Collective Institutionalist Structures and the Need for Change:Changing Conditions for Economic Interest Organizations

Paper for presentation at the RIN Conference on ‘Institutionalization, Institutional Change and Institutional Theory’ at Roskilde University, the 26 and 27 November 200

A Novel Calculus? Institutional Change, Globalization and Industrial Conflict in Europe

Collective industrial conflict in Europe has declined dramatically since the 1970s. This decline is the result of significant changes in institutional factors, influencing the calculations of employees and their organizations when considering strike action. Declining union density and changes in market protection seem major influences, while institutional and legal changes are important explanations of persistent major inter-country variance. This indicates a novel industrial conflict calculus for employees, which entails a more restricted use, but not the withering away of the strike

Ude eller hjemme?

Holdninger blandt danske økonomer til udstationering og til arbejde i udlandet Denne artikel har danske privatansatte økonomer som fokus. Mere præcist deres holdninger til at arbejde i udlandet. Artiklen er baseret på en bred medlemsundersøgelse i Civiløkonomernes arbejdsløshedkasse (CA) i 2000, og den viser en overraskende positiv holdning til udstationering iblandt økonomerne. Holdningen er stærkest blandt de yngre og blandt personer med tidligere erfaringer fra udlandet og arbejdsløshed. Det står noget i kontrast til det billede som tegnes inden for international forskning. Der er ikke noget, der tyder på, at danske økonomer skulle følge mere snævre egeninteresser og dermed blive hjemme og satse på den korteste vej opad i virksomhederne. De tager i stort omfang ud og de ser ud til at have positive erfaringer med det.

Tolkninger af vilkår og situationer i arbejdslivet

Artiklen rejser spørgsmålet om arbejdslivets deltageres egne refleksioner over forholdet mellem rational choice overvejelser og sociale normer, dvs. mellem optimering og gruppepres. Hardcore økonomisk teori lægger hovedvægten på optimering, mens sociologi og organisationsteori lægger hovedvægten på sociale normer og institutionalisering. Artiklen her tager – med udgangspunkt i forfatterens teoretiske og empiriske forskning – det standpunkt, at begge faktorer har betydning i arbejdslivsadfærden, men at den adfærd, der indiceres af sociale normer undertiden kan være konvergent med, undertiden være divergent med den, der indiceres af sociale normer, undertiden i et ret komplekst forhold. Opgaven for arbejdslivsforskningen og for virksomhedens ansatte og ledere er bedre at forstå dette komplekse samspil, da en bedre forståelse heraf også letter intervention

Rational Choice og socialt-normative aktørmotiver i arbejdslivet - en kritisk revision af den klassiske visdom

Rational choice and social normative actor motives at work: a critical revision of received wisdom This article challenges the received wisdom’ of human relations theory from Mayo to present day organization theory, and that of sociological theory in general that has regarded workers’ social motivations and social norms as being opposed to rational choice types of motivation. Through a critical re-reading of classical studies in indus-trial sociology (including the Hawthorne experiments by Roethlisberger and Dickson, the Luton studies by Gold-thorpe, Lockwood and colleagues and Burawoy’s Manu-facturing Consent), it is shown that workers on the floor shop in these studies had mixed motivations, that is, they applied social-normative motivations for only some of their actions. These social normative motivations diverged at times from rational choice motivation, but at other times converged with the workers’ rational choice motives. The critical review of the literature shows that not only do workers have both types of motivation, but that they actively and reflectively choose between them in concrete situations, and that these choices are often based on a reasonable level of information. Modern organization theo-ry then throws the baby out with the bath water in its critique of rational choice actor motives. Rational choice and social normative motives supplement each other in understanding workers’ behaviour

Årsbonus som incitamentløn: Bedre indsats eller større splittelse?

Formålet med artiklen er at belyse udbredelsen af årsbonus som incitamentløn blandt danske lønmodtagere i den private sektor samt især at belyse nogle effekter af årsbonus på oplevet fairness, på tilfredshed med løn og job og på selvrapporteret arbejdstid. Som forskningsdesign er valgt en stor kvantitativsurveyundersøgelse, omfattende et randomiseret udvalg af 1.706 lønmodtagere inden for undersøgelsens univers (svarprocent: 84,0). Design for dataanalyse var multivariat logistisk regression. Undersøgelserne viste, at årsbonus – som rapporteres af knap hver fjerde privatansatte – har en positiv effekt på medarbejdernes opfattelse af, om virksomheden optræder fair over for dem (44 versus 31%), at effekten på tilfredshed var svagt positiv, mens effekten på den reale arbejdstid var positiv (44 versus 41 timer om ugen). Resultaterne indikerer, at årsbonus har en positiv effekt på medarbejdernes opfattelse af, om virksomheden optræder fair, har en klar og positiv effekt på den reale arbejdstid, samt at den ikke undergraver tilfredsheden

Asymmetri eller quid pro quo? : Magtforskelle i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor

Er forhandlingsrelationerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere asymmetriske, dvs. har arbejdsgiverne altid overmagten, fordi en arbejdskonfl ikt altid er gratis for dem? Eller gælder det omvendt, at forhandlingerne har karakter af ”quid pro quo” (noget for noget), dvs. at begge parter, også arbejdsgiverne, må give reelle indrømmelser for at nå til et forhandlingsresultat, parterne kan acceptere? Det blev i forbindelse med de meget dramatiske overenskomstforhandlinger i 2018 (OK18) fremhævet, at magtforholdet i forhandlingerne var påvirket af, 1. at staten både er arbejdsgiver og lovgiver og derfor kan gennemtvinge en løsning og standse en evt. arbejdskonflikt, og 2. at arbejdsgiver ikke har et økonomisk tab ved en eventuel arbejdskonflikt (strejke eller lockout), i modsætning til lønmodtagerne, hvis strejkekasser tømmes under konflikten. På det private arbejdsmarked lider begge parter økonomiske tab ved en arbejdskonflikt, stort eller lille, og magtbalancen mellem parterne er derfor som udgangspunkt mere ligeligt fordelt end i den offentlige sektor. I forbindelse med det mindre dramatiske forløb i 2021 har synspunktet dog været mindre fremherskende