Tegning som trædesten til at nærme os svære og tabubelagte emner i forskningsprojekter med børn

Studier af belastende socioøkonomiske forhold i barndommen peger på en sammenhæng mellem dette og en øget risiko for at udvikle sygdomme senere i livet. Forskning peger desuden på, at børn af syge forældre både er mere syge og mere ensomme end jævnaldrene med raske forældre. Sammenhængen støttes af studier, som viser, at børns sociale relationer har afgørende betydning både for oplevelsen af deres barndom og for deres aktuelle og senere sundhedsprofil. Med afsæt i de sociale relationers betydning for børnenes sundhed har vi ønsket at undersøge, hvordan børn i ressourcesvage familier oplever deres relationer og familieliv, men hvordan undersøger man det metodisk? Denne artikel viser gennem eksempler fra et feltarbejde blandt socioøkonomisk udsatte børnefamilier med en multisyg forælder på Lolland-Falster, hvordan tegning som metode kan være med til at facilitere samtaler om svære og tabubelagte emner med børn. Metodens styrker ligger dels i den konkretiserende form, der er med til at materialisere tanker og følelser, dels i måden den muliggør et fællesskab mellem barn og forsker, der ofte er udfordret i etnografisk børneforskning. Støttet af tegningerne var børnene i stand til at give udtryk for følelser, stemninger og oplevelser, som indholdsmæssigt var vanskelige at sætte ord på, men som ikke på samme måde var svære at genkalde sig i kroppen eller at tegne på papir. Bl.a. hjalp tegningerne med at illustrere et gennemgående ønske blandt de deltagende børn, der centrerer sig om normalitet, rutiner og stabilitet i familien. Artiklen understreger, at det er vigtigt, at tolkningen af det tegnede akkompagneres af feltarbejdets anden data og et velfunderet kontekstindblik

Tegning som trædesten til at nærme os svære og tabubelagte emner i forskningsprojekter med børn

Studier af belastende socioøkonomiske forhold i barndommen peger på en sammenhæng mellem dette og en øget risiko for at udvikle sygdomme senere i livet. Forskning peger desuden på, at børn af syge forældre både er mere syge og mere ensomme end jævnaldrene med raske forældre. Sammenhængen støttes af studier, som viser, at børns sociale relationer har afgørende betydning både for oplevelsen af deres barndom og for deres aktuelle og senere sundhedsprofil. Med afsæt i de sociale relationers betydning for børnenes sundhed har vi ønsket at undersøge, hvordan børn i ressourcesvage familier oplever deres relationer og familieliv, men hvordan undersøger man det metodisk? Denne artikel viser gennem eksempler fra et feltarbejde blandt socioøkonomisk udsatte børnefamilier med en multisyg forælder på Lolland-Falster, hvordan tegning som metode kan være med til at facilitere samtaler om svære og tabubelagte emner med børn. Metodens styrker ligger dels i den konkretiserende form, der er med til at materialisere tanker og følelser, dels i måden den muliggør et fællesskab mellem barn og forsker, der ofte er udfordret i etnografisk børneforskning. Støttet af tegningerne var børnene i stand til at give udtryk for følelser, stemninger og oplevelser, som indholdsmæssigt var vanskelige at sætte ord på, men som ikke på samme måde var svære at genkalde sig i kroppen eller at tegne på papir. Bl.a. hjalp tegningerne med at illustrere et gennemgående ønske blandt de deltagende børn, der centrerer sig om normalitet, rutiner og stabilitet i familien. Artiklen understreger, at det er vigtigt, at tolkningen af det tegnede akkompagneres af feltarbejdets anden data og et velfunderet kontekstindblik

Men’s perception of information and descriptions of emotional strain in the diagnostic phase of prostate cancer—a qualitative individual interview study

Objective To explore men`s perception of information and their possible emotional strain in the diagnostic phase of prostate cancer. Design, setting, patients A qualitative explorative research design was employed. Data were collected from June to November 2017. The study was set at a urological outpatient clinic at a university hospital in Norway. Semi-structured interviews were conducted with ten men who had been examined for prostate cancer. Interviews were analyzed using Systematic Text Condensation (STC). Results The analysis revealed three themes. The theme ‘Different needs and perceptions of information’ illustrated that information should be personalized. Despite different information needs, insufficient information about prostate cancer may prevent some men from being involved in decisions. The theme, ‘A discovery of not being alone’, indicated that a sense of affinity occurs when men realize the commonality of prostate cancer. Some men benefited from other men’s experiences and knowledge about prostate cancer. The last theme ‘Worries about cancer and mortality’ showed that the emotional strain was affected by men’s knowledge of cancer and the received information. Men expressed conflicting feelings toward prostate cancer that could be difficult to express. Conclusions The findings indicate that men in the diagnostic phase of prostate cancer are not a homogeneous group, but need personalized information. Some men may benefit from other men’s experiences and support. Men’s emotional strain can affect their communication about prostate cancer, which should be acknowledged. Procedures that identify patients’ information needs early on should be an integrated part of the diagnostic phase of prostate cancer.publishedVersio

Genetic Association of Multiple Sclerosis with the Marker rs391745 near the Endogenous Retroviral Locus HERV-Fc1: Analysis of Disease Subtypes

We have previously described the occurrence of multiple sclerosis (MS) to be associated with human endogenous retroviruses, specifically the X-linked viral locus HERV-Fc1. The aim of this study was to investigate a possible association of the HERV-Fc1 locus with subtypes of MS. MS patients are generally subdivided into three categories: Remitting/Relapsing and Secondary Progressive, which together constitute Bout Onset MS, and Primary Progressive. In this study of 1181 MS patients and 1886 controls we found that Bout Onset MS was associated with the C-allele of the marker rs391745 near the HERV-Fc1 locus (p = 0.003), while primary progressive disease was not. The ability to see genetic differences between subtypes of MS near this gene speaks for the involvement of the virus HERV-Fc1 locus in modifying the disease course of MS