Tak for en grundig og fagligt gennemarbejdet reaktion på min artikel. Replikken har mange referencer til kilder, som modbeviser mine påstande. Ofte fremlægges de med citater og tekstnære kommentarer, sådan som det skal gøres, når det er veludført akademisk arbejde. Dermed får de i sig selv en autoritet, som umiddelbart sætter dem tættere til en tibetansk realitet end mine referencer og kommentarer

Elsass, Peter

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Psyke & Logos, 2002, 23, 607-610HVEM VED MEST OM TIBETANSK BUDDHISME?Peter ElsassTak for en grundig og fagligt gennemarbejdet reaktion på min artikel.Replikken har mange referencer til kilder, som modbeviser mine påstan-de. Ofte fremlægges de med citater og tekstnære kommentarer, sådan somdet skal gøres, når det er veludført akademisk arbejde. Dermed får de i sigselv en autoritet, som umiddelbart sætter dem tættere til en tibetansk reali-tet end mine referencer og kommentarer. Men også jeg er i stand til at udbygge mine referencer og supplere demmed andre, som gør mine påstande og kommentarer (næsten) lige så auto-ritative som »replikken«. F.eks. siger Trungpa »there seem to be differentways of using the word ego... in a lot of cases there is a misunderstandingthat you need ego and that without it you can’t operate« (Trungpa, 1999:17). Og læser man diskussionen af Taylor’s oplæg »What’s in a self?«(1997: 11) til de såkaldte »Mind and Life«-møder med Dalai Lama, bliverman overbevist om, at der er afgørende kategorielle forskelle mellem denvestlige og den tibetanske opfattelse af et selv. Wallace (2001) fremstillermeditation med en række referencer i overensstemmelse med min frem-lægning, og Crook (1997) tager udgangspunkt i tibetanerne som »happypeople« for at komme om bag den stigende vestlige romantisering af budd-hismen. Adams (1998) udbygger de forskellige menneskeretslige positio-ner, sådan som de er videregivet i min artikel etc. etc.Sådan kan vi hver især blive ved med at slå hinanden i hovedet med hen-visninger og citater, som bekræfter vores forskellige positioner. Baggrun-den for denne uenighed er bl.a., at Tibetansk buddhisme er uhyre kom-pleks. Den er ikke en overskuelige dannelse, men folder sig ud på forskel-lig måder i de meget forskellige kontekster, som eksisterer i det enormeområde, som Tibet er (se f.eks. Samuel 1993). Men ikke desto mindre harmange eksperter forsøgt at sætte standarden for »selvet, emotioner, karma,meditation«, som ikke respekterer denne variation. Det er derfor afgørende at kunne fastsætte sig selv i en analytisk posi-tion, sådan som det for øvrigt altid er, når man fremstiller det fremmede.»Kultur« er normalt ikke noget, man taler om, men en position, man talerfra. Det er med andre ord »noget, man ser med, snarere end det, man ser.«(Hastrup 1992: 41). Kulturpsykologien har derfor en vanskelig opgave,607Peter Elsass er professor, dr.med. ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. 17-Elsass.qxd  05-12-2002  09:40  Side 607hvis man udelukkende pålægger den at gøre andres kulturer begribelige.Bag den holdning lurer etnocentrismen, hvor vi forudsætter, at de andrekulturer kun bliver forståelige, når de kan oversættes til vores eget sprog ogindfanges af vores egen videnskabelige logik. Derfor kan det undertidenvære en idé ikke at oversætte ord og fænomener, fordi det tvinger os til atse de fremmede, som de er, og ikke omforme dem til noget, vi kan forstå.Kulturvidenskaberne satser derfor ikke på en egentlig oversættelse, mensnarere på at vise relativismen, forskellene mellem