Computers in Psychiatry

Within psychiatric research, the field of 'technotherapy' has been centred primarily on attempts to assess the computer as a treatment tool. The situation of daily clinical usage is, however, often ignored within such research, as for instance in controlled clinical trials. Our empirical study illustrates how health professionals and clients use different concepts of science and health in the attempts of formulating standards for using computers in psychiatric practice. The psychiatrists at a major psychiatric hospital decided and justified clients' use of computers on the basis of a 'techno-medical' quality assurance. At the same hospital the occupational therapists stressed the improvement of social relations as a treatment goal. And, at a psychiatric outside clinic the clients used concepts of 'normality' for articulating quality in computer use. Our study exemplifies how the use of computers is a multifaceted 'performance'. What is called for is a kind of research not limited by artificial borders of 'the context' and the 'user-perspective'. In much humanistic research as well as in action research concepts of 'context' and 'user-perspective' imply a somehow romantic view on practice as pure and uncontaminated by the outside world contrasted to a 'general' or an 'objective' way of knowing the world. These sharp distinctions were however difficult to maintain in our study, where health professionals and clients took local contingencies into account when they interpreted computer use, while they simultaneously drew on a socio-historical reservoir of resources

TRÆTHEDENS HISTORIE.: Et eksempel på et forskningsemne for den humanistiske sundhedspsykologi

The history of fatique shows how the »human motor« without fatigue became an ideal for the burgeois in the industrial upstart. To day the syndrome of chronic fatigue is prevalent among people in work-rehablitations. They are in search of an organic diagnosis and a case shows how they resist a psychological understanding of their situation. The humanistic approach within health psychology have as an central theme the understanding of this complex field of illness and disease.Feelings of fatigue: Asthenia, anergy, tiredness, weariness, languor, lassitude, depression, melancholia, acedia, aparthy, intertia, aboulia, lethargy, exhaustion, vecordia, tediousness, ennui, debility, lack of vitality, lack of vigour, pusillanimity, adynamia, boredom, feebleness, failing of strength, hyperaesthesis, irritability, ahedionia, »being out of sorts«, »out of being«, »feeling knackered« and »down in the dumps«. (Berrios 1991: 369). Ud fra et historisk materiale og en aktuel case om træthed, bliver der givet en karakteristik af den humanistiske del af sundhedspsykologien. Den historiske gennemgang af træthed viser bl.a. hvorledes det blev til et begreb til at forstå det industrielle menneske; en krop uden træthed blev et ideal for borgerskabet. I dag er det såkaldte kroniske træthedssyndrom karakteristisk for en række revalidenter, som er på jagt efter en organisk diagnose. En case illustrerer, hvorledes disse patienter er imod en psykologisering af deres situation. Træthedens historie viser, hvorledes symptomet placerer sig i spillet mellem den folkelige og den professionelle opfattelse. Den humanistiske del af sundhedspsykologien har til hensigt at forstå dette komplekse felt som et hele uden at ideologisere enten den ene eller den anden af positionerne

PSYKOSOCIALT ARBEJDE MED VOLDENS OFRE.: En udfordring for den traditionelle terapeutrolle

På baggrund af et materiale fra Colombia og Peru gives der eksempler på, hvorledes den politiske og kulturelle kontekst giver forskellige fom1er for psykosocialt arbejde med krigens overlevere. I Colombia er befolkningen meget interesseret i psykoterapi, hvorimod den i Peru har en anden holdning. PTSD-diagnosen, vold og kulturelle udviklingsbegreber gennemgås med konkrete eksempler fra den latinamerikanske Violencia forskning. Kun ved at se PTSD-diagnosen og den såkaldte kriseterapi i både et historisk og et aktuelt lys og ved at analysere deres i-tale-sættelser, vises det hvorledes, der kan være helt forskellige holdninger til psykologrollen og den dermed beslægtede holdning ti/forsoningen efter krig.Examples are given from Colombia and Peru on how the political and cultural context gives different forms for psychsocial work with the survivors of state organized violence. In Colombia the people are very interested in psychotherapy, whereas people in Peru do have an almost opposite attitude. The PTSD-diagnose, conceptsof violence and cultural development are given along with concrete examples from the Latinamerican Violencia studies. Only by relating the PTSD-diagnosis and the crisis-intervention treatment with an analysing ofthe historical and actual context in an linguistic reference, it can be understood why different roles for the psychologist are given and thereby different ways ofreconciliation

NÅR SELVOPLEVELSEN ERSTATTES AF KROP OG ÅND. Om tibetanske flygtninges ukuelighed

For mange i Vesten er buddhismen blevet til et romantisk idealbillede på opnåelse af lykke og harmoni. Men tibetanske flygtninge er ikke specielt lykkelige og falder uden for den moderne såkaldte »positiv psykologi« om lykke og sundhed. De omskriver snarere deres lidelse i en ukuelighed, som bygger på, at de ikke har et begreb om et selv, men erstatter det i andre begreber om tilknytning, krop og spiritualitet. Den tibetanske anderledeshed med sit særlige udgangspunkt i den buddhistiske spiritualitet, skaber nogle specielle former for lidelse, som ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre. Tibetanerne giver lidelsen en form for embodyment, som kan rumme en kompleksitet af mind/body i en kulturel og politisk kosmologi

