Global Opvarmning - feedbacks og polar forstærkning

Jordens globale middeltemperatur er bestemt af energistrømme mellem Jorden og verdensrummet, mens kontrasten mellem varme og kolde områder er bestemt af energiudvekslinger inden for klimasystemet, fx mellem høje og lave breddegrader, og mellem land, hav og atmosfæren. Således vil ændringer i Jordens samlede evne til at absorbere energi fra solen eller udstråle den igen kunne føre til klimaændringer, men om det fører til geografisk jævn opvarming (eller afkøling) afhænger af, hvordan de interne energistrømmere agerer på ændringen

Øget læringsudbytte gennem forbedret forberedelse og højere aktivitetsniveau i et klimafysikkursus på universitetsniveau

I dette udviklingsprojekt beskriver vi et forsøg hvor traditionel forelæsningsbaseret undervisning erstattes af en model hvor de studerende selvstændigt gennem videoforelæsninger og småøvelser tilegner sig den grundlæggende del af pensum i forberedelsestiden (inspireret af flipped classroom-princippet) mens en stor del af klasserumstiden bruges på ikke-lærerstyrede aktiviteter inspireret af Brousseaus teori om didaktiske situationer. De studerende bruger efter omlægningen mere tid på forberedelsen der er planlagt så den direkte understøtter klasserumsaktiviteterne som er tilrettelagt med videregående og relationel forståelse som mål. De studerende interagerer mere og mere jævnbyrdigt med deres medstuderende og underviseren, og næsten alle studerende rapporterer om øget læringsudbytte

Tightened constraints on the time-lag between Antarctic temperature and CO₂ during the last deglaciation

Antarctic ice cores provide clear evidence of a close coupling between variations in Antarctic temperature and the atmospheric concentration of CO2 during the glacial/interglacial cycles of at least the past 800-thousand years. Precise information on the relative timing of the temperature and CO2 changes can assist in refining our understanding of the physical processes involved in this coupling. Here, we focus on the last deglaciation, 19 000 to 11 000 yr before present, during which CO2 concentrations increased by ~80 parts per million by volume and Antarctic temperature increased by ~10 °C. Utilising a recently developed proxy for regional Antarctic temperature, derived from five near-coastal ice cores and two ice core CO2 records with high dating precision, we show that the increase in CO2 likely lagged the increase in regional Antarctic temperature by less than 400 yr and that even a short lead of CO2 over temperature cannot be excluded. This result, consistent for both CO2 records, implies a faster coupling between temperature and CO2 than previous estimates, which had permitted up to millennial-scale lags