parterne. Forsøget på atfå fat i det centrale i de indfødtes realitet ved at søge til bunds i traditio-nernes »virkelighed«, kan være en måde at skabe kulturel stagnation ogfremmedgørelse (Bruner 1990: 27).Og Tibetansk buddhisme er i høj grad afhængig af den position, man serden fra. En fremlægning kan, uanset hvor velargumenteret den er, utilsig-tet komme til at fremstå som en kolonisering af det fremmede, hvis den ik-ke gør rede for sit eget udgangspunkt; en kolonisering med »den rette for-ståelse«, som vi andre ikke skal blande os i. Antropologien har mange ek-sempler på, at denne vægtning mellem fremstillingen af det analytiske per-spektiv og den reale verden kommer i et modsætningsforhold blandt ek-sperterne. I sådanne diskussioner kommer de antropologer, som har foreta-get de længste feltophold, til at fremstå som bedrevidende, der kæmper omretten til at forstå »my people«. De uvidende skal holde sig væk.Jeg læser ikke »replikken« som et bedrevidende påbud om, at jeg ikkeskal blande mig. Men Stephen Mathiasen, Erik Hein Scmidt og AndersHøjmark Andersen er nogle af de største danske eksperter, vi har på tibe-tanske forhold, og når eksperter går i diskussion, kommer denne vægtningmellem det analytiske perspektiv og de reale forhold ofte til at blive etfremstillingsproblem, som blokerer.Mit analytiske perspektiv er at kvalificere og anfægte den vestlige be-grebsliggørelse af selvet ved hjælp af fragmenter af tibetansk buddhisme,specielt i forhold til traumer, relationer og coping. Den vigtigste pointe erat få væltet den troskyldige »positiv psychology«, som markedsføres spe-cielt i amerikanske psykolog kredse, og som kan give sig udtryk i en do-minerende romantisering af det fremmede, som f.eks. af tibetansk bud-dhisme. Min position er den vestlige, og hvor jeg ikke primært er interesseret i atudvikle en forståelse af den tibetanske model, men snarere at kunne sup-plere vores egen med nye og andre synsmåder. Det er tvingende livsnød-vendigt at kunne supplere vores bevidstløse traumemodeller med andresynsmåder på både kropsligheden og spiritualiteten. Men mit formål er ikke at fremstille den tibetanske buddhisme som engenstand - derude. Min påstand er, at  tibetanerne ikke har et begreb om et»selv« og om »følelser«, og når jeg har sat selv og følelser i anførselstegn,er det for at tydeliggøre, at det er den vestlige begrebsliggørelse om selvetog følelserne, jeg tager udgangspunkt i. Dermed anlægger jeg den kultur-Peter Elsass60817-Elsass.qxd  05-12-2002  09:40  Side 608psykologiske position, at man ikke kan forstå det fremmede uden at sættedet i relation til vores egen forståelsesmåde. Jeg siger fra start, at det er be-grebsliggørelsen af selv og følelser, jeg interesserer mig for. Selvfølgelighar tibetanerne ord for selv og følelser, men deres begrebsliggørelse er af-gørende forskellig fra vores og tager i nogle sammenhænge en kvalitativanden form. Reaktionen på min artikel skelner ikke mellem den dagligebrug af ordet og begrebsliggørelsen. Og jeg medgiver, at jeg nogle steder imin artikel måske heller ikke er tilstrækkelig præcis herom.Denne manglende skelnen mellem dagligdagens brug af ord og den in-tellektuelle begrebsliggørelse med den samme ordlyd har længe været et afde store kritikpunkter af den såkaldte »folkepsykologi«. Den afspejler sig iklinisk psykologi i de bevidstløse kriseterapier, hvor tab og relationer brin-ges ind som folkelige dannelser om, at man »skal identificere sine tab oggennemleve de dertil knyttede følelser« for at blive helbredt for sine