Trigeminal neuralgia - diagnosis and treatment

Introduction Trigeminal neuralgia (TN) is characterized by touch-evoked unilateral brief shock-like paroxysmal pain in one or more divisions of the trigeminal nerve. In addition to the paroxysmal pain, some patients also have continuous pain. TN is divided into classical TN (CTN) and secondary TN (STN). Etiology and pathophysiology Demyelination of primary sensory trigeminal afferents in the root entry zone is the predominant pathophysiological mechanism. Most likely, demyelination paves the way for generation of ectopic impulses and ephaptic crosstalk. In a significant proportion of the patients, the demyelination is caused by a neurovascular conflict with morphological changes such as compression of the trigeminal root. However, there are also other unknown etiological factors, as only half of the CTN patients have morphological changes. STN is caused by multiple sclerosis or a space-occupying lesion affecting the trigeminal nerve. Differential diagnosis and treatment Important differential diagnoses include trigeminal autonomic cephalalgias, posttraumatic or postherpetic pain and other facial pains. First line treatment is prophylactic medication with sodium channel blockers, and second line treatment is neurosurgical intervention. Future perspectives Future studies should focus on genetics, unexplored etiological factors, sensory function, the neurosurgical outcome and complications, combination and neuromodulation treatment as well as development of new drugs with better tolerability

Tricyclic antidepressants for migraine and tension-type headaches

Are largely beneficial, but a lack of research leaves important clinical questions unanswere

Non-classical protein secretion in bacteria

BACKGROUND: We present an overview of bacterial non-classical secretion and a prediction method for identification of proteins following signal peptide independent secretion pathways. We have compiled a list of proteins found extracellularly despite the absence of a signal peptide. Some of these proteins also have known roles in the cytoplasm, which means they could be so-called "moon-lightning" proteins having more than one function. RESULTS: A thorough literature search was conducted to compile a list of currently known bacterial non-classically secreted proteins. Pattern finding methods were applied to the sequences in order to identify putative signal sequences or motifs responsible for their secretion. We have found no signal or motif characteristic to any majority of the proteins in the compiled list of non-classically secreted proteins, and conclude that these proteins, indeed, seem to be secreted in a novel fashion. However, we also show that the apparently non-classically secreted proteins are still distinguished from cellular proteins by properties such as amino acid composition, secondary structure and disordered regions. Specifically, prediction of disorder reveals that bacterial secretory proteins are more structurally disordered than their cytoplasmic counterparts. Finally, artificial neural networks were used to construct protein feature based methods for identification of non-classically secreted proteins in both Gram-positive and Gram-negative bacteria. CONCLUSION: We present a publicly available prediction method capable of discriminating between this group of proteins and other proteins, thus allowing for the identification of novel non-classically secreted proteins. We suggest candidates for non-classically secreted proteins in Escherichia coli and Bacillus subtilis. The prediction method is available online

Støjreducerende vejbelægninger til bygader

Størsteparten af Danmarks omkring 1⁄2 mill. boliger, der er belastet med støj over den vejledende grænse på 55 dB, er beliggende i byer hvor den skiltede hastighed ligger omkring 50 km/t. Der er derfor et behov for at udvikle virkemidler, som kan reducere støjen på bygader hvor der ofte ikke er plads til opsætning af støjskærme. Trafikministeriet og Miljøstyrelsen har i en rapport fra 1998 påpeget, at støjreducerende vejbelægninger er et meget omkostningseffektivt virkemiddel. I 1990 ́erne blev der i København gennemført et forskningsprojekt, hvor drænasfalt udlagt i ét lag, blev testet på en bygade. Den oprindelige støjreduktion på 3 dB da belægningen var helt ny, var væk efter 2 år, formodentlig pga. tilstopning af porerne i belægningen. I 1998 blev et nyt projekt igangsat. I projektet videreudvikles og langtidstestes nogle nye hollandske teknologier med anvendelse af finkornet to-lag drænasfalt. Der er arbejdet med at optimere den støjreducerende effekt ved at drænasfalt i op til 90 mm ́s tykkelse med finkornede overflader. I 1999 blev en forsøgsstrækning med 3 forskellige slags drænasfalt samt en referencestrækning etableret på Øster Søgade i København. Belægningerne renses to gange årligt med højtryksspuling og efterfølgende opsugning af vand og skidt, hvilket forventes at forhindre tilstopning af belægningerne og dermed sikre en væsentlig støjreducerende langtidseffekt. Efter to år er der opnået en god støjreduktion på 4 dB. Projektet er tværfagligt og inkluderer støj, trafikteknik, asfaltteknologi, økonomi og trafiksikkerhed samt interviewundersøgelser. De første to års målinger af støj, trafiksikkerhed, beboernes opfattelse af støjreduktioner, belægningernes tilstand mv. er gennemført. I dette indlæg præsenteres resultaterne med speciel vægtning af de opnåede støjreduktioner. Projektet løber over en årrække og finansieres primært af Trafikministeriet

