Team var svaret - men hvad var spørgsmålet? En dokumentationsanalyse af baggrunden for indførelsen af team i erhvervsskolesektoren. Et bidrag til TIT-projektet. Juni 2014

Dette arbejdspapir omhandler indførelsen af teams i erhvervsskolesektoren med fokus på de tekniske skoler. Arbejdspapiret indgår som en del af forskningsprojektet ”Trivsel i Teams” som er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfondet og som tager udgangspunkt i studier af tre forskellige områder: psykiatrien, erhvervsskolerne og rådgivende ingeniørfirmaer

Gender and Working Life

Analysis of occupational segregation by sex and gendered practices in the workplace are complex, multidimensional and contested fields of research and academic discourse. Since the 1960s, we have seen a rapid growth in both quantity and quality of academic work in this field. Earlier simplistic main (male) stream as well as straightforward feminist explanations has been roundly criticised and deconstructed. It is now clear that the study of gender relations in working life is far more complicated than it was believed decades ago. The central question in gender research is how gendered structures – in which men in general have more power, more prestigious positions and higher pay – are reproduced in a world in which demography, economy, production, education and therefore society and family have changed over time. Nordic countries represents an interesting geographical arena to examine gender relations in working life, because many factors, which have been seen in other countries as causes for female subordination, appear in other forms. At present, the labour force participation rate of women in Nordic countries is nearly equal to that of men, but there are still substantial differences. Women are better educated than men, and also, to a large extent unionised. Although these factors make Nordic women stand out globally, gender equality at work or at home has not yet been achieved. The male breadwinner is still a societal norm and a construct, which conditions the behaviour of organisations and individuals in many circumstances in working life. This influence can be obvious or obscure. From the 1990s, research has turned to focus also on the fate of the male workforce during deindustrialisation and global restructuring. Participation rate of men in gainful employment have diminished in all industrialised countries (Crouch; 1999, Walby; 1997). Nordic countries are not an exception to this trend. Men’s difficulties to adapt to a new service- and care society offers new perspectives on the rigid gendered segregation of industries and occupations in Nordic countries (Bergholm; 2011.) (...

Diskurser om lærerteam på erhvervsuddannelserne

F or the Danish vocational education and training sector (VET), the 1990s were characterized by a rejection of traditional views of learning and teaching. This meant that the role of the teacher in vocational education was subject to demands that they reinvented themselves. This requirement for change was mainly expressed as a rejec- tion of what was then termed the ‘private practise vocational teacher’. This approach to teaching was described as irrelevant and outdated. In extension the demand was for it to be replaced by ‘the team teacher’ This paper examines the discourses related to the introduction of the concept of ‘team teacher’ within the context of Danish vocational education. More specifically, I examine to what degree and in which manner the specific discourses drew on more general discourses which had, at that time, attained a hegemonic status. This partly concerns the discourse of modernising the public sector, i.e. a discourse about leader- ship, management, and organisation, in the form of New Public Management (NPM) but also partly a discourse about pedagogy, which shifted the responsibility for learning from the teacher to the student, so that the teacher’s role came to be the facilitation of learning opportunities rather than teaching as such. The paper argues that the term ‘team-teacher’ originally came from the formal school sector in the education system where a more individualistic perception of learning had gained a hegemonic status. This was never to the same extend the case in the Danish vocational sector. The concept nevertheless turned out to be effective as a means to undermine traditional under- standings of what characterizes a VET-teacher. But as the paper also argues it was only when the discourse of modernization and the concept of New Public Management was questioned in 2007 that an opportunity was opened for discussions relating to more traditional ways of understanding the rela- tionship between teacher and student.Teamet er i de sidste 20 år blevet fremhævet som den eneste legitime måde at organisere undervisere på i bla. folkeskolen og gymnasiet. Ikke mindst er teamet blevet fremhævet som et positivt alternativ til den fagprofessionelle lærer. Sidstnævnte er søgt delegitimeret under betegnelsen 'den privatpraktiserende lærer'. Men idealtypen 'den privatpraktiserende lærer' er ikke genkendelig på erhvervsuddannelsesområdet i samme omfang som i folkeskolen og i gymnasiet. Erhvervsuddannelserne - især de tekniske - er rundet af en anden pædagogisk tradition, og lærerne har en anden uddannelsesmæssi

Erhvervsuddannelserne — et forsømt forskningsområde

Interessen for at forske i erhvervsuddannelserne har været ringe i sammenligning med den interesse, henholdsvis folkeskolen og de almene gymnasium har været genstand for. I dag oplever den erhvervspædagogiske forskning imidlertidet opsving, som har sammenhæng med en øget interesse for de læreprocesser, der foregår uden for skolens institutionelle rammer. I denne artikel gøres der status over den hidtidige forskning. Med udgangspunkt heri peges der på relevante fremtidige forskningsområder

