I en lang årrække var økologisk jordbrug i Danmark i vækst, og det var nærmest utænkeligt at en større tilbagelægning kunne finde sted – der var end ikke et ord for et sådant fænomen. Imidlertid tyder analyser af avlerlisterne på, at den tilgang der var i antallet af økologer i 1990’erne dækkede over et større antal omlæggere kombineret med et antal bedrifter, der ophørte med økologisk drift. På baggrund af den nuværende situation med nogenlunde ligeligt fordelt tilgang, udvidelse og ophør med økologisk drift – i et arealmæssigt perspektiv – kan der kun gisnes om, hvor det økologiske jordbrug bevæger sig hen i de kommende år. Dette indlæg beskriver drivkræfter bag omlægning til økologisk jordbrug og tilbagelægning til konventionel drift på baggrund af to forskellige undersøgelser, der begge er dele af forskningsprojektet ”Naturkvalitet i økologisk jordbrug”, delprojektet ”Lokalisering af økologisk jordbrug” finansieret af FØJO II. Begge studier er kvalitative. Intentionen har således ikke været at vise hvor mange landmænds valg af om- eller tilbagelægning der kan tilskrives den ene eller den anden årsag, men at opnå en dybere og bredere beskrivelse af disse årsager, og herigennem at bidrage til videreudviklingen af det økologiske jordbrug
