantic student knowledge. The theoretical approach that supports the article discussion is based on concepts from systems theory and cognitive psychology