Posttraumatisk vækst: Et kritisk review over problemer med de nuværende målinger af begrebet

Forskning inden for posttraumatisk vækst (PTG) er i dag karakteriseret ved divergerende forskningsresultater, som har gjort det vanskeligt at drage en kohærent lære om fænomenet. Nærværende artikel er et kritisk review over publicerede artikler fra 2004 til 2010, som omhandler validiteten af de nuværende målinger af PTG, med særligt fokus på de kvantitative skalaer, der oftest anvendes til at måle PTG: Post Traumatic Growth Inventory (PTGI) og Stress Related Growth Scale (SRGS). Begge skalaer har vist acceptabel reliabilitet, men der er en række bekymringer vedrørende deres validitet. Nærværende review identificerer seks validitetsproblemer med de nuværende målinger af PTG og lægger op til en kritisk diskussion om validitetsforbedrende tiltag i forhold til fremtidig forskning i PTG

Livsmening, krise og optimisme under COVID-19-epidemiens første nedlukning: Artikel 6

I denne artikel undersøges det, hvorvidt COVID-19-krisens første nedlukning har påvirket danskernes eksistentielt i form øget oplevelse af mening i livet og eller givet anledning til eksistentiel krise, samt om bestemte karakteristika er forbundet hermed. Vi fandt, at et stort flertal gav udtryk for håb og tillid til sekulære ressourcer såsom videnskaben, myndigheder, og menneskeheden, også blandt personer med en stærk religiøsitet. En fjerdedel af deltagerne gav udtryk for at opleve mere mening i livet, mens en fjerdedel gav udtryk for eksistentiel krise. Særligt unge gav udtryk for både øget meningsfuldhed, men også øget krise. Angivelse af krise var kraftigt korreleret til dårligere mentalt velbefindende, men også til frygt for smitte samt lavere uddannelse og indkomst, hvilket indikerer at personer med færre socio-økonomiske ressourcer synes at være mere sårbare i en krisetid som denne

’Rigtige mænd’ på retræte? Bygningshåndværkeres sociale køn og forestillinger om tilbagetrækning

Later life processes of withdrawal from the labour market are gendered – but often we only focus on sex differences between men and women thereby underestimating the importance of the gender and excluding discussions of non-structural causes of withdrawal behavior. The purpose of this paper is to examine gender differences among male construction workers asking whether differences in gender identity and gender ideals translate into differences in expected retirement age and type of withdrawal from the labour market as well reasons for this withdrawal? The data used for the paper stems from a random sample of male construction workers aged 50+ years (N = 1,760) who were asked about their retirement plans and expectations of withdrawal from the labour market as well as aspects of their gender identity and gender ideals. The results show that gender in different ways is associated with expectations of withdrawal – and in some respects so strongly associated as self-rated health. As the study group consists of a relatively homogeneous group of men, we would expect to fi nd even greater gender differences if we examined the problem in a random sample among all men in the labor market. We fi nd that, men with more traditional gender ideals (for example, that men ought to be the main provider of their family) are more likely to expect to leave the labor market for health related reasons than men who abandon such ideals. And men who identify more strongly with traits traditionally associated with femininity (for example, being ‘loving’ and ‘gentle’) are more likely to expect to leave the labour market in an effort to spend more time on family as well as on leisure time activities. The study therefore points out that even men in one of the most male-dominated industries are more heterogeneous than they are often portrayed, and it could therefore be argued that for this reason one should create better opportunities to gradually withdraw from the labor market to give way to these elements of life especially in the transition phase between being full time employed and retiring completely.Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en kønnet proces, men ofte fokuserer forskning kun på forskelle mellem mænd og kvinder. Dermed negligeres betydningen af maskulinitet, ligesom det vanskeliggør at sætte fokus på ikke-strukturelle faktorer for tilbagetrækningsadfærd, der har en kønsdimension. Formålet med denne artikel er at undersøge forskelle i maskulinitet i en gruppe af mandlige bygningshåndværkere: er forskelle i kønsidentitet og kønsidealer associeret med forskelle i forventninger til tilbagetrækningsalder, former for tilbagetrækning samt årsager til at forlade arbejdsmarkedet? Spørgsmålene undersøges ved hjælp af en tilfældig stikprøve af mandlige bygningshåndværkere i alderen 50+ år (N = 1,760), som blev spurgt om deres forventninger til tilbagetrækning ligesom aspekter af deres kønsidentitet (Bem Sex Role Inventory) samt kønsidealer (Male Role Norms Inventory-Revised) blev målt for at afdække forskelle i socialt køn mellem mændene. Resultaterne viser, at socialt køn på forskellig vis er associeret med forventninger til tilbagetrækning – og i visse henseender har sammenhængen en størrelse, der er lige så stor som den, der fi ndes mellem tilbagetrækning og selvvurderet helbred