Mellem drømme og realiteter — tre historier om at uddanne sig til møbelsnedker

I denne artikel undersøges den rolle, erhvervsuddannelserne fra uddannelsesplanlæggernes side blev tiltænkt i efterkrigstiden. Disse forestillinger perspektiveres af tre forskellige fortællinger om, hvordan et uddannelsesforløb indenfor møbelsnedkerfaget kunne opleves i henholdsvis 1960'erne, 1980'erne og i 2006. Ideen med at anvende livshistoriske interview er, at gøre det personlige og subjektive til et historisk studieobjekt og dermed undersøge et væsentligt aspekt, som hidtil har været relativt underprioriteret i studier af efterkrigstidens uddannelseshistorie

The danish vocational education and training system in the 19th and 20th century

This article analyzes the development of Vocational Education and Training (VET) in Denmark. It traces the characteristics of the Danish VET system of today back to the late 19th century. It was during this period that the control of the guilds over apprentices was replaced by a free market model and later by legislative regulations. Parallel to this development, the masters began to engage in the liberal education of their apprentices. Later, this involvement was institutionalized by giving the social partners a central role, alongside the Ministry of Education, in the management of the VET system. With the introduction of new VET legislation in 1956, the dual system was introduced, combining workplace training with practical and theoretical school-based training. Although workplace training today comprises 2/3 of vocational education and training, the introduction of daytime school-based training signaled the beginning of a process in which the VET system became more and more integrated in the general educational policy of the country. The article illustrates how this has forced the VET system to adapt to changing political strategies in ways which do not necessarily reflect problems inherent to the VET system itself. The strategy of education for all is considered as an example.El presente trabajo analiza el desarrollo de la formación profesional en Dinamarca. Explica las características del sistema VET que se han ido conformando desde finales del siglo XIX. Fue en esa etapa en la que se produce el cambio de un sistema de control profesional de carácter gremial a otro basado en el mercado laboral. En paralelo a este proceso, los «maestros» van a comenzar a implicarse en la educación liberal de sus aprendices. Más tarde, esta implicación adquiere dimensión institucional para dar paso a un mayor peso de los agentes sociales, junto con el Ministerio de Educación, en el control y desarrollo del sistema VET. La regulación normativa de 1956 establece el «modelo dual» que combina formación en el puesto de trabajo con elementos prácticos y teóricos de formación basados en la escuela. Aunque la formación en puesto de trabajo comprende actualmente las dos terceras partes de la «educación vocacional», la introducción de la formación basada en la escuela significa el inicio de un proceso en el que el sistema VET se integra en las políticas generales de educación en Dinamarca. El artículo ilustra cómo este proceso ha forzado al sistema VET a adaptarse a los cambios políticos, lo que indica que no necesariamente se ponen de manifiesto los problemas propios del sistema VET. La estrategia de la «educación para todos» se considera como un ejemplo de este planteamiento

Læringsmuligheder i skole og praktik

De senere år er der i kølvandet på det paradigmeskift, der går under betegnelsen "fra undervisning til læring" blevet sat spørgsmålstegn ved værdien af den skolebaserede undervisning og viden. Til gengæld er der øget fokus på det læringspotentiale, som arbejdslivet rummer. Denne tendens gør sig også gældende inden for den erhvervspædagogiske forskning, hvor den går under betegnelsen "rehabilitering af mesterlæren". I modsætning hertil blev undervisningen på erhvervsskolerne op gennem 1980'erne betragtet som et progressivt modstykke til mesterlæren. I denne artikel, der omhandler de merkantile erhvervsuddannelser, sættes disse to positioner i perspektiv via en analyse af elevers og oplæreres syn på læring i henholdsvis skole og praktik

Udviklingslinjer og forandringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik

I 2019 er det 25 år siden den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor gjorde sit indtog i Danmark med Nyrups arbejdsmarkedsreformer fra 1994 som startskuddet. Her skete der et skifte eller en forskydning fra en passiv til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor pligt til aktivering blev koblet med retten til at modtage ydelser under ledighed. Dette skifte skete ikke blot i en dansk kontekst, men var en del af en større international trend, der også vandt indpas i en række andre lande og som internationalt er kendt som et skifte fra ’welfare’ til ’workfare’, altså fra forsørgelse til aktivering (Torfing, 2004). Den variant, der opstod i Danmark, fokuserede både på at opkvalifi cere og motivere arbejdsstyrken (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2017, s. 17-18) og baserede sig derfor både på det, der betegnes som en ’human capital’ strategi (hvor styrkelse af kompetencer er i centrum for indsatsen) og en ’workfirst’ strategi (hvor styrkelse af motivationen til at tage arbejde er i centrum for indsatsen), mens andre lande fulgte ’work-first’ strategien mere stringent (Torfing, 2004). Udover sådan et fokusskifte dannede arbejdsmarkedsreformerne i 1990’erne også rammen om ændringer i selve implementeringen og styringen af området, bl.a. ved en decentralisering af indsatsen og ved nedsættelse af arbejdsmarkedsråd med partsindflydelse (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2017, s. 17)