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt

20 procent af alle danske boliger er udsat for støjniveauer, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 dB; 6 procent er udsat for støj over 65 dB. De fleste støjbelastede boliger ligger i byer, hvor mulighederne for støjbekæmpelse er begrænset. Selv om det allerede er sket i stort omfang, kan der opnås forbedringer gennem trafikplanlægning, hvor trafikken koncentreres på enkelte overordnede veje, og i nogle tilfælde kan der opstilles støj- skærme langs disse veje. Generelt er skærme dog ikke en realistisk løsning langs veje i byer, da de dels ikke vil skærme de øverste etager i etagebyggeri, og dels hindrer krydsning af vejene. I stedet kan facadeisolering benyttes til at sikre acceptable niveauer indendørs, men så vil der stadig være proble- mer udendørs, og når folk har åbne vinduer. Det mest realistiske middel til støjbekæmpelse på bygader som alternativ eller i tillæg til facadeisolering er støjreducerende belægninger. Etlags drænasfalt er i 1990’erne blevet prøvet som middel til støjbekæmpelse på Østerbrogade i Kø- benhavn og på hovedlandevej nr. 120 mellem Viskinge og Kalundborg, [Bendtsen, 1996]. På lande- vejen, hvor hastigheden var 80 km/t, bevarede drænasfalten gennem hele sin levetid en støjdæmpning på 3 dB sammenlignet med en referencebelægning af tæt asfaltbeton. På Østerbrogade var dæmpnin- gen derimod helt væk allerede efter to år, fordi porerne i asfalten var stoppet til. I 1998 indledtes derfor et projekt med afprøvning og videreudvikling af et hollandsk koncept for støj- reducerende tolags drænasfalt, som med rensning i form af højtryksspuling og sugning skulle kunne holde sig åben også på bygader. Projektet førte i 1999 til udlægning af tre forsøgsstrækninger med drænasfalt med forskellig stenstørrelse (2/5 og 5/8 mm i øverste lag og 11/16 og 16/22 i nederste) og lagtykkelse samt en referencestrækning med tæt asfaltbeton (AB8t) på Øster Søgade i København. Et omfattende måleprogram indeholdende støj, overfladekarakteristika og trafiksikkerhed er en del af projektet, som også omfatter en før/efter-undersøgelse med spørgeskemaer af beboernes oplevelse af gener fra trafikstøj. I forbindelse med forsøget er der desuden foretaget en økonomisk sammenligning af støjdæmpning med drænasfalt, støjskærme og facadeisolering. Hele projektet og resultaterne af de første tre års målinger præsenteres i [Bendtsen, Larsen og Greibe, 2002], hvor der også findes kilder til priser og støjdæmpninger, som benyttes i de økonomiske beregninger

Guideline on the use of onabotulinumtoxinA in chronic migraine. a consensus statement from the European Headache Federation

OnabotulinumtoxinA is being increasingly used in the management of chronic migraine (CM). Treatment with onabotulinumtoxinA poses challenges compared with traditional therapy with orally administered preventatives. The European Headache Federation identified an expert group that was asked to develop the present guideline to provide recommendations for the use of onabotulinumtoxinA in CM. The expert group recommend onabotulinumtoxinA as an effective and well-tolerated treatment of CM. Patients should preferably have tried two to three other migraine prophylactics before start of onabotulinumtoxinA. Patients with medication overuse should be withdrawn from the overused medication before initiation of onabotulinumtoxinA if feasible, if not onabotulinumtoxinA can be initiated from the start or before withdrawal. OnabotulinumtoxinA should be administered according to the PREEMPT injection protocol, i.e. injecting 155 U-195 U to 31-39 sites every 12-weeks. We recommend that patients are defined as non-responders, if they have less than 30% reduction in headache days per month during treatment with onabotulinumtoxinA. However other factors such as headache intensity, disability and patient preferences should also be considered when evaluating response. Treatment should be stopped, if the patient does not respond to the first two to three treatment cycles. Response to continued treatment with onabotulinumtoxinA should be evaluated by comparing the 4 weeks before with the 4 weeks after each treatment cycle. It is recommended that treatment is stopped in patients with a reduction to less than 10 headache days per month for 3 months and that patients are re-evaluated 4-5 months after stopping onabotulinumtoxinA to make sure that the patient has not returned to CM. Questions regarding efficacy and tolerability of onabotulinumtoxinA could be answered on the basis of scientific evidence. The other recommendations were mainly based on expert opinion. Future research on the treatment of CM with onabotulinumtoxinA may further improve the management of this highly disabling disorder