Følelser i sundhed og sygdom - genbesøgt

Er mennesket grundlæggende styret af fornuft eller følelse? Det ældgamle spørgsmål: Er følelser konstruktive størrelser eller uhensigtsmæssige forstyrrelser i et menneskeliv? Hvordan beriger følelserne vores liv, og spiller de en rolle i vores sundhed og sygdom? . I Jane Austens roman Fornuft og følelse, som finder sted i den engelske overklasse i forrige århundrede, udspilles et drama om betydningen af fornuft og følelse i tilgangen til livet og kærligheden. Dilemmaet mellem fornuft eller følelse illustreres ved at portrættere storesøsteren Elinor Dashwood, som lader sig lede af fornuften og lillesøsteren Marianne Dashwood, som er impulsiv og i sine følelsers vold. I lyset af dette dilemma udspindes en kærlighedshistorie om kvindernes tilgang til livet og deres relationer, og det giver brændstof til handlingen, at netop følelserne enten får overtaget eller bliver behersket og undertrykt.Det grundlæggende spørgsmål om fornuft og følelse har dannet baggrund for dette temanummer, og en række professionelle og forskere med forskellige disciplinære baggrunde belyser med deres bidrag en række dimensioner og aspekter af emotioner eller her benævnt følelser; deres rolle i nutiden og i forhold til individ, relationer, sygdom og samfund

Helbred og trivsel: Artikel 5

ENGLISH ABSTRACT: During the first COVID-19 lockdown, public health officials and political decision makers were aware that the lockdown would have some sort of psychological repercussion, but it was totally unknown what reactions the disease would evoke. This article investigates how the physical and mental health (well-being) were affected. Data from the COVID-19 survey indicate that negative consequences were uneven distributed in the population with especially young women, but also young men reporting alarming degrees of low well-being. DANSK RESUMÉ: Gennem første COVID-19 nedlukning i foråret 2020 var det endnu helt ukendt, hvilke reaktioner sygdommen ville fremkalde. Denne artikel undersøger, hvordan det fysiske og psykiske helbred (trivslen) blev påvirket. Den fremhæver, hvordan især de negative påvirkninger ramte befolkningen skævt, og at særligt de unge kvinder, men også unge mænd rapporterede mistrivsel i alarmerende omfang. &nbsp

Den Jyske Historiker 93: Mødet med den europæiske jungle. National strategi og identitet i dansk europapolitik 1945-2000

Anmeldes af Lizanne Wilken &nbsp

PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER HOS SPÆDE OG SMÅBØRN – epidemiologiske aspekter

Udviklingen inden for spæd- og småbarnspsykiatri i de sidste årtier har medført, at der i dag er international konsensus blandt klinikere om eksistensen af psykopatologiske tilstande hos selv helt små børn. Systematisk forskning inden for området har hidtil været sparsom, og der mangler viden om basale epidemiologiske aspekter. Aktuel forskning fra spæd- og småbarnspsykiatrisk afsnit Glostrup, Københavns Universitetshospital fokuserer på DEVELOPMENTAL EPIDEMIOLOGY for hermed at øge det videnskabelige grundlag for forebyggelse og behandling tidligt i barndommen. Denne artikel sammenfatter resultater fra aktuelle studier af psykiske helbredsproblemer hos spæde og småbørn med fokus på diagnostiske metoder og epidemiologiske forhold: incidens, prævalens og risikofaktorer. De foreliggende forskningsresultater viser, at der findes metodemæssigt holdbare diagnostiske instrumenter, som tillader sammenligning mellem kliniske og epidemiologiske studier. Undersøgelser af henviste 0-3-årige viser, at et stigende antal børn henvises pga. egne psykiske vanskeligheder, at der er signifikante forskelle i psykopatologi mht. alder og køn og at komorbide relationsforstyrrelser er hyppige. Blandt børn fra den generelle befolkning viser resultater fra Copenhagen Child Cohort CCC 2000 blandt andet, at prævalens, diagnostisk fordeling af psykiske helbredsproblemer og associerede risikofaktorer hos 1½-årige børn er analoge til fund fra studier af ældre børn. Perspektiverne ved de aktuelle forskningsresultater er påpegningen af den tidlige manifestation af biologisk og psyko-social risiko og identificeringen af potentielle fokusområder for forebyggelse

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? En diskussion om fagpersoner skal adressere tro og eksistentielle te-maer i samtale og behandling af personer i livkrise

I mit arbejde som psykolog i sygehusvæsnet støder jeg på mennesker, der er ramt på eksistensen, når de oplever at kroniske smerter sætter en barriere for deres håb og drømme for livet. Indimellem bliver åndelige og eksistentielle spørgsmål udtalt i terapien, men oftest ikke. Måske fordi den sundhedsfaglige ramme, som jeg møder patienterne i, ikke fordrer en åbenhed om disse spørgsmål. Litteraturen peger ellers på at åndelig og eksistentiel lidelse i høj grad er forbundet med fysisk, psykisk og socialt helbred og velbefindende. Litteraturen finder også, at sundhedspersonale ofte undlader at adressere dette på grund af blufærdighed, mangel på tid eller en oplevelse af manglende færdigheder til at tage den svære samtale. Artiklen sætter fokus på spørgsmålet om sundhedspersonale skal spørge ind til samt inddrage patientens/klientens åndelige og eksistentielle overvejelser i forbindelse med livskriser som alvorlig sygdom. Der præsenteres forskellige mulige måder dels at opspore åndelig og eksistentiel lidelse, og rationalet for at inddrage en persons tro i behandling diskuteres