trau-mer.Denne folkepsykologiske  konflikt afspejler sig også i diskussionen af deforskellige menneskerettighedspositioner; hvor den antropologiske skelnenmellem individualitet, kollektivitet og universalisme er en vigtig perspek-tivering. Derfor har jeg en grundig gennemgang af, hvorledes diskussionenmellem individualitet og kollektivitet i mange år har været central i kultur-psykologien (Kagiticibasi 2000). Denne diskussion fjerner ikke grundlagetfor krav om, at menneskerettighederne i Tibet skal overholdes. Tibet harstatus som besat land, og  Kina er en besættelsesmagt.  Men diskussionenindebærer, at vi skal være parat til at reflektere over menneskerettigheder-ne som begreber og kulturbundne størrelser, når vi skal forbinde vores en-gagement og faglighed (se f.eks. Villemoes 2002).Og her har »replikken« på en god og substantiel måde været med til atpræcisere vores fags advocacy-rolle. Tak for det - Men den har ikke er-hvervet sig retten til at kolonisere sandheden om tibetansk buddhisme. Denhar kun en sandhedsværdi med min udmærkede artikel som analytisk po-sition.REFERENCERADAMS, V. (1998): Suffering the winds of Lhasa: Politicized bodies, human rights,cultural difference, and humanism in Tibet. Medical Anthropology Quarterly. 12. 74-102. American Psychologist ( 2001): Temanummer om Positive Psychology. Vol. 56. March.BRUNER, J. (1990): Acts of meaning. Harvard University Press. Cambridge.CHAN, J. (1995): The Asian challenge to universal human rights. In: James, T.H. (ed.)Human rights and international relations in the Asia-Pacific Region. Pinter. NewYork.CROOK, J.H. (1997): The indigenous psychiatry of Ladakh, part I: practice theory ap-proaches to trance possession in the Himalayas. Anthropology & Medicine, 4, 289-307.Hvem ved mest om tibetansk buddhisme? 60917-Elsass.qxd  05-12-2002  09:40  Side 609CUSHMAN, P. (1990): Why the self is empty. Toward a historically situated psycholo-gy. American Psychologist, 45. 599-611.CUSHMAN, P. (1991): Ideology obscured: Political uses of the self. American Psy-chologist, 46, 206-19. HASTRUP, K. (1992): Det antropologiske projekt. Om forbløffelse. Gyldendal. Kø-benhavn.KAGITICIBASI, C. (2000): Individualism and collectivism. In Berry, J., Poortinga,Y.H., Pandey, J. (eds.): Handbook og cross-cultural psychology, vol. 3. Allyn and Ba-con. Boston.SAMUEL, G. (1993): Civilized shamans. Buddhism in Tibetan societies. SmithsonianInstitution Press. London.TAYLOR, C. (1989): Sources of the self. Harvard University Press. New York.TRIANDIS, H.C. (1995): Individualism and collectivism. Boulder. Westview.TRUNGPA, C. (1988): The myth of freedom and the way of meditation. ShambhalaDragon Editions. Boston.TRUNGPA, C. (1999): Transcending madness. Shambhala Dragon Editions. New Del-hi.VARELA, F.J. (ed.) (1997): Sleeping, dreaming, and dying. An exploration of con-sciousness with the Dalai Lama. Wisdom Publications. Boston.VILLEMOES, K.F. (2002): Menneskerettigheder eller militant imperialisme. Interviewmed Katerina Tomasevski. www.dfi.dk/dfi/undervisning/levendeord.WALLACE, B. (2001): Intersubjectivity in Indo-Tibetan Buddhisme. Journal of Con-sciousness Studies, 5, 209 - 230.Peter Elsass61017-Elsass.qxd  05-12-2002  09:40  Side 610

HVEM VED MEST OM TIBETANSK BUDDHISME?

Copenhagen University Research Information System

Hvem ved mest om tibetansk buddhisme

https://tidsskrift.dk/psyke/article/download/8610/7183

HVEM VED MEST OM TIBETANSK BUDDHISME?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

Copenhagen University Research Information System