NARRATIVITET OG GRUNDMETAFORER I PSYKOTERAPI

And overview of the status of narratology and the so called Folk Psychology in psychology and psychotherapy are given. Despite of the huge amount of theoretical considerations within the field only few concrete methodological presentations are existing. Root metaphors are introduced as simple concepts to analyse psychotherapy.On a concrete material of patients and therapists the differences between root metaphors of the two parties are given. The metaphors of development and maturing are mostly used of the professionals and might reflect and dominant and colonialistic attitude of the therapists, against which the clients defend themselves."Sproget er en krystal, som forebygger mod, at vores oplevelser bliver et spejl af naturen" (Rorty 1979). Der gives en oversigt over narratologien og den såkaldte folkepsykologis status indenfor psykologiens og psykoterapiens historie. Men på trods af den meget store teoretiske produktion, der findes indenfor emnet, er der påfaldende få konkrete metodeovervejelser. Grundmetaforer (root metaphors) introduceres som et begreb, der kan bruges til analysen af psykoterapi. På et konkret materiale af klienter og deres terapeuter vises det, hvorledes parterne anvender forskellige grundmetaforer for det psykoterapeutiske arbejde. Terapeuterne bruger metaforer om udvikling, modning og vækst til forskel fra klienterne, som formulerer sig mere konkret og snævert. Måske er det et udtryk for, at klienterne beskytter sig mod terapeuternes tilsyneladende kolonialistiske begreber om, at klienten skal udvikle sig fra et lavere stade til et højere

UBEVIDST INTELLIGENS

En anmeldelse af Ole Vedfelt: Ubevidst intelligens. Du ved mere end du trorGyldendal, 2000.En anmeldelse af Ole Vedfelt: Ubevidst intelligens. Du ved mere end du trorGyldendal, 2000

Adskillelse eller isolation: En kulturpsykologisk analyse af Jonestownmassakren

When a community seperates itself from society, its survival depends on a delicate balance between separation and isolation. The case to be presented here is the Jonestown Colony in Guyana, visited by the author shortly before its collective suicide. The selfdestruction is analyzed in terms of the psychology of large groups. Within the camp, incestuous relationshipsflourished, and there were unresolved conflicts between individuation and assimilation. It developed to a »greedy institution«, with the leader as the absolute power centre. Isolation, an apocalyptic ideology, and a loss of history, all contributed to the destructionof the cultural Matrix.Når en storgruppe adskiller sig fra storsamfundet, er dets overlevelse betinget af at kunne adskille sig uden at blive isoleret. Ud fra et ophold i Jonestown-kolonien i Guyana kort tid før den begik kollektivt selvmord, analyseres de storgruppefænomener, der betingede afviklingen. Sekten var præget af incestuøse forhold og af uløste konflikter mellem individuation og separation. Lejren udviklede sig til en »grådig institution«, hvor lederen blev lejrens totale magtcentrum. Den totale isolation, de apokalyptiske fortolkninger og det historieløse gav dårlige betingelser for at formulere en kulturens Matrix som overlevelsesesmekanisme

HVEM VED MEST OM TIBETANSK BUDDHISME?

Tak for en grundig og fagligt gennemarbejdet reaktion på min artikel. Replikken har mange referencer til kilder, som modbeviser mine påstande. Ofte fremlægges de med citater og tekstnære kommentarer, sådan som det skal gøres, når det er veludført akademisk arbejde. Dermed får de i sig selv en autoritet, som umiddelbart sætter dem tættere til en tibetansk realitet end mine referencer og kommentarer

SPIRITUELATTACHMENT. Eksempler på immatriel tilknytning og non-attachment

Tilknytningsforskningen har været domineret af et personorienteret fokus og kun få psykologer og psykiatere har givet opmærksomhed til immateriel og spirituel attachment. Forskellige historiske eksempler på isolation fra andre personer, »solitude« og ensomhed bliver givet som en introduktion til et kulturpsykologisk perspektiv på tilknytning. Den spirituelle attachment illustreres med interview med benediktiner nonner i cølibat og det konkluderes at solitude og cølibat har sin basis i en sikker en personorienteret tilknytning, men i spiritualiteten bliver andre former for interrelationer dannet; såkaldt spirituel attachment. Buddhismen og dens form for ikke-attachment introduceres som et eksempel på et andet syn på selvets psykologi og dets forhold til andre betydende personer

SUNDHEDSPSYKOLOGI & HUMANIORA Bidrag til en ny praksis og videnskabelighed for sundhedsprofessionelle

Det er blevet konventionen at forholde sig kritisk til lægevidenskaben og fremhæve nødvendigheden af at indtage en humanistisk holdning. Forfatterne til denne artikel har samlet en lang række eksempler på den retorik, som denne humanistiske holdning har givet, og har kritiseret den psykologiske sundhedsforskning for at være af for dårlig kvalitet (Elsass & Lauritsen 2006). I det følgende vil der blive givet nogle eksempler fra dette arbejde på, hvorledes feltet om »kommunikation og konsultation« mangler nogle grundlæggende diskussioner