Gaps and bridges in the discharge from Acute Medical Units to Home : – a qualitative, multidisciplinary, cross-setting perspective

dansk resume   FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles erfaringer, synspunkter og oplevelser af udskrivelse af patienter fra en akutafdeling til hjemmet for at afdække gaps og bridges i patientovergangene. BAGGRUND Overgange af dårlig kvalitet kan føre til genindlæggelse og uhensigtsmæssige helbredsudfald. Problemer relateret til informationsoverførsel, opfølgningsinstruktioner og samarbejde forårsager ineffektive overdragelser mellem sektorer. DESIGN En kvalitativ undersøgelse med individuelle og fokusgruppeinterviews med hospitalspersonale (læger og sygeplejersker), kommunale sygeplejersker og praktiserende læger (n=20). Interviews blev analyseret ved hjælp af tematisk analyse struktureret efter tre a priori definerede temaer; information, opfølgning og samarbejde. RESULTATER Ni undertemaer kom ud af temaerne. Både akutafdelingens personale og sundhedsfaglige i primær sektor identificerede huller i forbindelse med overdragelse af information, koordinering af opfølgning og ansvar samt viden om tilbud i den anden sektor. KONKLUSION Resultater fra denne undersøgelse understøtter tidligere undersøgelser, der fremhæver flere huller i det tværsektorielle samarbejde. Gensidig manglende viden om henholdsvis primærsektorens tilbud og akutafdelingens praksis; uformelle og ikke-standardiserede udskrivelsesprocedurer og fraskrivelse af ansvar i overgangsprocessen.     AIM To investigate health care professionals’ experiences, views and ideas about the discharge of patients from an Acute Medical Unit (AMU) to home to uncover gaps and bridges in the transitional care process.    BACKGROUND Poor quality transitions can lead to readmission and unfavourable health outcomes. Problems related to information transfer, follow-up instructions and collaboration cause inefficient handovers between sectors. DESIGN A qualitative study using individual and focus group interviews with hospital staff (physicians and nurses), community nurses and general practitioners (n=20). Interviews were analysed using thematic analysis structured by three a priori defined themes; information, follow-up, and collaboration. RESULTS Nine subthemes emerged from the themes. Both AMU staff and primary care providers identified gaps related to handover of information, coordination of follow-up and responsibility, and knowledge on offers in the other sector.    CONCLUSION Findings from this study supports previous studies highlighting several gaps in the cross-sectorial collaboration. Mutual lack of knowledge on primary care offers and AMU practice, respectively; informal and unstandardized discharge procedures; and renunciation of responsibility in the transition process were major gaps revealed by the participants

Negotiating access and research roles within the care sector and in slaughterhouses: – experiences from ethnographic fieldwork

Ethnographic methods are well-known research methods in working life studies. Textbooks provide insight into considerations about access, positioning, and social roles. But how does the negotiation of access and role play out across different workplace contexts? Based on an analysis of field notes from observation and interviews in the care sector and in slaughterhouses, this article contributes with ethnographic experiences about the relationship between the researcher and the field. The article illustrates how the negotiation of role plays out across contexts, and how the context influences the ethnographer’s ability to take on different research roles. The article shows how auto-ethnographic descriptions can provide a unique insight into the work context and that they can be combined with conventional ethnographic descriptions. If the context allows it, different ethnographic methods can complement each other and help the researcher to clarify and switch between roles during the fieldwork and in the written presentation of this. However, an important methodological point of the article is that the role of the researcher and the methodological approach is not something that is freely chosen but something that is negotiated and determined by the context and requires that the ethnographer has something to negotiate with that is given value in the given context.Etnografiske metoder er udbredte metoder inden for arbejdslivsforskningen. Metodebøger giver indblik i overvejelser omkring, hvordan man som etnograf får adgang til feltet, om positionering og roller. Men hvordan udspiller forhandling om adgang og forskerrolle sig på tværs af forskellige arbejdspladskontekster? På baggrund af en analyse af feltnotater fra observation og interviews i plejesektoren og i slagteribranchen bidrager artiklen med praksisfortællinger om levede erfaringer i relationen mellem forsker og felt. Artiklen illustrerer, hvordan forhandling af rolle udspiller sig på tværs af kontekst, og hvilken betydning konteksten har for forskerens mulighed for at indtage forskellige forskerroller. Det fremgår, hvordan forskerens aktive deltagelse i arbejdet i den ene branche giver en kropslig erfaring og er en særlig kilde til forståelse og viden om arbejdet. Men erfaringerne fra den anden branche, hvor forskeren henvises til en rolle som observatør, bidrager også med en viden om det arbejdsliv, der udfolder sig på arbejdspladsen. Artiklen viser desuden, hvordan autoetnografiske beskrivelser kan give en unik indsigt i arbejdskonteksten og at de kan kobles med konventionelle etnografiske beskrivelser. Hvis konteksten tillader det, kan forskellige etnografiske metoder supplere hinanden og hjælpe forskeren til at tydeliggøre og skifte mellem roller i løbet af feltarbejdet og i sin skriftlige fremstilling. En væsentlig metodisk pointe i artiklen er dog, at forskerrollen og den metodiske tilgang ikke er noget, der frit kan vælges, men er noget, som forhandles og bestemmes af konteksten og som ikke mindst kræver, at forskeren har noget at forhandle med, der tillægges værdi i den givne kontekst