Alternative versus conventional attitudes in higher agricultural education

From radical positions it is argued that it will take paradigmatic transformations to develop a sustainable agriculture and that values and attitudes have to be changed. To find out if teachers and students in higher agricultural education are motivated for radical changes a survey based on the Alternative-Conventional Agriculture Paradigm Scale (ACAP-scale) was conducted. The ACAP-scale shows how people relate to the alternative and conventional agricultural paradigm and it shows their overall understanding of how agriculture works and relates to the physical and social environment. This study showed that the ACAP-scale is a suitable method for quantitative assessment of attitudes to agriculture in a broader context. Among students and faculty members at the Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark there exists significant differences in paradigmatic positions. Students’ course choices are, to some extent, influenced by their paradigmatic position, some courses enrol followers of either the alternative or the conventional agricultural paradigm, and females and older students hold more alternative views than males and younger students. It is concluded that the wide range of values and attitudes among students and teachers calls for new teaching methods, where values and attitudes are integrated. It cannot be taken for granted that teachers and students share the radical visions of sustainability as sometimes presupposed of bodies working for sustainable development

Ensidige holdninger i undervisningen - hvad stiller vi op med dem?

Holdninger og værdier må nødvendigvis spille en rolle i Landbohøjskolens uddannelser, da uddannelserne retter sig mod professioner, som udøves i et værdipluralistisk samfund. Vi kan derfor ikke lade som om, værdier og holdninger enten ikke eksisterer eller er ens for alle. Dette udfordrer den grundholdning, som præger Landbohøjskolen, hvor såkaldt objektiv faglighed er i højsædet

Må vi bede om en forsker til at dokumentere teknologisk dannelse og STEM på htx?

Kommentar til Martin K. Sillasen og Keld Nielsen: “Undervisning i teknologisk dannelse i læreruddannelsens naturfag”, MONA 2021‑1

Social identities and risk: expert and lay imaginations on pesticide use

Expert-based environmental and health risk regulation is widely believed to suffer from a lack of public understanding and legitimacy. On controversial issues such as genetically modified organisms and food-related chemicals, a “lay—expert discrepancy” in the assessment of risks is clearly visible. In this article, we analyze the relationship between scientific experts and ordinary lay citizens in the context of risks from pesticide usage in Denmark. Drawing on concepts from the “sociology of scientific knowledge” (SSK), we contend that differences in risk perception must be understood at the level of social identities. On the basis of qualitative interviews with citizens and experts, respectively, we focus on the multiple ways in which identities come to be employed in actors' risk accounts. Empirically, we identify salient characteristics of “typical” imagined experts and lay-people, while arguing that these conceptions vary identifiably in-between four groups of citizens and experts. On the basis of our findings, some implications for bridging the lay—expert discrepancy on risk issues are sketched out

Drivkræfter bag landmænds til- og fravalg af økologisk drift

I en lang årrække var økologisk jordbrug i Danmark i vækst, og det var nærmest utænkeligt at en større tilbagelægning kunne finde sted – der var end ikke et ord for et sådant fænomen. Imidlertid tyder analyser af avlerlisterne på, at den tilgang der var i antallet af økologer i 1990’erne dækkede over et større antal omlæggere kombineret med et antal bedrifter, der ophørte med økologisk drift. På baggrund af den nuværende situation med nogenlunde ligeligt fordelt tilgang, udvidelse og ophør med økologisk drift – i et arealmæssigt perspektiv – kan der kun gisnes om, hvor det økologiske jordbrug bevæger sig hen i de kommende år. Dette indlæg beskriver drivkræfter bag omlægning til økologisk jordbrug og tilbagelægning til konventionel drift på baggrund af to forskellige undersøgelser, der begge er dele af forskningsprojektet ”Naturkvalitet i økologisk jordbrug”, delprojektet ”Lokalisering af økologisk jordbrug” finansieret af FØJO II. Begge studier er kvalitative. Intentionen har således ikke været at vise hvor mange landmænds valg af om- eller tilbagelægning der kan tilskrives den ene eller den anden årsag, men at opnå en dybere og bredere beskrivelse af disse årsager, og herigennem at bidrage til videreudviklingen af det økologiske jordbrug

Holdninger præger jordbrugsvidenskaben

I artiklen redegøres der for nogle af de mekanismer, som gør, at jordbrugsvidenskaben kan blive ideologisk ensrettet, hvis ikke de værdier og holdninger som ligger bag gøres synlige og åben for diskussion. Artiklen bygger delvis på undersøgelsesresultater

Fortalere for genteknologi på vanskelig opgave blandt økologer

Holdningen til bioteknologi er en klar indikator for den generelle holdning til økologisk jordbru